Home » Mobiltelefon » Den smarte smartphone
Den smarte smartphone

Den smarte smartphone

Share

Motorola var engang et hot navn inden for mobiltelefoner, men forsvandt næsten fra markedet igen. Nu er de så tilbage med RAZR, en smartphone, der viser vejen med hensyn til størrelse og kapacitet

Det er årtiet for smartphones, men hvor iPhone startede meget ensom på den front, er der nu et væld af smartphones at vælge imellem.

Motorola har længe været næs-ten usynlig på markedet, både med hensyn til mobiltelefoner og smartphones, men nu er producenten tilbage med en smartphone med navnet RAZR. Med den forsøger Motorola at genoplive sin mobilsucces, som dengang mobiltelefonen med samme navn var en af de hotteste på markedet.

Umiddelbart kan det måske lyde lidt patetisk, men vores bekendtskab med RAZR siger klart, at det er alt andet end patetisk. Motorola har formået at fremstille en smartphone, der både er elegant, ekstremt tynd, lynhurtig og spækket med funktioner, som vi ikke har set i andre smartphones. Motorola har her præsenteret en sand vinder og en smartphone, der godt kunne gå hen og blive vores helt private favorit.

Den hidtil tyndeste smartphone

Motorola har gjort rigtig meget for at gøre telefonen elegant, ikke mindst har det gjort den ultratynd. RAZR er kun 7,1 mm på det tyndeste sted (den er lidt tykkere ved kameraet), den er 130,7 mm høj og 68,9 mm bred, og vægten har de fået ned på 127 gram.

Se også:  Huawei kommer med ny smartphone til danskerne i morgen

Det skulle angiveligt gøre den til verdens tyndeste smartphone, samtidig med at den har en 4,3″ stor super amoled-skærm med qHD, som sikrer et knivskarpt billede, ikke mindst når du ser video.

Men det er ikke kun elegancen, der gør RAZR til en meget speciel og fantastisk god smartphone. Motorola har integreret en række spændende funktioner og faciliteter, som vi kommer ind på senere i denne anmeldelse. Først kigger vi lige tilbage til de første oplevelser, vi havde med den.

Under den første opsætning af RAZR skal vi blandt andet logge på lokalnettet, hvilket begge gange affødte en blå side med xml-kode. Men derefter var vi på nettet uden at vide, hvad der lige skete.

Derefter kunne vi konfigurere forskellige konti, blandt andet e-mail-adresser, Facebook, Google, LastFM, LinkedIn, MotoCast-ID, PhotoBucket, Picasa, Twitter, Virksomhedssynk og Windows Hotmail, og så var vi ellers i gang med at bruge vores nye smartphone.

En del unikke features

En af de meget spændende funktioner i RAZR var MotoCast, en tjeneste, som gør, at du kan streame og synkronisere musik og fotos fra computeren til din mobil. MotoCast fungerer ret enkelt. Du installerer programmet på din computer og angiver, hvilken musik og hvilke billeder du vil synkronisere eller streame til din RAZR.

Se også:  Stor skærm og Android [TEST]: Huawei P Smart Pro

Hvis du så lader din computer stå tændt, kan du streame dine billeder og din musik over nettet til din smartphone. Derved behøver du ikke vælge musik ud og lægge på din mobiltelefon, næ, du har adgang til alt via nettet. Den funktion er genial, og den virker. Der er kun et ganske lille lag på, og det er kun, når du starter musikken. Derefter kører det glidende.

En anden rigtig genial funktion er ’Smarte handlinger’ – en funktion, der gør, at RAZR udfører bestemte handlinger eller indstillinger som følge af bestemte triggerhandlinger. En triggerhandling kan for eksempel være, at du skifter til video, hvilket så kan få telefonen til at indstille sig, så skærmen ikke går på standby.

Der er en vildt smart funktion, som vi havde stor fornøjelse af. Men desværre var der en enkelt smart handling, vi aldrig fik til at fungere. Nemlig at udføre handlinger som følge af en placering.

Det bragte os hver gang til en skærm, der fortalte os, at der ingen vigtige positioner var, og vi kunne ikke finde en måde at tilføje placeringer på. Det var vildt frustrerende, og selv ikke en henvendelse til Motorola Danmark løste problemet. Vi fik aldrig et svar på spørgsmålet i vores testperiode.


Motorola RAZR
  • Funktionalitet
  • Pris
4.5

Alt om DATA siger

Motorola RAZR er en skøn smartphone med nogle helt unikke funktioner, og samtidig er den lynhurtig og meget elegant – en skøn telefon.

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Motorola RAZR V3i
TAGS
Android
Motorola
RAZR
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S