Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den kraftige lækkerbisken

Hvis du har kassen til en bærbar – også til at installere Windows styresystem som skal lægges oven i prisen på denne Mac – ja, så kan vi på det kraftigste anbefale dig at prøve en.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For godt nok er prisen urimelig høj på trods af en meget kraftig bestykning – ikke mindst med den heftige Core i7 processor. Faktisk viser nogle benchmarks, at en bærbar som denne kan slå sidste generation af stationære Macs med Xeon-processor på nogle punkter.

Men en Mac er mere end power. Du køber den på grund af det unikke lækre unibody-chassis, der er fræset ud i ét stykke aluminium. Det giver ikke kun et flot design, men en stærk og vridningsstabil maskine.

Mac’en er en lækkerbisken at have med rundt og at arbejde på. Den er kvik i alle sammenhænge og har masser af små designdetaljer, som er yderst lækre. Den har masser af indgange – og understøtter blandt andet Thunderbolt digital video-standarden

Vi kunne skrive side op og ned med ros om denne maskine. Det ændrer ikke ved, at den høje pris og meget power gør den til de få i denne sammenhæng. Det er få uddannelsessteder, du har brug for så kraftig en maskine. Men har du det, kan vi på det kraftigste anbefale dig at prøve en, før du køber. Skal du have endnu et argument for at købe, må det være, at Mac-computere holder deres brugtpris langt bedre end de fleste pc’er. Men det gør jo ikke indkøbet billigere.

DATATID MENER:

Gennemført og kraftig notebook til dig der har råd og behov.

Fakta:

Processor: Intel Core i7 2,0 GHZ
Hukommelse: 4 GB
Harddisk: 500 GB
Skærm: 15”
Vægt: 2,54 g
Størrelse: 364x249x24,1 mm