Guide: Lav den ultimative hjemmeserver

Guide: Lav den ultimative hjemmeserver

Share

Alt om DATA viser, hvordan du kan oprette en Debian-hjemmeserver, der beriger dit liv.

Det at køre Linux på hjemmecomputeren er noget af en initiationsritus, og det gælder især, når Linux bliver ens dominerende operativsystem. Venner ser undrende til, når de besværgelser, man skriver på tastaturet, fører til esoterisk konsoloutput, fejlmeddelelser eller billeder af katte.

De spørger, om de også kan køre Linux, og du svarer noget uudgrundeligt i retning af: “Jeg kan kun vise dig døren, du må selv gå igennem den.” Efter det holder de hurtigt op med at være dine venner, men pyt med det. Du har ikke brug for venner, når du har Linux. Linux er nemlig et fremragende styresystem til en hjemmeserver.

I denne artikel viser vi, hvordan man kan konfigurere en maskine, der kan lagre dokumenter, dele fotos i hele hjemmet, afvikle cloudbackups og meget mere.

Frygt ikke, hvis du aldrig har prøvet sådan noget før: Som i mange andre aspekter af Linux er processen meget nemmere, end den plejede at være. I begyndelsen kan det virke lidt skræmmende at arbejde uden en grafisk brugerflade, men så snart den indledende opsætning er overstået, kan man klare alt andet fra skrivebordet.

Se også:  Guide: Installer Linux på en MacBook

Hvis du allerede har prøvet det før, kan du måske lære nogle nye tricks. Eller også kan du skrive til os og fortælle, at vores strategi er helt hen i vejret. Vi venter med tilbageholdt åndedræt.

Hardware til hjemmeserver

En typisk hjemmeserver kræver ikke megen processorkraft.

En dual core Pentium-chip er fin, og 4 GB ram er mere end nok. En kabelforbindelse er at foretrække frem for en trådløs, og du kan overveje at købe netstrøm-adaptere, hvis din server skal bo langt fra routeren.

Det er klogt at investere i gigabit-ethernet (der kan kræve opgradering af hjemmerouteren), navnlig hvis du forventer at have masser af data til at flyde mellem din server og klientmaskinerne i dit hjem. Små kabinetter kan gemmes af vejen i hjørner og kroge, men de populære Mini-ITX-kabinetter kan ofte ikke rumme mere end et eller måske to 2,3”-drev, og det kan være et problem.

Vi installerer vores styresystem på ét drev (ideelt set et ssd, men ellers en harddisk eller sågar en hurtig USB-nøgle) og har et todrevs-RAID 1 array (mirrored) til lager. Vores styresystemdrev bør være på mindst 20 GB, Vi rutter ikke med pladsen her, men plads til at flytte kan være praktisk.

Store ssd’er er kostbare, og derfor er roterende diske at foretrække til lagerløsning i terabyte-klassen. Drev-mirroring kan virke unødvendig (navnlig når vi fortæller dig, at RAID ikke er nogen erstatning for backup), men der kan ske fejl, og servere fortjener mere omhu end en hjemmemaskine. Hvis du foretrækker en anden disk-strategi, er det helt fin

Se også:  Guide: Kombiner Linux og Windows på den samme maskine

1 2 3 4 5 6 7 8 9Næste

Del denne