Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den næste Office-pakke tæt på beta

Et blogindlæg løfter sløret for den næste Microsoft Office-pakke. Beta måske klar inden sommer.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når Microsoft rumler med planer om en ny Office-pakke, så lytter vi. For de fleste af os kommer jo til at anvende den i en eller anden grad. Den næste opgradering til Office-pakken hedder ifølge softwaregiganten Office 15, men det betyder ikke, at de kommer i 2015, blot at det er den 15. i rækken af Office-pakker.

Internetrygterne siger 2013. Men så vil pakken næppe komme til at hedde Office 2013, for 13 er sådan et kedeligt tal, men måske Office 2014.
Microsoft vil dog allerede nu varme op under den kommende nyhed. Det sker i et blogindlæg skrevet af P.J. Hough, som er vicepræsident i Microsofts Office-division.

”I dag nåede vi en vigtig udviklingsmilepæl: Vi startede Technical Preview-programmet for Office 15. Office 15 er kodenavnet for den næste generation af Microsoft Office-produkter og servicer. Med Technical Preview-programmet deler vi for første gang vores arbejde med udvalgte kunder … Disse kunder spiller en nøglerolle i udviklingsprocessen ved at teste tidlige versioner af Office 15 og give feedback, som vi kan bruge til den endelige udgave.”

Pakken findes altså allerede i en foreløbig version. Microsoft oplyser, at man stadig er i en tidlig del af udviklingsarbejdet på Office 15, så der vil ikke blive givet detaljeret information endnu.

Man kan til gengæld fortælle, at Office 15 er det mest ambitiøse projekt, Office Divisionen nogensinde har startet.

”Med Office 15 vil vi for første gang lave en samlet opdatering af vores cloud-løsninger, server-produkter, mobile klienter og pc-klienter samt produkter som Office 365, Exchange, SharePoint, Lync, Project og Visio. Kort sagt vil Office 15 hjælpe brugerne med at arbejde, kommunikere, samarbejde hurtigere og bedre end nogensinde før,” lover Microsofts udviklere, som oplyser, at der vil komme en offentlig beta-version inden sommer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere