Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fremtidsforsker: Zooms nye platform gør det som vi har brug for

Fremover skal Zoom ikke kun være en videomødeplatform. Den nye Zoom One skal samle alle online-funktioner i en og samme portal, der skal gøre det lettere for de hybride arbejdspladser – og det har vi brug for, mener fremtidsforsker.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi lever i en verden, hvor de hybride møder er blevet en realitet. Mange har dog stadig svært ved at afholde effektive onlinemøder og -konferencer, og det giver bagslag for både virksomhed og ansatte.

”Online forstærker bare alt det, der er i forvejen. Så synes man, at møder er kedelige, så synes man at onlinemøder er skrækkelige og forfærdelige,” siger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen til AOD PRO.

Når Zoom nu lancerer en ny platform, Zoom One, som skal samle en lang række kommunikations- og samarbejdsværktøjer i én sikker og skalerbar platform, så byder Anne Skare Nielsen det velkomment.

”Det er klart en god idé med de løsninger. De færreste har knækket koden til onlinemøderne. De tager de fysiske møder og flytter dem online, og det bliver tit ulideligt,” mener Anne Skare Nielsen.

Den nye Zoom One giver brugere af videoløsningen adgang til videomøder, chatfunktion, whiteboards og telefoni, oplyser selskabet.

Anne Skare Nielsen. De færreste har ifølge futuristen Anne Skare Nielsen knækket koden til onlinemøderne. De tager de fysiske møder og flytter dem online, og det bliver tit ulideligt.

Det betyder, at brugerne kan samarbejde på whiteboards under et onlinemøde, hvilket skulle gøre løsningen til et effektivt værktøj for virksomheder, der har indført en hybrid arbejdsmodel.

”Vi skal huske at bruge det digitale rum til det, som det er beregnet til. Nemlig at samarbejde på tværs af tid og rum. Man behøver ikke nødvendigvis at være sammen fysisk på samme tid og i samme rum,” pointerer Anne Skare Nielsen.

Nu en kommunikationsplatform

I en pressemeddelelse skriver salgschef for Zoom i Norden og Benelux Ole Mygind:

”Zoom-platformen har udviklet sig fra at være en mødeapp til nu at være en omfattende kommunikationsplatform, og det har derfor været et helt naturligt skridt i vores udvikling at introducere en ny indpakning med Zoom One.”

Zoom One kommer med en række andre nye funktioner, blandt andet live oversættelse af undertekster. Dette gælder dog ikke på dansk, men på de store hovedsprog som engelsk, forenklet kinesisk, hollandsk, fransk, tysk, italiensk, japansk, koreansk, russisk, spansk og ukrainsk.

Zoom One giver også mulighed for at få en oversat transskription af et onlinemøde, hvor Zoom-brugerne ud over engelsk kan vælge mellem 10 tilgængelige sprog.

”Vi har brug for digitale værktøjer der holder styr på, hvad der sker på mødet,” påpeger Anne Skare Nielsen.

Slatne onlinemøder

Men hun løfter også en forsigtig pegefinger. Vi må ikke bare hovedkulds kaste os ind i onlinemøderne – vi skal have styr på, hvad vi laver.

”I virkeligheden skal vi have kørekort til møder. I stedet for at det bliver noget med en halvslatten agenda, og så tager vi lige bordet rundt, og så går folk derfra og har snakket om alt muligt andet end der var meningen. Altså god mødeledelse – det er alfa og omega, ikke mindst online,” mener Anne Skare Nielsen.

Seks forskellige løsninger

Den nye Zoom One giver brugerne mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger alt efter mødebehov:

Den første er Zoom One Basic, som giver op til 40 minutters gratis Zoom-møder, hvor der kan være op til 100 deltagere. Desuden kan man anvende Zooms chatfunktion uden for mødet, Zooms whiteboard til synkront og asynkront arbejde og transskription af mødet i realtid.

Den anden, Zoom One Pro, har de samme funktioner som Zoom One Basic og uden mødetidsbegrænsninger samt mulighed for cloud-optagelser.

Den tredje er Zoom One Business med det samme som Zoom One Pro, men med mulighed for at afholde møder med op til 300 deltagere. Desuden kan Zooms whiteboard-funktion benyttes ubegrænset.

Fjerde trin, Zoom One Business Plus, inkluderer det samme, som Zoom One Business tilbyder, og giver desuden adgang til Zoom Phone Pro med ubegrænsede regionale opkald og Zooms nye oversættelsesfunktion.

Endelig er der Zoom One Enterprise samt Zoom One Enterprise Plus, som negge har større mødekapacitet og flere funktioner, herunder mulighed for at afholde webinarer på Zoom.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere