Home » Bærbar computer » Den letteste Ultrabook med touchskærm
Den letteste Ultrabook med touchskærm

Den letteste Ultrabook med touchskærm

Share

Den nye Vaio Pro vejer kun et kilo men har touchskærm og kræfter til det hele

Man kan kun være imponeret over, hvor hurtig udviklingen er gået, når det kommer til at skabe slanke mobile enheder, der både har kræfter og batterilevetid til at klare selv krævende arbejdsopgaver på farten.

Den nye Vaio Pro repræsenterer på sin vis det hidtil højeste trin i udviklingen, i den forstand at vi her har at gøre med ikke blot en supertynd og let Ultrabook på blot et kilo, men at der også er tale om en WIndows 8-maskine med touchskærm.

Letvægter i kulfiber

Touchskærme fylder en smule mere i tykkelsen end almindelige skærme, men det er ikke til at se på Sonys letvægter-maskine, der kun kan siges at være utrolig tynd taget specifikationerne i betragtning.

Chassiet er udformet i kulfiber og plastik, som netop er det, der giver den lave vægt. Selvom der er tale om en stilfuld maskine, er byggekvalitet dog ikke helt i top. Den føles en smule vakkelvorn. men en fin detalje er dog, at tastaturet løftes en smule, når skærmen vippes op, hvilket gør det lettere at skrive på de ganske udmærkede bagbelyste taster.

Se også:  Sony A7C [TEST]: Verdens letteste fuldformat-kamera

Glimrende skærm

Skærmstørrelsen er 13,3”, og opløsningen fuld hd. Billedet står flot og skarpt og har en god betragtningsvinkel. Touch-responsen er også helt udmærket og skærmen står solidt nok, til at du kan trykke på den, uden at den vipper bagover.

Processorkræfter leveredes i testede model af en Core i7 på 1.8 GHz fra intels nye Haswell-sortiment, og Vaio Pro fås med enten 128 GB eller 256 GB SSD som lager.

I langt de fleste situationer bidrager dette til en imponerende hurtig bærbar, særligt størrelsen taget i betragtning, men det er desværre også som om, der rundt omkring i systemet gemmer sig flaskehalse, som af og til fik vores testmaskine til vakle eller gå i baglås.

Se også:  Sony klar med spritnyt full-frame-kamera: Her er Alpha 7 IV

Et lille minus er også, at der kun er 4 GB ram, hvilket er lidt i underkanten for en maskine som denne.

Til gengæld må vi erkende at Haswell-processoren gør en stor forskel i forhold til batterilevetiden. En maskine som denne, med både touchskærm og Core i7-processor, ville man tidligere ikke forvente mere end maks tre-fire timers batterilevetid på, men de lovede otte timer på en opladning er ingen overdrivelse for denne maskine.

Læs hele anmeldelsen i Alt om DATA 16, som du kan købe digitalt hos Zinio.


Vaio Pro 13
4

Alt om DATA siger

Det er svært ikke at blive imponeret over denne maskine, der trods sit tynde og superlette ydre har en flot og velfungerende touchskærm samt en ydelse, der for det meste er fremragende. Og så er den ikke engang særlig dyr.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Sony
Vaio

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S