Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den lille vilde

O.k., lille og lille. M14x er en kompakt muskelklump, ikke en fjerlet snusfornuftig barberklinge af en bærbar. En 14" gamerbærbar er også lidt usædvanligt.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er en tid til fornuft og saglige argumenter, der hvor den indkøbte hardware er til alles bedste og nærmest er uundværlig. Lidt væk fra de ræsonnementer findes et parallelunivers, hvor ”smågale” gamere investerer i en bærbar som Alienware M14x. Alienware er normalt ensbetydende med, at det vildeste lige kan gå an, res-ten er tamt.

Konfigurerbar galskab

Alienware M14x er en fuldblods gamerbærbar af den specielle slags, for en gamerbærbar er den med en 14,1"-skærm mindre end de fleste. Men Alienware har skam også en 11,6"-gamerbærbar, hvilket bringer sagen i relief.

Startprisen ligger på 9.490 kroner, den testede konfiguration lå på den forkerte side af 20.000 kroner. Hvad kan man forvente af en gamerbærbar med 14,1"-skærm. Faktisk fungerer M14x i rollen som en gamerbærbar, den vil ikke være for alle, og der vil stadig være visse fysis-ke fordele ved større bærbare i den rolle.

Blandt andet en større skærm, men især i forbindelse med en bedre indbyrdes placering af wasd-tasterne og [Ctrl]-tasten.

Cpu’en var en Intel Core i7-2820QM quad core på 2,30GHz, læg dertil 8GB ddr3, 256GB ssd, et GeForce GT555M med intet mindre end 3GB ddr3-ram. Der var Gbit/s-lan, 802.11n trådløst netværk, afrundet med et slot in-dvd-drev, var hardwarespeci- fikationerne ganske positive. Indrømmet, grafikkortet er ikke i samme klasse som GTX-versionerne af 500M-serien. Skærmen på testmodellen var en 14'1" glare skærm med en opløsning på intet mindre end 1.600×900 pixels.

Skærmen har god lysstyrke uden at være ekstrem. Da det er en glareskærm, vil der være en del reflekser. Lyden er god, også via de indbyggede højttalere.

Bundsolid og tæt bygget

En bærbar som M14x er et nicheprodukt. Den er ægte gamerbærbar med en skærmstørrelse på 14,1", om end sikkert kun for et begrænset segment af gamere. Den vejer en lille skærm til trods 2,92 kilo. Den er også ret så tyk med 37,8 mm, hvorved det mobile aspekt, der kunne være et salgsargument, svinder hen.

Tastaturet har en god responsiv ”feeling” og er generelt ganske fornuftig. En ting, der fungerer upåklageligt, er touchpad, der såvel er velkonstrueret og giver en fantastisk kontrol med cursoren.

I det hele taget er M14x typisk Alienware, ved at være supersolidt konstrueret. Som vanligt er der også det sædvanlige konfigurerbare lysshow overalt, inklusive forskellige zoner i baggrunds- belysningen bag tastaturet. Det er en bærbar, nogle vil elske, andre hade. Der mangler heller ikke features med eksempelvis hdmi 1.4, tre usb-porte, heraf to usb 3.0, mini-Display-Port, 9 i 1-kortlæser samt to lydudgange.

Vildbassen i brug

Sjovt nok trak M14x specielt opmærksomhed for brugeroplevelsen ved almindeligt brug, ikke fordi den ikke var egnet til spilbrug. Men i alle henseender føltes den ultraresponsiv takket være ssd’en, alt kørte bare i bedste T. Hansen-stil.

Tag eksempelvis en boottid på godt 29 sekunder, og fra slumring var den klar med det samme. Alt var ikke fryd, ved hård belastning blev bunden ret varm. Når blæser- en virkelig gik i gang, steg blæserstøjen til markante niveauer.

På den anden side måltes en gennemsnitlig framerate på 41,4fps i Battlefield Bad Company 2 i fuld opløsning og medium-indstillinger. I 3DMark11 scoredes der P1.322 point i performancetesten. PCMark Vantage resulterede i en samlet score på 17.966 PCMarks.

Batterilevetiden i Battery Eater var rimelig positiv for en bærbar med denne konfiguration. Det blev til 1 time 14 minutter i ’Klassisk’-testen og 3 timer 19 minutter i den lettere ’Læse’-test.