De bliver typisk brugt i rette linjer med vinklede sidegrene, men man kan også bøje dem med en skærebrænder og den rette færdighed. Endelig er der udglødet kobber, som kan være pulverbelagt eller belagt med zink, krom eller andre metaller. Man kan bøje disse rør med en solid dorn.
En god tommelfingerregel siger, at man skal bruge mindst to basale kompressions-fittings for hver væskekølet komponent. Bortset fra standardfittings findes der en overflod af forskellige typer. Lad os se lidt på dem.
Dette er den vigtigste form for fittings, når det gælder om at forbinde rør med hardware. De kan fås i forskellige størrelser, der afhænger af den rørtype, man bruger. Nogle er til hårde rør, andre er til bløde. Det er standard, at der på han-enden af en kompressionsfitting til hårde rør er et G1/4”-gevind og en O-ring til at forhindre lækage.
Fjern kompressionshætten på hun-enden. Nu ser du yderligere to O-ringe inden i denne fitting. Det er her, man skubber rørets trimmede kant på plads, før man forsegler den med kompressionshætten, der har endnu en O-ring. Kompressionsfittings til bløde rør er meget tilsvarende.
De har et G1/4”-gevind og en O-ring på han-enden, men når kompressionshætten bliver fjernet, er der en metalmodhage nedenunder, som røret er ført henover. Når røret er på modhagen, bliver kompressionsfittingen fæstnet på gevindet og presser røret fast på modhagen.
Der findes også et antal specialiserede fittings, som du bør kende til. Kugleventiler er en af de vigtige typer – med dem kan man lukke og åbne en ventil, således at kølevæske kan komme ind og ud (det er ideelt til løkke-vedligeholdelse).
Overgange gør det muligt at bore huller direkte gennem et kabinetpanel og har et hun-G1/4”-gevind på hver side. Man slutter til en G1/4-port. Hertil kommer T-, Y- og X-tilslutninger, der gør det muligt at bevæge kølevæske i flere retninger fra et enkelt udgangspunkt.
Man kan frakoble hele længder af rør hurtigt og nemt, og derefter samle dem igen med et minimalt tab af kølevæske. Det gør dem ideelle til byggeprojekter, hvor man har brug for hyppigt at udskifte eller afprøve hardware.
Disse fittings hører til udvidelsesfittings, og de kan præstere markante vinkeljusteringer med en meget lille radius. De fleste af dem er også drejelige fittings, og det betyder, at de kan justeres 360 grader rundt.
Man ser normalt fittings med vinkler på 33, 45 og 90 grader og sommetider også dobbelte 45 grader-fittings (med to drejelige tilslutninger, der giver større fleksibilitet og flere retninger).
Udvidelses-fittings øger afstanden mellem væskekøling-hardwaren og den næste fitting. Man kan få dem i alle mulige længder, de kan kombineres og endda indgå i han til han-forbindelser, der forbinder to køleenheder.
Hvis noget producerer varme, findes der sandsynligvis en vandblok til det. Vandblokke er ofte den enkleste del af specifikationerne for en væskekølet maskine.
Man skal blot være opmærksom på kompatibilitet. Når det gælder et grafikkort, skal man sikre sig, at vandblokken er kompatibel med kredsløbet på kortet. Separate grafikkort har typisk specielle kredsløb med forskellige VRM-placeringer, og derfor er det ikke alle vandblokke, der passer til dem.
En god vandblok kan virkelig pynte på et byggeprojekt.
De fleste vandblokke er beregnet til reference-kredsløb, men mange producenter tilbyder andre blokke til specielle modeller. Husk altid at dobbelttjekke kompatibiliteten, før du køber.
Det samme gælder for processorer. Selvom næsten alle vandblokke har monteringsløsninger til cpu’er fra både Intel og AMD inkluderet som standard, er der nogle, som ikke har det. Den markante undtagelse er naturligvis Threadripper, fordi dens cpu-kredsløb er langt større end hos en gennemsnitlig chip.
Bundkortmonoblokke er imidlertid lidt mere komplekse. De er beregnet til at reducere varmen på cpu’ens VRM’er og mosfet’er samtidig med, at de afkøler processoren. Eftersom mange bundkort er enestående, når det gælder strømtilførsel, bliver disse blokke ofte kun leveret til udvalgte bundkort inden for en producents sortiment.
