Den komplette guide til spejlløse kameraer

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I årtier var det eneste seriøse eller ”ordentlige” kamera, fotoentusiaster kunne finde på at købe, et SLR-kamera (single-lens reflex). Det blev fulgt af DSLR (digital single-lens reflex) – det digitale spejlreflekskamera – da markedet skiftede fra analog til digital teknologi.

Men i 2009 skete der noget afgørende nyt. Det første ”spejlløse” kamera dukkede op, Panasonic G1. I de mellemliggende godt og vel 10 år blev kameramarkedet fuldstændig forandret. Ikke kun på grund af de spejlløse kameraer (også kaldet systemkameraer), men også fordi smartphones efterhånden har udraderet kompaktkameraet.

Grundlæggende kan man kalde alle kameraer uden spejle for ”spejlløse” – herunder mobiltelefoner og kompaktkameraer. Men navnet refererer normalt kun til det, som vi her giver dig en guide til: Kameraer, hvor du kan anvende og udskifte de objektiver, man kender fra de digitale spejlreflekskameraer (DSLR).

DSLR er stadig de professionelle fotografers foretrukne værktøj. Men markedet er ved at forlade det traditionelle kamera. Det viser alle salgstal. Hvis man tager et kig på de nye modeller, som er kommet på markedet i 2019 og 2020, er der kun en håndfuld DSLR’er. Det store flertal er spejlløse.

Som navnet antyder, er den største forskel mellem DSLR’er og spejlløse kameraer manglen på spejl. I et DSLR-kamera reflekterer et spejl billedet op i en optisk søger. Når du tager et billede, vipper spejlet til side, så lys kan ramme kameraets sensor. I et spejlløst kamera er sensoren hele tiden eksponeret for lys og fremviser et elektronisk genereret billede i søgeren eller på den skærm, der sidder på bagsiden af kameraet.

Også Fujifilm har gode, spejlløse kameraer. Denne flagskibsmodel, X-T4, koster  14.000 kr.

 

Fordele uden spejl

Det tog et stykke tid, før den spejlløse revolution virkelig brød ud. Fordelene var ikke store nok til at opveje ulemperne. Men i takt med at flere og flere producenter gik ind i dette marked og innovationen tog til, blev situationen nærmest vendt på hovedet. Mange mennesker køber stadig DSLR – der er mange billige modeller – men de fotofolk, der går efter de nyeste tech-opfindelser, vælger nu det spejlløse kamera.

En af de store fordele ved de tidlige spejlløse kameraer var den lille størrelse. Uden spejle indbygget, kan kamerahuset konstrueres mere kompakt. De tidlige modeller fra Panasonic og Olympus brugte også mindre sensor – hvilket siden er blevet normen. Så samlet set var enhederne små, lette og særdeles mobile. Nu skulle du ikke længere bestille tid hos den lokale kiropraktor, blot fordi du havde investeret i et kvalitetskamera.

Det gælder stadig, at det gennemsnitlige spejlløse kamera er mindre end DSLR-konkurrenten. Men indførelsen af større sensorer har gjort forskellen mere marginal. I mange tilfælde er der slet ikke nogen forskel i størrelsen på kamerahusene. Det er næppe et problem for de fotoentusiaster, som kan lide følelsen af vægten og størrelsen og nyder de betjeningsfordele, god plads kan give. Så man skal ikke uden videre afskrive de lidt større modeller, vi nu ser.

»Da der ikke er noget spejl, kan billed-
hastigheden komme meget højt op.«

En af de værste ting ved de tidlige spejlløse kameraer var den elektroniske søger. Den var langsom, uklar og havde lav opløsning. Den levede på ingen måde op til den oplevelse, som en optisk søger gav. Men i de senere år har producenterne brugt mange kræfter på at forbedre den elektroniske søger. Så gode er nogle af dem blevet, at selv mange af de mest traditionsbundne fotografer har overgivet sig.

Med en elektronisk søger ser du en realtidsgengivelse af alle de indstillingsændringer, du foretager, så du kan være tryg ved, at dit skud kommer til at se ud, som du havde tænkt dig, i det øjeblik du trykker på udløseren. Den fordel kan du ikke få med en optisk søger. Hastighed, opløsning og klarhed er blevet så meget forbedret i de seneste generationer, så selv de mest obsternasige kritikere må hejse det hvide flag.

Høj billedhastighed

Da der ikke skal bevæges noget spejl inde i kameraet, kan billedhastigheden (antal skud pr. sekund) komme meget højt op. Nogle modeller når helt op på 30 bps (ofte også forkortet fps – frames per second), så du nærmest ikke kan undgå at ramme det allerbedste, korte øjeblik i en fodboldkamp, en dyreoptagelse eller andre action-situationer.

Billedstabiliseringssystemet i spejlløse kameraer er et andet plus. Det hjælper dig med at få det skarpest mulige billede, og du kan få skarpe billeder i situationer, hvor du ellers ville skulle bruge en trefod til at stabilisere kameraet fysisk.

Men alt er selvfølgelig ikke guld og grønne skove. De spejlløse kameraer har en udfordring med batteritiden. De skal jo hele tiden generere et billede til søgeren eller skærmen på kameraets bagside.

Også på dette punkt er der sket forbedringer i de seneste år, men der er stadig langt op til de adskillige tusinde skud, du kan tage med de fleste moderne DSLR’er, uden at de skal oplades.

Er det vigtigt eller ej? Det afhænger mest af, hvilken type fotograf du er. Men det er altid værd at overveje indkøb af et ekstra batteri, hvis du vælger et spejlløst kamera.

En yderligere ulempe (som også er blevet mindre med årene) er det ”økosystem”, som omgiver et spejlløst kamera. Spejlreflekskameraet har eksisteret i evigheder, og mængden af objektiver og forskelligt tilbehør er kolossalt. Der er bogstavelig talt snesevis af kompatible objektiver til rådighed for DSLR’erne, mens udvalget er noget mere indskrænket for de fleste spejlløse kameraer. Du finder dog et objektiv til alle basale fotosituationer, så det er kun fotografer med specialbehov, som har svært ved at finde alt, hvad de skal bruge.

Det særlige ved et spejlløst kamera er, at du kan skifte objektiv – ligesom med et DSLR-kamera.

Langsom industri

En pudsig ting ved markedet for spejlløse kameraer er, at branchen var længe om helt at overgive sig. Mens Panasonic, Olympus (nu ude af kameramarkedet), Sony og Fujifilm var pionerer på området, holdt to af de største producenter, Canon og Nikon, sig tilbage. Måske var de bange for at skade salget af DSLR-kameraer. Nikon gjorde en forsigtig entré med den nedlukkede Nikon 1-serie, som havde en lillebitte 1”-sensor. Canon var lige så tilbageholdende, og da M-serien kom for otte år siden, var det uden den store succes til at begynde med.

Sony har nærmest ejet markedet for spejlløse kameraer siden lanceringen af A7 i 2013. Men de seneste par år har markedet forandret sig. Canon og Nikon annoncerede deres første spejlløse kameraer af full frame-typen med få dages mellemrum i 2018, og nogle uger efter fulgte Panasonic op med en lignende lancering. Der har aldrig været så meget variation og konkurrence i markedet som lige nu.

Budgettet først

Hvordan vælger man så det rette spejlløse kamera. Begynd med at overveje, hvor meget du vil ofre. Der er et kamera til vidt forskellige pengepunge – fra et par tusind kroner og op til priser, som svarer til en brugt familiebil i god stand.

»Almindelig fornuft tilsiger, at jo større sensor, des bedre
billedkvalitet.«

Når du har lagt budgettet, kan du overveje, hvilken type billeder du hyppigst vil komme til at tage. Skyder du mest statiske objekter som bygninger og landskaber, eller vil du fokusere ind på ting og væsner i bevægelse, for eksempel dyr i naturen eller mennesker. Det kan også være, at du vil tage lidt af hvert.

Det næste punkt er, hvor meget vægt og størrelse betyder for dig. Hvis du er tiltrukket af spejlløse kameraer, fordi du vil undgå rygskader, skal du i hvert fald ikke vælge en full frame-model, for så er et DSLR-kamera lige så godt. Så du skal altså gå efter modeller med mindre sensorer.

Hvad sensorer angår, er der tre hovedformater. Det mindste er 4/3 (”four thirds”), som du kan findes i Olympus’ og Panasonics kameraer. Det største er full-frame – hos Sony, Nikon, Canon og Panasonic. Imellem disse to formater er der APS-C, som tilbydes af Sony, Nikon, Canon og Fujifilm. Som du kan se, tilbyder nogle producenter mere end et sensorformat. Nogle objektiver er kompatible med to sensortyper, mens andre kun dur til en bestemt sensortype.

Ikke kun billedkvalitet

Almindelig fornuft tilsiger, at jo større sensoren er, des bedre er billedkvaliteten. Det er også rigtigt. Men større sensor betyder også større kamerahus, der koster mere.

Det betyder, at det sidste og vigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv er, hvor meget høj billedkvalitet betyder for dig. Det er ikke så nemt at svare på, som det lyder til. For hvis du prioriterer billedkvalitet over alt andet, så kan du glemme alt om at holde prisen og størrelsen på kameraet nede. Det eneste, der bliver holdt nede er antallet af kroner på din privatkonto.

Hvis du derimod kan leve med en ikke fuldstændig exceptionel, men stadig meget god billedkvalitet, får du plads til at tage nogle af de andre hensyn med ind i overvejelserne, før du køber.

Alle fotografer er forskellige. Der er ikke nødvendigvis et rigtigt eller forkert svar – det hele kommer an på, hvad der passer bedst til dig, dine behov og din fotografering.