Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den stuevenlige lyd

Den trekantede konstruktion gør højttalerne placeringsvenlige.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samsungs højttalere i Multiroom-serien er trekantede. Det giver mening på flere planer. Akustisk betyder det, at der ikke er lige flader over for hinanden, hvilket eliminerer såkaldte stående lydbølger inde i kabinettet. Det giver i princippet en lyd med færre resonanser. Dertil er en trekantet konstruktion stærk og giver et vridningsstabilt kabinet, hvilket også er vigtigt når lyden bumler løs.

Den trekantede højttaler kan for eksempel placeres i et væghjørne.

Det trekantede design gør højttalerne placeringsvenlige. Med den indbyggede fod kan de stilles på højkant, men du kan også lægge dem ned ind i et hjørne eller på højkant op af en væg.

Du kan også få en netværksboks, som gør det muligt at streame til flere højttalere på én gang. Denne tilsluttes til dit trådløse netværk, du henter appen eller programmet til at styre den, og du er kørende. Opsætningen er enkel, og der findes en app både til smartphone og tablet. Det hele kan håndteres via en QR-kode, som der dog var fejl i, da vi testede.

Hubben, der giver musik i flere rum, tilsluttes med kabel til hjemmets router.

Lidt rodet lydbillede

Det lykkedes os at finde appen med en Google-søgning, og vi kunne konstatere, at opsætningen er enkel, og som med Harman Kardon-systemet har du mulighed for at streame direkte via Bluetooth eller Wi-Fi. Flere rum kræver en hub (Samsung Wireless Audio Multiroom Hub til 398 kroner).

Lydbilledet i model M3 er præget af en god, artikuleret mellemtone og en ganske rar gengivelse, men gengivelsen bliver noget rodet, når mange instrumenter spiller på samme tid. Går du op i de større enheder – M5 til 1890 kroner og M7 til 2290 kroner – får du et større og mere slagkraftigt lydbillede, men det bliver desværre aldrig virkelig engagerende.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Datatid TechLife mener:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]