Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den ultimative arbejdsmobil: Holder til alt og har termisk kamera

Cat S62 Pro er skabt i et robust og funktionelt design og har et nyt termiske kamera med fire gange flere pixels.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Cat S62 Pro er en ekstremt robust smartphone. Telefonen kommer både med en IP68-klassificering og opfylder militærstandarden MIL SPEC 810H. Det betyder, at Cat S62 Pro kan bruges under de mest ekstreme forhold. Den kan tåle tab fra 1,8 meters højde direkte ned på stål – på alle sider og hjørner – og er fuldstændig vand-, støv- og smudstæt. Den kan modstå ekstreme temperaturer og vibrationer og kan desuden nedsænkes i, eller vaskes med, både sæbevand og desinfektionsmiddel, når den har brug for en grundig rengøring.

Endnu bedre termiske billeder

For første gang nogensinde kan termiske billeder blandes med visuelle billeder ved hjælp af kameraets Dual Pixel-sensor og FLIRs MSX-teknologi (Multi-Spectral Dynamic Imaging), der overfører detaljer fra motivet til det termiske billede. Funktionerne sikrer en højere billedkvalitet, skarpere billeder og en højere termisk opløsning, og giver dermed brugeren en større forståelse for det termiske billede.

https://www.altomdata.dk/denne-mobil-holder-til-alt-og-har-lang-batterilevetid/

“Vi har i fem år været de stærkeste på det termiske mobilmarked, og med lanceringen af Cat S62 Pro hæver vi standarden yderligere med banebrydende termisk billedkvalitet. Sammenlignet med dens forgænger, er S62 Pro’s design 12 pct. mere kompakt, samtidig med at skærmen er 10 pct. større. Den er hurtigere, mere kraftfuld og imponerende robust. Det er den ultimative arbejdstelefon”, fortæller Peter Cunningham, VP, Produkt Portfolio i Bullitt Group.

Den nye software giver mulighed for analyse- og rapporteringsfunktioner, som ellers kun findes i produkter, der er dedikeret til termiske billeder. Indbyggede isoterm-alarmer, minimum- og maksimum temperaturindikatorer samt rapportering er blot få af de nye funktioner, der findes i MyFLIR Pro-appen på Cat S62 Pro.

Nye smarte funktioner

”Ved at tilføje FLIR Systems nyeste termiske Lepton-sensor til Cat S62 Pro, fortsætter vi vores tradition inden for innovation, som nu strækker sig over tre generationer af Cat phones, der hjælper professionelle med at udføre deres arbejde hurtigere og mere præcist. MyFLIR Pro-appen giver for første gang på en smartphone adgang til avancerede termografi-funktioner, der giver brugerne mulighed for at se varmeenergi, der ellers er usynligt for det blotte øje.” siger Paul Clayton, der er General Manager, Components Business hos FLIR.

Med isotermalarmen kan brugere overvåge et temperaturinterval (fra -20 grader til 400 grader), og få besked, hvis temperaturen stiger eller falder til det valgte interval. Det er især brugbart, hvis man skal kontrollere, om en maskine når en bestemt temperatur, hvis man skal screene for forhøjet kropstemperatur – eller hvis man skal tjekke, om grillen er varm nok.

Cat S62 Pro kommer med en 5,7” FHD+ 18:9-skærm, 6 GB RAM/128 GB ROM hukommelse samt hurtigere Qualcomm chipset, Android™ 10 og et større, optimeret batteri. Cat S62 Pro understøtter desuden Android Enterprise-funktioner, herunder Zero-touch, samt førende EMM-løsninger.

Cat S62 Pro kan bestilles nu og vil være tilgængelig fra 1. september til en vejledende pris på 5.290 kroner.

Specifikationer og funktioner

• Integreret termisk FLIR-kamera
o Lepton 3.5-kamera
o 1440 x 1080 HD-udgang med VividIR
o MSX lineær overlay fra det visuelle kamera
o Målbart temperaturinterval fra -20 grader til 400 grader
o Opdager varme og måler overfladetemperaturer fra en distance på op til 30 meter
o Skalerbare og bevægelige interesseområder med indikatorer for ”varmest” og ”koldest”
o Udvidet horisontalt synsfelt på 57 grader
o 9 termiske farvepaletter at vælge imellem afhængigt af brugssituation
o PDF-rapportering
• Stort 4.000 mAh-batteri
• IP68-klassificering – støvtæt og vandtæt ned til 1,5 meters dybde i 35 minutter
• Faldtestet på stål fra 1,8 meters højde
• MIL SPEC 810H
• Corning® Gorilla® Glass 6
• Super lysstærk 5,7” FHD+ 18:9-skærm, der er optimeret til udendørsbrug med en touchskærm, der kan registrere både våde fingre og handsker
• Android 10 (med opgradering til Android 11)
• 6 GB RAM, 128 GB ROM (kan udvides via microSD)
• Qualcomm Snapdragon 660, 2,0GHz octa-core-processor
• 12MP Sony Dual Pixel-bagsidekamera, 8MP frontkamera
• LTE Cat 13, VoLTE, VoWiFi, ViLTE
• Slidstærk, skridsikker gummibelagt TPU-bagside
• Programmerbare genvejstaster til Push to Talk (PTT), SOS (Lone Worker-app), eller til lommelygte eller kamera
• Bluetooth 5.0, NFC
• Tilpassede apps og indholdskatalog
• Dual SIM og single SIM-variationer – Nano SIM + microSD™ (separat microSD- og SIM-læser)
• 2 års garanti
• Android Enterprise Recommended (kommer snart)
• Sikkerhedsopdateringer i 3 år*
• Zero-touch support (support uden berøring)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere