Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den ultimative guide til væske-køling

Valg af dele, rørbøjningsteknikker og meget andet.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er ikke ret meget, der slår det at have en skræddersyet væskekølet pc. Når man selv konfigurerer hvert eneste element af maskinen, får man en ubeskrivelig følelse af tilfredshed.

Man kan sammenligne det med at sætte en gammel bil i stand. Man kender hver eneste komponent, som man har købt, hvordan den virker, hvordan man installerede den, hvor problemerne kan ligge, hvordan de kan løses. Og det bedste af det hele er, at man ved, at den virker bedre, end den gjorde før, og den er enestående.

Noget lignende gør sig gældende med væskekøling: Man bliver forenet med sit arbejde. Pludselig får maskinen en personlighed og et temperament, og man vil huske den i mange år fremover. Der kan dog være noget intimiderende ved at give sig i kast med en så avanceret form for pc-byggeri.

Det kræver omfattende kendskab til et væld af dele, indgående erfaring og et instinkt, som ikke altid kan læres. Og naturligvis er der rigelig plads til fejl, navnlig når man blander elektricitet og H2O.

Ikke desto mindre anbefaler vi, at enhver pc-entusiast og systembygger prøver kræfter med væskekøling mindst én gang. Man kan forebygge mange af disse problemer med fornuftig planlægning, tid og en smule viden. Og endnu bedre er det, at fordelene ved sådan et system omfatter meget mere end blot udseendet.

Uanset om gevinsten er de ekstra overclocking-kræfter eller den reducerede støj, er det efter vores mening alle pengene værd. Apropos penge: Udgiften vil måske skræmme nogle. Men sagen er faktisk, at man ikke behøver bruge urimeligt meget på projektet.

Man kan nemt konvertere et færdiglavet system til væskekøling, som køler både gpu’en og cpu’en med kobberkomponenter, for blot lidt over 4000 kr. Det er stadig en anselig sum, men vi er dog et godt stykke fra den liste over specifikationer, som vi ofte bruger i vores projekter,
og som nemt kan koste det dobbelte.

Det siger sig selv, at en større investering giver bedre ydelse og en nemmere byggeproces, men det er ikke altid nødvendigt, og en minimal løkke vil ofte levere en ydelse, der svarer til den, som man får med komplekse komponenter, hvis den bliver konfigureret korrekt.

I denne artikel afslører vi alle vores væskekøling-hemmeligheder og giver dig en grundig indføring – så kan du selv beslutte, om det er umagen værd at tage springet og lave din egen enestående maskine, som er lige nøjagtig det, du har brug for.

Dele og valgmuligheder

Når du skal planlægge din løkke, ser du ud over et landskab af produkter, der umiddel-bart kan virke skræmmende for den uindviede – fra beslag til rør, fra ventilatorer til reservoirer. Lad os finde ud af, hvad du lige nøjagtig har brug for, og hvad du kan købe for at perfektionere din væskekøling-løkke.

Rørtyper: bløde rør

Bløde rør er som regel fremstillet af pvc (polyvinylklorid). De er nemme at skære over, de er billige, og de kan fås i en række forskellige diametre og tykkelser. De er oftest gennemsigtige, men man kan også finde halvgennemsigtige farvede eller gennemskinnelige og matterede varianter.

Det er nemt at skære rørene i den ønskede længde – man kan faktisk klare sig med en saks, hvis det er det, man vil – og det gør arbejdet med bløde rør helt oplagt for begyndere. Ulemperne viser sig typisk i form af reducerede bøjeradier, og pvc har en tilbøjelighed til at miste farven med tiden.

Bløde rør egner sig fremragende til dem, der vil i gang med
væskekøling.

Der findes en anden form for bløde rør, som det er værd at nævne her, nemlig EPDM-gummi (ethylen propylen dien monomer). EPDM-rør består af syntetisk gummi, og i modsætning til pvc-rør kan man kun få EDPM i mat eller blank sort.

Denne type kan levere strammere bøjeradier takket være dens tykkere indre vægge, og den mister slet ikke farven. Denne form for rør blev oprindelig udviklet til industriel brug, og den er ideel til dem, der ønsker minimal vedligeholdelse eller en løkke med en mere rå fremtoning.

Køleteori

De fleste cpu-tårne består af små vakuumforseglede kamre, der indeholder en meget lille mængde væske. Når væsken bliver udsat for varme, fordamper den og spreder sig til rørenes ender.

Så bliver dampen fortættet takket være den kølige luft, der bliver ført over den, hvorefter den gennem et hårrørsmateriale føres tilbage til varmekilden, hvorefter processen gentager sig.

Ved væskekøling bruger man et lignende princip i større skala. I stedet for en lille mængde damp har man anselige mængder af kølevæske, og i stedet for konvektion har man en pumpe.

Og i stedet for, at dampen rammer toppen af varmerøret og fordeler varmen via tårnets finner, spreder kølerens kanaler varmen hen over sine finner, hvor den bliver afkølet af ventilatorer.

Det er grunden til, at væskekøling gør så stor en forskel. Det er meget nemmere at flytte varmen hurtigt væk fra varme komponenter og fordele den over et større areal, der bliver afkølet af andre ventilatorer.

En ekstra fordel er, at eftersom kølerne som regel er placeret ved kabinettets yderkanter, bliver varmen bortskaffet øjeblikkelig i stedet for at blive hængende, og det reducerer temperaturen omkring sekundære komponenter.

Rørtyper: hårde rør

Den mest populære form for hårde rør er lavet af akryl. Akryl giver et stærkt og gennemsigtigt hårdt rør, der som regel fås i længder på en halv meter eller deromkring. Man kan bøje det i facon ved hjælp af en siliciumslange og en varmepistol, og det er typisk nødvendigt at trimme kanterne, så de passer til systemets kompressionsfittings.

Ligesom bløde rør kan akryl miste farve med tiden, men det sker som regel kun, hvis røret bliver udsat for direkte sollys i længere perioder ad gangen. Materialet er som regel gennemsigtigt, men man kan også finde matte versioner.

Hårde rør kræver mere erfaring, men ser meget pænere ud.

Den eneste ulempe ved akrylrør er, at de har en tendens til at splintre, hvis man slår hårdt nok på dem. Det er her, PETG kommer ind i billedet.

PETG-rør og akryl ser næsten ens ud, men de to materialer har meget forskellige egenskaber. PETG er en anelse mindre gennemsigtigt end akryl, og det har et langt lavere smeltepunkt, hvilket gør det nemmere at bøje.

Den største fordel er imidlertid, at det ikke splintrer under tryk; tværtimod bliver det komprimeret, når man udsætter det for tryk.
Man kan også få borosilikatrør, der er pH-neutrale og uigennemtrængelige. Disse rør har den højeste gennemsigtighed af alle rørtyper.

De bliver typisk brugt i rette linjer med vinklede sidegrene, men man kan også bøje dem med en skærebrænder og den rette færdighed. Endelig er der udglødet kobber, som kan være pulverbelagt eller belagt med zink, krom eller andre metaller. Man kan bøje disse rør med en solid dorn.

Fittings

En god tommelfingerregel siger, at man skal bruge mindst to basale kompressions-fittings for hver væskekølet komponent. Bortset fra standardfittings findes der en overflod af forskellige typer. Lad os se lidt på dem.

Kompressionsfittings

Dette er den vigtigste form for fittings, når det gælder om at forbinde rør med hardware. De kan fås i forskellige størrelser, der afhænger af den rørtype, man bruger. Nogle er til hårde rør, andre er til bløde. Det er standard, at der på han-enden af en kompressionsfitting til hårde rør er et G1/4”-gevind og en O-ring til at forhindre lækage.

Fjern kompressionshætten på hun-enden. Nu ser du yderligere to O-ringe inden i denne fitting. Det er her, man skubber rørets trimmede kant på plads, før man forsegler den med kompressionshætten, der har endnu en O-ring. Kompressionsfittings til bløde rør er meget tilsvarende.

De har et G1/4”-gevind og en O-ring på han-enden, men når kompressionshætten bliver fjernet, er der en metalmodhage nedenunder, som røret er ført henover. Når røret er på modhagen, bliver kompressionsfittingen fæstnet på gevindet og presser røret fast på modhagen.

Forskellige fittings

Der findes også et antal specialiserede fittings, som du bør kende til. Kugleventiler er en af de vigtige typer – med dem kan man lukke og åbne en ventil, således at kølevæske kan komme ind og ud (det er ideelt til løkke-vedligeholdelse).

Overgange gør det muligt at bore huller direkte gennem et kabinetpanel og har et hun-G1/4”-gevind på hver side. Man slutter til en G1/4-port. Hertil kommer T-, Y- og X-tilslutninger, der gør det muligt at bevæge kølevæske i flere retninger fra et enkelt udgangspunkt.

Man kan frakoble hele længder af rør hurtigt og nemt, og derefter samle dem igen med et minimalt tab af kølevæske. Det gør dem ideelle til byggeprojekter, hvor man har brug for hyppigt at udskifte eller afprøve hardware.

Vinklede fittings

Disse fittings hører til udvidelsesfittings, og de kan præstere markante vinkeljusteringer med en meget lille radius. De fleste af dem er også drejelige fittings, og det betyder, at de kan justeres 360 grader rundt.

Man ser normalt fittings med vinkler på 33, 45 og 90 grader og sommetider også dobbelte 45 grader-fittings (med to drejelige tilslutninger, der giver større fleksibilitet og flere retninger).

Udvidelses-fittings

Udvidelses-fittings øger afstanden mellem væskekøling-hardwaren og den næste fitting. Man kan få dem i alle mulige længder, de kan kombineres og endda indgå i han til han-forbindelser, der forbinder to køleenheder.

Vandblokke

Hvis noget producerer varme, findes der sandsynligvis en vandblok til det. Vandblokke er ofte den enkleste del af specifikationerne for en væskekølet maskine.

Man skal blot være opmærksom på kompatibilitet. Når det gælder et grafikkort, skal man sikre sig, at vandblokken er kompatibel med kredsløbet på kortet. Separate grafikkort har typisk specielle kredsløb med forskellige VRM-placeringer, og derfor er det ikke alle vandblokke, der passer til dem.

En god vandblok kan virkelig pynte på et byggeprojekt.

De fleste vandblokke er beregnet til reference-kredsløb, men mange producenter tilbyder andre blokke til specielle modeller. Husk altid at dobbelttjekke kompatibiliteten, før du køber.

Det samme gælder for processorer. Selvom næsten alle vandblokke har monteringsløsninger til cpu’er fra både Intel og AMD inkluderet som standard, er der nogle, som ikke har det. Den markante undtagelse er naturligvis Threadripper, fordi dens cpu-kredsløb er langt større end hos en gennemsnitlig chip.

Bundkortmonoblokke er imidlertid lidt mere komplekse. De er beregnet til at reducere varmen på cpu’ens VRM’er og mosfet’er samtidig med, at de afkøler processoren. Eftersom mange bundkort er enestående, når det gælder strømtilførsel, bliver disse blokke ofte kun leveret til udvalgte bundkort inden for en producents sortiment.

Hovedingredienser

Reservoirer og pumper

Man kan få reservoirer i alle former og størrelser. De almindeligste er cylindriske rør med porte forneden og foroven, eller også er de integreret med en pumpe. Man kan imidlertid også få distributionsplader, 5 1/4”- reservoirer og rektangulære reservoirer.

Næsten alle pumper bliver fremstillet af et enkelt firma, nemlig Laing. De bliver så distribueret til væskekøling-producenter, der inddrager dem i deres egne produkter.

Vi elsker at adskille vores reservoirer og pumper, men kombienheder er
meget nemmere at bruge.

Der findes to hovedtyper inden for pumper, D5 og DDC. D5 er en stor pumpe, som er ideel til væskekølede systemer med flere kølere, reservoirer og vandblokke, mens DDC fylder langt mindre og egner sig til små maskiner og ITX-pc’er.

Ventilatorer

Vi anbefaler ventilatorer med et højt statisk tryk og et lavt støjniveau. En af de bedste egenskaber ved væskekøling er, at den giver en jævnere fordeling af varme ved hjælp af flere ventilatorer ved lavere omdrejninger.

Med et cpu-tower skal den opvarmede damp øjeblikkelig afkøles, således at den kan løse sin opgave igen, og dens temperatur topper, når cpu’en er under belastning.

Med væskekøling bliver der pumpet så megen kølevæske, at den har en langt højere termisk kapacitet, og det giver tid til at afkøle den via kølerens meget større overfladeareal med flere ventilatorer.

Derfor kan man køre flere ventilatorer ved lavere omdrejningstal og dermed reducere støj, mens man samtidig fjerner varme nok til at få alting til at køre glat.

Ved de fleste af vores væskekølede projekter stiller vi ventilatorerne til 30-50 procent af deres maksimale omdrejnings-tal og lader dem blive der. Det er fantas-tisk for dem, der er frustrerede over støjende ventilatorer i støjfølsomme omgivelser.

Tag for eksempel en Corsair ML 120 Pro. Ved maksimal hastighed når den 37 dB(A), men skru den ned til 1.000 rpm (halv hastighed), og den når kun 18,5 dB(A). Det er forskellen på et travlt kontor og en hvisken, og alligevel flytter den næsten 2,1 mm H2O, og det er mere end nok til at afkøle vores kølere ved lav finnetæthed.

Kølere

Kølere er den primære metode til fjernelse af varme fra maskinen. De fleste kølere findes i størrelser, der er afledt af enten 120 mm eller 140 mm, ligesom kabinetventilatorer gør. Man kan altså få kølere på 120/140 mm, 240/280 mm, 360/420 mm og 480/560 mm, der går fra én ventilator og op til potentielt fire ventilatorer pr. side.

Hertil kommer, at de kan være meget tykkere end en standard-AIO-køler. Hvis vi tager EKWB som eksempel, er firmaets SE (slim edition) 120 mm-kølere 28 mm tykke – det er omtrent samme tykkelse som den køler, der bliver brugt i Corsair H100i. De fleste løkke-kølere er betydelig tykkere, idet gennemsnittet er omkring 40 mm.

Når det gælder kølere, skal man lægge mærke til to ting: For det første skal man have mindst 120 mm overfladeareal for hver komponent, man vil afkøle (og det dobbelte til overclocking), og for det andet skal man være opmærksom på finnetætheden, målt i FPI.

Jo højere tætheden er, desto mere statisk tryk skal man bruge for effektivt at presse luft igennem. I Corsair H100i’s tilfælde er der tale om en finnetæthed på cirka 21 finner pr. tomme. Til sammenligning har en supertyk XE-køler på 240 mm fra EK blot 16 fpi.

Forberedelse

Planlæg din perfekte løkke

Nu har du en forståelse for alle disse forskellige komponenter, og tiden er inde til at vælge, hvilken form for løkke du vil bygge, hvordan du vil gøre det, hvilket kabinet du vil bruge – og mere til.

Du har måske allerede tænkt på et kabinet, eller du vil måske gerne genbruge dit eget – uanset hvad du vælger, anbefaler vi et med god kølersupport og god adgang til indgående luft. Til en begynder vil et stort mellem-towerkabinet hjælpe markant, når det gælder om at fremstille løkken.

Noget i retning af Fractal Designs Define R6 eller Phanteks Enthoo Evolv X er glimrende valg til novicer, fordi de leverer solid luftstrøm og masser af support til væskekøling.

Det bedste, du kan gøre, før du begynder, er at undersøge det kabinet, du har tænkt dig at bruge. Slå navnet op på Google, tilføj “liquid cooled build” for enden, og se de resultater, du får.

Når vi her på AOD planlægger vores systemer, gør vi først det, og dernæst går vi til http://builds.gg">http://pcpartpicker.com og http://builds.gg for at se de byggelogs, der ligger der.

Når du har valgt dit kabinet, skal du fatte papir og blyant og begynde at skitsere din løkkes formgivning. Det kan du også gøre i Paint eller Photo-shop, men hovedsagen er, at du laver en rå skitse af kabinettet og begynder at planlægge din kabelføring.

Det giver også en god anledning til at regne ud, hvor mange fittings du skal bruge. Det kræver en god del omtanke at visualisere det interne billede og de fittings, du får brug for, men det er en hurtig og effektiv metode til at regne det hele ud.

Det er værd at bemærke, at dit færdige system ikke kommer til at ligne planen – du får sikkert brug for at løse problemer undervejs – men det giver dig et godt grundlag at arbejde videre på.

Valg af producenter

Der er talrige producenter, som leverer hardware til væskekøling, fra de skarpe og kontante vandblokke fra EKWB til de overdådige fittings fra Bitspower og de kraftige og ydelsestunge kølere fra Alphacool. Man kan stort set blande og matche, som man vil, fordi hovedparten af hardware til væskekøling følger de samme standarder.

Man skal dog være opmærksom på kobberkøling versus aluminiumkøling. Der er mange produkter til aluminiumkøling, og de er som regel billigere end kobberenheder, men man kan ikke bruge dem sammen med kobberkomponenter.

Hvis du satser på aluminium, skal alting være af aluminium – uden undtagelser. Årsagen er, at de to metaller (kobber og aluminium) reagerer på hinanden i kølevæsken (kølevæsken fungerer som elektrolyt, og der opstår galvanisk tæring), hvilket kan føre til opbygning af snask i løkken, og det kan med tiden beskadige aluminiummet.

Årsagen til dette problem hænger sammen med den kølevæske, man bruger. Mange kølevæsker indeholder bekæmpelsesmidler og andre kemiske stoffer, og nogle af dem har det ikke godt med fornikling. Brug derfor altid kølevæske fra troværdige producenter.

4 ting du skal holde øje med

Når du skal planlægge din løkke, bør du huske nogle forholdsregler. Her er fire tips:


  1. Din pumpe skal drives af tyngdekraften. Intet er værre end en pumpe, der løber tør – den bliver beskadiget i begyndelsen, og i det lange løb dør den.

  2. Overvej også vedligeholdelsen af løkken. Før eller siden er du nødt til at udskifte kølevæsken. Det kan være efter seks måneder eller tre år, men det kommer på et tidspunkt. Tænk over, hvor din drænport skal være, og hvorhenne påfyldningen skal finde sted. Din drænport skal typisk være placeret ved løkkens laveste punkt med påfyldningen over reservoiret.

  3. Æstetik eller performance? Dette spørgsmål er vigtigt. Den mest effektive ydelse fra en væskekøling-løkke får man med en seriel udgave, der forbinder den ene komponent med den anden og så videre. Men du finder ofte folk (os, for eksempel), der kører parallelle løkker. Det skyldes, at de ser bedre ud, men ydelsen er gerne ringere, navnlig ved lave pumpehastigheder.

  4. Kompatibilitet. Tænk altid over, hvad der sker, hvis noget går galt. Det er mindre vigtigt med bløde rør, men hvis du skal flytte hukommelsen, og der løber et hårdt rør hen over den, er du nødt til at skille hele systemet ad.

Teknikker og færdigheder

Nu har du lagt din plan, målt kabinettet op og bestilt delene. Tiden er inde til at komme i gang med byggeriet. Den første og mest hårrejsende del af processen er adskillelsen af grafikkortet. Dette er måske den farligste detalje ved væskekøling.

Hvis noget går galt, og du kommer til at brække en kondensator eller en hukommelseschip af, er din gpu så godt som død. Og du kan bide dig selv i næsen på, at kun få producenter vil stå ved garantien, hvis det sker. Men hvor skal du begynde?

Processen

Du har købt din vandblok, og du ved, at den er kompatibel med din gpu. Nu skal du i gang med at splitte grafikkortet ad. Begynd med at fjerne bagpladen. Her finder du nogle bittesmå stjerneskruer, men det bør en lille præcisionsskruetrækker kunne klare.

Når bagpladen er taget af, kan du se, hvordan resten af kortet er sikret. Fjern alle større skruer, og find ud af, hvor selve køleren har forbindelse til kredsløbet (der er som regel også en eller to skruer i den bageste I/O-plade). Sørg for at afmontere eventuelle ventilatorer eller RGB-headers, og skil meget forsigtigt de to kort ad, idet du langsomt vipper dem frem og tilbage. Undgå for alt i verden at brække noget af.

En lille advarsel til dem, der skal skille et Founders Edition-grafikkort ad: Skruerne forneden er 4 mm eller 3/8”-unbrakoskruer. Her bør man afgjort bruge den rette nøgle til at fjerne dem – man kan bruge en tang, men det øger risikoen for af brække en kondensator af på bagsiden.

Langt den mest skræmmende del af ethvert
væskekølingsprojekt: Gpu’en skal splittes ad.

Når kortene er skilt fra hinanden, kan du fjerne eventuelle ekstra plader eller støttebøjler på grafikkortet, og så er tiden inde til at rydde op på selve gpu’en. Fjern eventuelle kølepuder fra hukommelsen og selve gpu’en og VRM’erne. Rens gpu’en med en spritklud eller en mikrofiberklud, der er vædet med 99 procent isopropylalkohol.

Det næste trin kræver, at du slår op i vandblokkens manual, fordi hver blok har sine egne monteringsmekanismer. De beder normalt om, at man sætter en kølepude på hver af hukommelseschipsene og på strømforsyningen.

Så skal der sættes en kølepude direkte på gpu’en, før du indleder processen med at føje vandblokken til kortet. Placer blokken over skruehullerne omkring gpu’en, og sæt forsigtigt blokken i position. Nu sikrer du først blokken omkring gpu’en, idet du skruer de medfølgende skruer ned i en sekskantet rækkefølge.

Tiden er nu inde til at installere de resterende skruer i gpu-blokken, og så er du færdig. En sidste bemærkning: De fire skruer, der omgiver gpu’en, er på plads, og vandblokken er relativt sikker. Hvis du har en bagplade, skal du nu slå op i manualen for at se, hvilke skruer du skal springe over, fordi bagpladen skal sikres med yderligere gevind.

Blokerede GPU’er

Hvis du ikke er pjattet med tanken om at splitte din elskede enhed for at afkøle den, er der heldigvis et ganske godt alternativ, om end det kan være en anelse dyrere.

Mange producenter tilbyder nu versioner af deres bedste grafikkort med vandblok. EVGA har sin Hydro Copper-serie, Gigabyte har Aorus Xtreme Waterforce, og Zotac har ArcticStorm. Disse kort koster ofte blot 2000-3000 kr. mere, og det er strengt taget det samme som prisen på en god vandblok.

Der er imidlertid en væsentlig ulempe ved alt dette, og den er, at man ikke kan bruge disse kort uden for deres væskekølede miljø. De kræver alle, at man installerer en komplet løkke, før man kan så meget som afprøve, om selve gpu’en fungerer.

Og det er et problem, fordi vi ved, at væskekøling ikke er nogen nem opgave, og det vil tage megen tid først at bygge en løkke for derefter at måtte skille den ad, fordi grafikkortet ikke duer.

Hertil kommer, at når man opgraderer til sin næste maskine eller sit næste grafikkort, er det meget sværere at sælge et kort med en vandblok på end et, hvorpå man kan geninstallere dets oprindelige standard-luftkøler.

Tips til rør

Sådan bruger man bløde rør

Problemet med bløde rør knytter sig mindre til arbejdet med at montere dem end til at finde ud af, hvordan et rør skal føres. Jo kortere stykket er, desto større er risikoen for at lave et knæk på røret.

Hvis der er knæk, kan kølevæsken ikke flyde gennem løkken. Resultatet er, at temperaturen og trykket stiger, og det kan beskadige komponenterne i løkken.

Det er grunden til, at det er klogt at planlægge løkken på forhånd og måske endda inddrage nogle udvidelsesfittings på 90 grader her og der. Et godt system med bløde rør kræver typisk ganske mange vinklede fittings.

Hvordan bærer man sig imidlertid ad? Først skal man slutte sine kompressions-fittings til de to komponenter, man ønsker at forbinde. Dernæst fjerner man kompressionshætterne fra begge fittings, således at modhagen nedenunder kommer til syne.

Man kan som regel klippe bløde rør med en god saks.

Tag nu rullen med blødt rør, og før en længde af det mellem de to fittings. Husk at måle fra bunden af modhagerne, før du gør det. Dernæst skærer du lidt mere rør af, end du regner med at få brug for. Du kan altid afkorte en længde blødt rør senere.

Nu skal du tage kompressionshætten og føre den over røret, idet du sikrer dig, at den sidder i den rigtige retning, så den kan sidde fast på fittingen. Stik en fladtang ind i røret, og stræk så forsigtigt røret ud i begge retninger.

Nu kan du vride denne udvidede del af røret på modhagen og forbi fittingens åbning. Til sidst sætter du kompressionshætten tilbage på fittingen og gentager processen i den anden ende.

Bøjning af rør

Når det gælder om at bøje rør, anbefaler vi altid, at man holder sig til en enkelt 90-graders bøjning pr. rørlængde. Og husk så: Klip altid mere rør, end du regner med at få brug for. Du kan altid reducere rørets længde, men det er umuligt at forlænge det uden at ty til udvidelsesfittings, og det kan se hæsligt ud. Hvor skal du så begynde?

Du skal bruge en varmepistol, som du kan anbringe, så den stikker dysen opad; et siliciumrør, der svarer til dine rørs indre diameter; en nedstryger, der er beregnet til at skære i akryl; et værktøj til afgratning, som kan slibe kanterne rene (sandpapir kan også bruges) og en skruetvinge til skæring af dine rør. De fleste af disse sager kan man købe som et samlet sæt hos en producent af væskekøling.

Når du har anskaffet alt dette, væder du siliciumrøret (hav en skål med vand inden for rækkevidde) og stikker det ind i røret. Tænd så for varmepistolen på en middelindstilling, og hold omhyggeligt røret over den midtpå, cirka 10 centimeter fra pistolens spids.

Det er altid klogt at blive ved med at opvarme yderkanten, mens man bøjer røret.

Roter røret, samtidig med at du bevæger det frem og tilbage over varmen. Det opvarmer hele området og forhindrer, at der opstår knæk i røret, når du udfører din bøjning.

Det næste trin afhænger af, om du bruger PETG eller akryl, men med tiden vil du erfare, at røret bliver nemmere at forme, når du opvarmer det. Når det er blevet fleksibelt nok, bøjer du det langsomt og forsigtigt i en vinkel på 90 grader.

Det kan du gøre ved at bruge en bordkant, en kasse eller noget andet. Når du har ramt vinklen helt rigtigt, sænker du forsigtigt det opvarmede rør ned i vandskålen for at afkøle det, og derefter fjerner du sili-ciumslangen.

Fjern kompressionshætten fra fittingen – pas på ikke at tabe O-ringen – sæt hætten på rørlængden efterfulgt af dens O-ring, og tryk den så ned i kompressionsfittingen og forbi de to indre O-ringe.

Når det er gjort, bevæger du den eksterne O-ring ned til gevindet, fører hætten ned og sætter den fast. Gentag denne proces i den anden ende, og nu har du fuldført din første rørføring.

Det kølige overblik

De sidste trin

Nu er du næsten ved vejs ende. Dit system er færdigbygget, dine vandblokke er på plads, og alle dine rørlængder løber net, tæt, sikkert og på rette plads. Der er lige nogle ting, du skal afprøve, før du hælder kølevæske på systemet.


  1. Dobbelttjek, at alle dine fittings har O-ringe og er komprimerede og tætte. Det gælder også for reservoirhætter.

  2. Sørg for, at eventuelle overskydende G1/4-porte – på grafikkort, pumper, reservoirer eller kølere – er effektivt lukkede med fittingspropper.

  3. Undersøg nøje, om alle dine psu-strømkabler er frakoblet bundkort og grafikkort, således at de ikke leverer strøm og dermed varme under præparationsprocessen.

  4. Sørg for, at du har en psu-bridge sluttet til strømforsyningens 24-pin-ATX-kabel, således at du kan starte pumpe og ventilatorer uden at starte systemet. Sådan en kan du få billigt i de fleste væskekølingbutikker.

  5. Læg køkkenrulle under ethvert sted, hvor et rør har forbindelse med en fitting, og hvor en fitting har forbindelse med et gevind.

  6. Sæt strømforsyningens stik i kontakten, idet du sikrer dig, at kontakten bag på psu’en er slukket.


Når du har gennemgået disse tjek, er du klar til at begynde at fylde din løkke. Åbn din påfyldningsport (eller reservoiret, hvis du er lige så doven, som vi er) fra toppen, og begynd at fylde løkke med din valgte kølevæske. Fyld reservoiret, indtil det er cirka trekvart fuldt.

Tænd så for strømforsyningen, idet du bruger knappen til højre for psu’en. Nu bør du kunne se og høre pumpen starte, mens kølevæsken løber ud af reservoiret og gennem løkken.

Hvis det ikke sker, prøver du at koble pumpens ventilatorheader fra bundkortet. Når reservoiret er tomt, slukker du pumpen og genoptager påfyldningsprocessen. Bliv ved, indtil kølevæsken flyder rundt i systemet i én kontinuerlig løkke.

Nu kan du fylde på reservoiret, indtil det er fuldt. Vi anbefaler, at du lader systemet køre i godt og vel et døgn for at sikre dig, at der ikke er nogen utætheder, og at alle luftboblerne flytter sig til reservoiret, før du igen slutter eventuel hardware til. På dette stade kan du fylde systemet op en gang til, gentilslutte alle dine strømkabler og begynde at installere Windows.

Fittings over rør

Hvis du døjer med nogle af rørlængderne i dit system, kan tiden være inde til at satse på en anden strategi. Med hård rørføring kan man opnå langt strammere bøjeradier end med bløde rør, men der er en grænse for, hvor stram en bøjning man kan lave.

Når man kombinerer det med, at det bliver langt sværere at sikre en længde af bøjet rør i takt med, at den bliver mindre i hver ende, kan det vise sig, at det sommetider slet ikke er værd at bruge rør.

Når rør bliver bøjet, udvider det sig også ved det punkt, hvor man lægger pres på for at bøje det. Uanset hvor godt siliciumslangen passer, får man uundgåeligt et lidt fladere rør ved bøjningen, end man havde før bøjningsprocessen.

Det betyder, at det bliver svært for kompressionshætten at bevæge sig frit over det bøjede område. Jo tættere denne bøjning er på det sted, hvor den skal placeres i sin kompressionsfitting, desto vanskeligere er det at skubbe både hætten og dens O-ring på røret på forhånd og derefter fiksere den.

Du er dog ikke helt ude at svømme. Takket være han til han-udvidelsesfittings kan man komme uden om den slags problemer. I et tidligere 4K Gaming Monster-byggeprojekt har vi for eksempel anbragt pumpen under reservoiret og under strømforsyningens dæksel.

Dengang brugte vi en gennemgangsfitting, der gik gennem psu-dækslet, efterfulgt af en han til han-udvidelsesfitting nedenunder, som igen blev sluttet direkte til pumpens indgangsport. Reservoiret ovenover blev forbundet med en lillebitte 90 graders-længde af bøjet rør.

Det var særdeles vanskeligt at sikre det hele, og set i tilbageblik og med tanke på fremtiden burde vi blot have brugt en udvidelsesfitting til at flytte en 90 graders-fitting op og derefter samle de to fittings med en han til han-udvidelsesfitting. Det ville reducere risikoen for, at uønskede bump eller slag løsner røret fra dets O-ringe og forårsager en lækage.

Likvide midler

Synlige resultater

Dit byggeprojekt er afsluttet, din løkke er færdig, og dit system kører – hvad kan du nu forvente? For det første vil du bemærke en markant reduktion i temperatur – tyde-ligst hos grafikkortet. Gpu’er er et af de områder, der har størst fordel af væskekøling.

Et Nvidia RTX 2080 Super, der typisk kører ved 85 grader under belastning, vil sandsynligvis tage et dyk ned omkring 60 grader, hvis ikke dybere endnu. Det er fortræffeligt til overclocking og til faste overclockfunktioner såsom cpu-boost.

Når det gælder din cpu, varierer fordelene mere – nogle processorer nyder vældig godt af væskekøling, men hvis vi skal være ærlige, vil man formentlig ikke se temperaturer, der er meget bedre, end de ville være med en AIO-løsning.

Og så er der støjen. Eller rettere: mangel på støj. Vi anbefaler altid, at man konfigu-rerer sine ventilatorer i BIOS fremfor at bruge desktopsoftware. Til en væskekølet pc kan du, hvis din løkke tillader det, prøve at sigte på et fikseret antal omdrejninger i minuttet på omkring 30-50 procent.

Du kan godt gå længere ned, men dette område giver i det store og hele den rigtige balance mellem støj og ydelse, og uanset temperaturen får du en mere stille maskine ved både krævende og mindre krævende applikationer.

Komplette sæt til væskekøling

Hvis du vil spare endnu flere penge, kan du vælge et af de fuldt udstyrede sæt, som mange producenter tilbyder. Her får du alt, hvad du skal bruge for at komme i gang med din første løkke. Vi ved godt, at vi taler meget om EKWB her, men det er blot et nemt eksempel at bruge.

Firmaet tilbyder to sæt: Det ene er en komplet løsning til en køler på 240 mm med vandblok og cpu-løkke til 3200 kr. Det andet er EK Fluid Gaming A360G, et aluminiumssæt, og det står i omkring 3500 kr.

Er det umagen værd?

Det store spørgsmål, som vi altid stiller, når vi dækker væskekøling, er, om det er umagen værd. Vi indledte artiklen med en analogi til veteranbiler, og den vender vi nu tilbage til. Teoretisk set har du ikke brug for en hurtig bil.

Uanset hvor energisk du argumenterer, kan familiens trofaste sedan som regel bringe dig frem på samme tid, som det tager fyren, der gasser op i sin genopbyggede Chevrolet Bel Air fra 1959 (kendt fra Olsen Banden!) – til trods for at han har investeret flere hundrede tusinde kroner i den.

Det rejser spørgsmålet: Gør noget lignende sig gældende for væskekøling af en pc? Har man virkelig brug for det? Naturligvis ikke. Vil det forbedre ydelsen? Ja, betragteligt i nogle tilfælde, og det vil i hvert fald reducere støjen. Betyder det meget i det lange løb? Formentlig ikke.

Hovedsagen er, at det er sjovt og krævende. Det er så tilfredsstillende at se sit mesterlige værk på skrivebordet og vide, at det har man selv og ingen andre i hele verden lavet. At se det stilfærdigt arbejde hårdt dag efter dag er en intens fornøjelse.

Det koster fornøjelsen

Kan man gøre det til lavpris? Det afhænger af, hvordan man definerer lavpris. Væskekøling er normalt forbeholdt systemer i den dyre ende. Det betyder ikke, at man ikke kan køle en Intel Core i5 eller et Nvidia RTX 2070, men man får de største fordele på dyre komponenter, fordi det er normalt her, varmebetingede begrænsninger spiller en rolle.

I den lavere ende af hardwarespektret står man sig ofte bedre ved at investere ekstra kroner i en stærkere processor eller et stærkere grafikkort i overensstemmelse med ens behov.

Når det er sagt, kan vi se på, hvordan man kan bygge sin egen væskekøling-løkke uden at blive blanket af. Lad os som eksempel tage et teoretisk system med en AMD Ryzen 7 3700X og et Nvidia GeForce RTX 2080 Super, der begge sidder i et Phanteks Enthoo Evolv X-kabinet.

Her ved vi, at vi har masser af support til kølere på 360 mm, og der er god plads i kabinettet til at installere vores hardware på flere forskellige måder.

Vi kan endda tilføje mere på et senere tidspunkt. Vi kunne bruge en kombination af pumpe og reservoir til at reducere omkostningerne og satse på ZMT-rørføring for at opnå et rent og industrielt udseende.