Nu er du næsten ved vejs ende. Dit system er færdigbygget, dine vandblokke er på plads, og alle dine rørlængder løber net, tæt, sikkert og på rette plads. Der er lige nogle ting, du skal afprøve, før du hælder kølevæske på systemet.
Når du har gennemgået disse tjek, er du klar til at begynde at fylde din løkke. Åbn din påfyldningsport (eller reservoiret, hvis du er lige så doven, som vi er) fra toppen, og begynd at fylde løkke med din valgte kølevæske. Fyld reservoiret, indtil det er cirka trekvart fuldt.
Tænd så for strømforsyningen, idet du bruger knappen til højre for psu’en. Nu bør du kunne se og høre pumpen starte, mens kølevæsken løber ud af reservoiret og gennem løkken.
Hvis det ikke sker, prøver du at koble pumpens ventilatorheader fra bundkortet. Når reservoiret er tomt, slukker du pumpen og genoptager påfyldningsprocessen. Bliv ved, indtil kølevæsken flyder rundt i systemet i én kontinuerlig løkke.
Nu kan du fylde på reservoiret, indtil det er fuldt. Vi anbefaler, at du lader systemet køre i godt og vel et døgn for at sikre dig, at der ikke er nogen utætheder, og at alle luftboblerne flytter sig til reservoiret, før du igen slutter eventuel hardware til. På dette stade kan du fylde systemet op en gang til, gentilslutte alle dine strømkabler og begynde at installere Windows.
Hvis du døjer med nogle af rørlængderne i dit system, kan tiden være inde til at satse på en anden strategi. Med hård rørføring kan man opnå langt strammere bøjeradier end med bløde rør, men der er en grænse for, hvor stram en bøjning man kan lave.
Når man kombinerer det med, at det bliver langt sværere at sikre en længde af bøjet rør i takt med, at den bliver mindre i hver ende, kan det vise sig, at det sommetider slet ikke er værd at bruge rør.
Når rør bliver bøjet, udvider det sig også ved det punkt, hvor man lægger pres på for at bøje det. Uanset hvor godt siliciumslangen passer, får man uundgåeligt et lidt fladere rør ved bøjningen, end man havde før bøjningsprocessen.
Det betyder, at det bliver svært for kompressionshætten at bevæge sig frit over det bøjede område. Jo tættere denne bøjning er på det sted, hvor den skal placeres i sin kompressionsfitting, desto vanskeligere er det at skubbe både hætten og dens O-ring på røret på forhånd og derefter fiksere den.
Du er dog ikke helt ude at svømme. Takket være han til han-udvidelsesfittings kan man komme uden om den slags problemer. I et tidligere 4K Gaming Monster-byggeprojekt har vi for eksempel anbragt pumpen under reservoiret og under strømforsyningens dæksel.
Dengang brugte vi en gennemgangsfitting, der gik gennem psu-dækslet, efterfulgt af en han til han-udvidelsesfitting nedenunder, som igen blev sluttet direkte til pumpens indgangsport. Reservoiret ovenover blev forbundet med en lillebitte 90 graders-længde af bøjet rør.
Det var særdeles vanskeligt at sikre det hele, og set i tilbageblik og med tanke på fremtiden burde vi blot have brugt en udvidelsesfitting til at flytte en 90 graders-fitting op og derefter samle de to fittings med en han til han-udvidelsesfitting. Det ville reducere risikoen for, at uønskede bump eller slag løsner røret fra dets O-ringe og forårsager en lækage.
Dit byggeprojekt er afsluttet, din løkke er færdig, og dit system kører – hvad kan du nu forvente? For det første vil du bemærke en markant reduktion i temperatur – tyde-ligst hos grafikkortet. Gpu’er er et af de områder, der har størst fordel af væskekøling.
Et Nvidia RTX 2080 Super, der typisk kører ved 85 grader under belastning, vil sandsynligvis tage et dyk ned omkring 60 grader, hvis ikke dybere endnu. Det er fortræffeligt til overclocking og til faste overclockfunktioner såsom cpu-boost.
Når det gælder din cpu, varierer fordelene mere – nogle processorer nyder vældig godt af væskekøling, men hvis vi skal være ærlige, vil man formentlig ikke se temperaturer, der er meget bedre, end de ville være med en AIO-løsning.
Og så er der støjen. Eller rettere: mangel på støj. Vi anbefaler altid, at man konfigu-rerer sine ventilatorer i BIOS fremfor at bruge desktopsoftware. Til en væskekølet pc kan du, hvis din løkke tillader det, prøve at sigte på et fikseret antal omdrejninger i minuttet på omkring 30-50 procent.
Du kan godt gå længere ned, men dette område giver i det store og hele den rigtige balance mellem støj og ydelse, og uanset temperaturen får du en mere stille maskine ved både krævende og mindre krævende applikationer.
Hvis du vil spare endnu flere penge, kan du vælge et af de fuldt udstyrede sæt, som mange producenter tilbyder. Her får du alt, hvad du skal bruge for at komme i gang med din første løkke. Vi ved godt, at vi taler meget om EKWB her, men det er blot et nemt eksempel at bruge.
Firmaet tilbyder to sæt: Det ene er en komplet løsning til en køler på 240 mm med vandblok og cpu-løkke til 3200 kr. Det andet er EK Fluid Gaming A360G, et aluminiumssæt, og det står i omkring 3500 kr.
Det store spørgsmål, som vi altid stiller, når vi dækker væskekøling, er, om det er umagen værd. Vi indledte artiklen med en analogi til veteranbiler, og den vender vi nu tilbage til. Teoretisk set har du ikke brug for en hurtig bil.
Uanset hvor energisk du argumenterer, kan familiens trofaste sedan som regel bringe dig frem på samme tid, som det tager fyren, der gasser op i sin genopbyggede Chevrolet Bel Air fra 1959 (kendt fra Olsen Banden!) – til trods for at han har investeret flere hundrede tusinde kroner i den.
Det rejser spørgsmålet: Gør noget lignende sig gældende for væskekøling af en pc? Har man virkelig brug for det? Naturligvis ikke. Vil det forbedre ydelsen? Ja, betragteligt i nogle tilfælde, og det vil i hvert fald reducere støjen. Betyder det meget i det lange løb? Formentlig ikke.
Hovedsagen er, at det er sjovt og krævende. Det er så tilfredsstillende at se sit mesterlige værk på skrivebordet og vide, at det har man selv og ingen andre i hele verden lavet. At se det stilfærdigt arbejde hårdt dag efter dag er en intens fornøjelse.
Kan man gøre det til lavpris? Det afhænger af, hvordan man definerer lavpris. Væskekøling er normalt forbeholdt systemer i den dyre ende. Det betyder ikke, at man ikke kan køle en Intel Core i5 eller et Nvidia RTX 2070, men man får de største fordele på dyre komponenter, fordi det er normalt her, varmebetingede begrænsninger spiller en rolle.
I den lavere ende af hardwarespektret står man sig ofte bedre ved at investere ekstra kroner i en stærkere processor eller et stærkere grafikkort i overensstemmelse med ens behov.
Når det er sagt, kan vi se på, hvordan man kan bygge sin egen væskekøling-løkke uden at blive blanket af. Lad os som eksempel tage et teoretisk system med en AMD Ryzen 7 3700X og et Nvidia GeForce RTX 2080 Super, der begge sidder i et Phanteks Enthoo Evolv X-kabinet.
Her ved vi, at vi har masser af support til kølere på 360 mm, og der er god plads i kabinettet til at installere vores hardware på flere forskellige måder.
Vi kan endda tilføje mere på et senere tidspunkt. Vi kunne bruge en kombination af pumpe og reservoir til at reducere omkostningerne og satse på ZMT-rørføring for at opnå et rent og industrielt udseende.
