Home » Bærbar computer » Den seriøse letvægter
Den seriøse letvægter

Den seriøse letvægter

Share

Der er en tid til arbejde, og der er en tid til sjov og spas. Når der skal arbejdes, er det vigtigt, at arbejdsredskabet understøtter opgaven optimalt

Toshiba Portégé R700-11P er del af Toshibas high end-bærbare rettet mod erhvervslivet.

Afledt heraf anvendes Intels Core i5 520M-processor og Intel QM57 Express-chipsæt. Core i5 520M er en dual core-processor på 2,4GHz med Hyper-Threading og Turbo Boost.

Det er langt hen ad vejen samme processor som Core i5-450M, der anvendes i bærbare til privat brug. Dog er der i i5-520M blandt andet integreret Intel Vt-d og Intel Trusted Execution specielt rettet mod erhvervsbrugere.

Portégé R700-11P byder i samme genre på fingeraftrykslæser. Chipsættet QM57 Express byder desuden på Intels Active Management-teknologi, der letter arbejdet for virksomhedens systemadministrator.

Skabt til arbejde

Det sorte magnesiums chassis emmer af enkelhed og seriøsitet. Den kunne i fremtoning et svagt øjeblik minde om Johnny Cash, når den står foran en, tavs og sort.

En af de ting, der kendetegner en Toshiba Portégé og således også denne, er den lave vægt. Blot 1,38 kilogram lægger denne bærbare for dagen med det medfølgende batteri på 6.200mAh.

Se også:  Intel i5-11600K [TEST]: Her brillerer Rocket Lake-teknologien

Det er afgjort i den lette ende for en 13,3″ bærbar, især når det tages i betragtning, at der er blevet plads til et optisk multi-dvd-drev. Der er lagt op til en bærbar, der udfylder rollen som forretningsmandens tro følgesvend.

Erhverv med muskler

Erhvervsbærbare er ofte begrænset i deres ydelse, så det kun er de mest basale kontorprogrammer, der kan afvikles smertefrit. Dette gælder ikke med Toshiba Portégé R700-11P.

Processoren er ikke af low voltage-herkomst og dermed ikke ydelsesmæssigt amputeret. Grafikken er integreret i form af Intels GMA HD.

Suppleret med 4GB ddr3-PC3-8500-ram, der kan udvides til 8GB, og en harddisk på 320GB er der dog ikke tale om en typisk svagt bestykket bærbar til det allermest nødvendige.

Der er selvfølgelig 1Gbit/s lan, IEEE 802.11draft-n trådløst netværk og Bluetooth 2.1+EDR. Med en samlet score på 6.469 PCMarks i PCMark Vantage skulle der være kræfter nok til det meste, så længe det ikke er grafiktungt.

Harddisken er ligeledes kvik med 86,1MB/s læsehastighed i gennemsnit. Der var heller aldrig noget tidspunkt, hvor den føltes træg i vores test.

Batterilevetiden kunne vi ikke drive op på de lovede ni timer – Battery Eater 2.70 nåede 2 timer 50 minutter under hård belastning og 4 timer 43 minutter ved lettere brug. Det var ved balanceret strømstyringsplan og med alt trådløst netværk aktiveret. Hvis man anvender energibesparende indstillinger, er fire til små syv timer inden for rækkevidde alt efter arbejdsopgaver.

Se også:  Intel i5-11600K [TEST]: Her brillerer Rocket Lake-teknologien

Features og feeling

Toshiba Portégé R700-11P er let, og med beskedne dimensioner kan den anvendes overalt. Det understøttes af den ikke-reflekterende skærm, der har en opløsning på 1.366×768 pixel. Skiftende lysindfald håndteres hermed overbevisende.

Selvom denne bærbar er let, er den solidt bygget. Tastaturet af ø-typen har rektangulære taster, der ikke er så store, men virker fint i brug med fin respons. Touchpad kan deaktiveres via en knap over touchpad-feltet – fin lille detalje.

Når Portégé R700-11P presses meget i længere tid, bliver den ret lun på undersiden, lokalt ved udluftningen direkte varm. Den kan begynde at hvine en anelse, når den virkelig presses. Oversiden holder heldigvis stadigvæk en behagelig temperatur.

Blandt de mange hjælpeprogrammer hører Eco Utility. Hvis man vil presse batterilevetiden endnu mere, kan den tune grundlæggende systemegenskaber i retning af forlænget batterilevetid.


Portégé R700-11P
  • Elforbrug
  • Ydelse
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Pris
4.5

Alt om DATA siger

Portégé R700-11P kan det med mobilitet. Den har kraftreserver, uden at batterilevetiden er dårlig. Skærmen passer desuden til opgaven. Blev den mindre varm og havde haft 3G, havde fuglene sunget.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
core i5
GMA
Toshiba
touchpad
Turbo Boost

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S