Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Som læser af dette magasin ved du utvivlsomt noget om computere, og du vil gerne blive klogere. Når det gælder om at bygge en pc fra grunden, er der talrige faldgruber, man skal undgå, og mange tricks, man skal være opmærksom på. Man skal have de rigtige redskaber, den rigtige viden og den rigtige grad af følelsesmæssig ligevægt for at blive ved med at prøve, når noget uundgåeligt går galt.
Det er ikke nødvendigvis billigere at bygge sin egen computer, og det er ganske afgjort sværere end at købe et færdigt system, men det giver mere kontrol med hardwarens funktioner. Selv hvis man er en hårdtprøvet hardwareguru, kommer man ud for talrige problemer, når man går i gang med at bygge en pc. Derfor leverer vi dig her nogle af vores bedste råd til pc-selvbyggeren.
(01)
Planlæg dit projekt
Først skal man tage stilling
til, hvad maskinen skal bruges til. Skal den være en muskelstærk 4K-gaming-
maskine? En videoredigerings-platform? En god, gammel arbejdsmaskine? Uanset udgangspunktet er det vigtigt først at definere projektets formål. Denne definition vil være afgørende for stort set hvert eneste aspekt af den færdige maskine, fra valget af processor til det operativsystem, man vil installere. Overvej også, hvor pc’en skal placeres – under skrivebordet eller under fjernsynet i dagligstuen? Hvis der er nogen nøglekomponenter, du vil inddrage – et specifikt kabinet eller en gpu, der er ideel til formålet – så find ud af det så hurtigt som muligt. Undersøg dog også alternativerne.
(02)
Søg mere viden
Undersøg tingene! Der ligger et væld af oplysninger på internettet – fra guider til anmeldelser – og der er også masser at finde i det magasin, du læser lige nu. Anmeldelser er en meget nyttig kilde til viden om de dele, man skal bruge. Producenternes websites er også interessante; de fleste har PDF’er, manualer og specifikationslister, der kan vise sig at være uvurderlige, når det gælder om at gå i gang med at bygge en maskine.
(03)
Lav en liste over alle dele
Når du har dannet dig nogle ideer om, hvordan den færdige maskine skal se ud, er tiden inde til at lave en liste over de komponenter, du vil bruge. Et smut til http://pcpartpicker.com (se billedet ovenfor) er en god ide; her kan du få overblik over dit budget og oprette en løbende liste over de komponenter, du vil bruge. Desuden gør websitet opmærksom på eventuelle forekomster af inkompatibilitet, som du måske ikke selv ville få øje på. Tænk grundigt over dit budget på dette stade – man kan nemt komme til at bruge for meget på gpu’en og glemme at gemme nok til en ordentlig strømforsyning. Medmindre du har meget travlt, er det som regel en god ide at vente, indtil komponenterne kommer på udsalg – med lidt tålmodighed burde du kunne skære 10-20 procent af den samlede pris. Og husk: RGB-lys kan se pænt ud, men sæt ydelsen i højsædet.
(04)
Skil kabinettet ad i atomer
Vi anbefaler altid, at man indleder ethvert byggeprojekt med at splitte kabinettet ad i atomer: Fjerne sidepaneler, støvskjolde og vinduer. Hvis du ikke skal bruge harddiskskuffer eller ekstra bøjler, fjerner du også dem. Lad være med at sætte dem ind igen; på den måde øger du luftstrømmen ved at maksimere den ledige plads inden i kabinettet, og du får bedre plads til kabelføring. Vær forsigtig, når du fjerner fingerskruer, navnlig på glaspaneler. Det er alt for nemt at efterlade et uappetitligt fingeraftryk på dit i øvrigt uplettede kabinet.
Et NZXT H400i micro-ATX-kabinet, efter at det er blevet splittet ad.
(05)
Gem emballagen
Lad være med at smide æskerne væk. Navnlig er den æske, kabinettet bliver leveret i, nyttig både til opbevaring af paneler under byggeprocessen samt til opbevaring af andre komponenters æsker. Hvis du – ligesom vi – jævnligt bygger pc’er, kan den være en stor hjælp til at holde styr på, hvilke komponenter der er hvor. Bortset fra orden i sagerne er det klogt at gemme æskerne for det tilfældes skyld, at du får brug for garantien for at få erstattet en enhed. Det gælder især, når man arbejder med kabinetter med meget glas. Hvis man opbevarer vinduespanelerne mellem de flamingoplader, der følger med æsken, kan man forhindre, at de bliver ridset eller knust.
(06)
Valg af ventilator
Valget af ventilator er afgørende for at holde kabinettet afkølet. Generelt set er ventilatorer opdelt i to kategorier: store statisk tryk-ventilatorer og tynde luftstrømventilatorer med mange blade. De førstnævnte er beregnet til højtryksmiljøer såsom transport af luft gennem en tyk køler, mens den sidstnævnte variant flytter mere luft hurtigt gennem kabinettet, men med reduceret styrke. Hvis man monterer flere luftstrømventilatorer i kabinettet, får man – som navnet antyder – en god luftstrøm. Statisk tryk-ventilatorer er derimod afgørende, hvis man bruger en alt-i-en-køler. Nogle ventilatorer bruger magnetiske lejer til ventilatoreren, hvilket giver mindre støj og længere levetid, men de koster typisk mere.
(07)
Ventilator-håndtering
De fleste kabinetter bliver leveret med en eller flere ventilatorer installeret. Det drejer sig typisk om standardventilatorer fra kabinettets producent eller en af dens partnere. Når det gælder om at holde maskinen afkølet, er de effektive, men de lever som regel ikke op til de ventilatorer, som man kan få fra specialiserede producenter. Uanset om man leder efter højtydende køling eller støjsvag kørsel, findes der ofte bedre løsninger. Hvis du opgraderer kabinetventilatorerne, bør du gøre det, før du samler maskinen. Hvis der imidlertid stadig er plads, kan man overveje også at beholde standardventilatorerne i kabinettet. De fleste standardventilatorer kan man installere forrest eller bagest i det kabinet, de blev leveret i. Hvis man erstatter bagventilatoren med noget mere imponerende, er det en god ide at flytte standardventilatoren frem i kabinettet for at øge luftstrømmen.
Samme ventilator, forskellige blade. De tykke blade er optimeret til højt tryk, mens de tyndere blade maksimerer luftstrømmen.
(08)
Kabelføring
Ved mindre eller billigere kabinetter, der ikke har så megen plads til at stuve kablerne af vejen, kan det gøre livet meget nemmere, hvis man installerer psu’en tidligt og fører strømkablerne og I/O-kablerne igennem, før man installerer bundkortet. Kabelbånd er sagen i denne situation, medmindre man har satset på et kabinet, der omfatter integrerede kabelføringsfunktioner såsom velcrobånd til sikring af kabelbundter. Glem ikke, at man kan føre mindre kabler under bundkortet, før man installerer det. Billigere psu’er omfatter som regel en bunke kabler, som man ikke har brug for. Derfor bør man omhyggeligt samle dem med et kabelbånd og gemme dem et sted uden for synsvidde – helst under psu-skjoldet, hvis kabinettet har sådan et.
(09)
Den rette vej
Orientering af ventilatorer lyder enkel, men man kan nemt komme galt af sted. De fleste ventilatorer har små pile på plastikrammen, og de viser, i hvilken retning ventilatorer drejer; ellers kan man blot se, fra hvilken side af ventilatoren strømkablet stikker ud. Hvis man monterer flere ventilatorer på en enkelt sektion – for eksempel to ventilatorer på hver side af et kølertårn eller ventilatorer i stakke forrest i kabinettet – skal man sikre sig, at de pumper luft i den samme retning, for at opnå maksimal effektivitet.
(10)
Fartkontrol
Ventilatorhastighed er et andet interessant emne. Højere omdrejningstal øger selvfølgelig luftstrømmen, men der bliver også dannet mere støj. Mindre ventilatorer kræver et højere omdrejningstal for at virke effektivt. Lad være med at gå under 120 mm i kabinettet, medmindre omstændighederne kræver det. Nogle kabinetter har en integreret enhed til kontrol af ventilatorer. Det betyder, at man løbende kan justere ventilator-
hastigheden – lad blot være med at sætte dem til de laveste indstillinger, når du spiller i 4K.
(11)
Byg den selv?
Generelt kan man sige, at når man bygger sin egen pc, går det mindre ud over tegnebogen, end hvis man køber et færdiglavet system, men det er dog ikke altid tilfældet. Hvis man er tålmodig og venter på at købe gode dele, til de kommer på udsalg, kan man altid samle en stærk computer til en fornuftig pris, men færdigbyggede modeller har deres fordele: Orden i de indre dele og systematiseret fabrikssamling betyder, at problemer som overophedning kun sjældent forekommer. Det kan også være betryggende at have producentens garanti at falde tilbage på. Nogle producenter giver endda en livslang dækning.
Et færdiglavet system mangler nogle egenskaber, som selvbyggede maskiner har: De er ikke skræddersyede, og mange er unødigt svære eller endda umulige at opgradere. Hvis du er ude efter den ideelle specialbyggede pc, står du dig bedre ved at tage springet og samle den selv. Masseindkøb indebærer, at færdig-lavede systemer kan indeholde glimrende dele til en relativt lav pris, og der er en vis grad af sikkerhed for, at de valgte dele fungerer optimalt sammen. Mange har unikke kabinetter, som man ikke kan købe for sig selv. Sådanne kabinetter ser ofte ekstremt godt ud, men det kan være udfordrende at arbejde med dem, hvis man bliver fristet til at rode rundt i maskine-riets indre dele.
Færdigbyggede systemer er nået langt i de seneste år. Aktuelle tilbud fra foretagender som Digital Storm, Origin PC og Corsair er stærke og effektive, men man får også lov til at betale for kvaliteten. Færdiglavede maskiner er generelt den bedste løsning, hvis man vil have den højeste kvalitet. Men hvis man har stramt budget, kan det ofte betale sig at bygge selv. De evigt foranderlige standarder indebærer, at priserne varierer hele tiden. Man skal se sig for; hvis man prøver at bygge sin egen computer fra grunden, kan man ende i et minefelt af høje priser. Endelig er der de firmaer, der tilbyder at bygge en skræddersyet pc ud fra kundens behov – mod betaling, naturligvis.
(12)
RGB eller ej – det er sagen
RGB-lys er genstand for hede debatter på AOD’s redaktion såvel som i hvert eneste computer-hardwareforum, der findes. Man kan ikke nægte, at hvis man fylder maskinen til randen med LED’er, kan man få en computer, der ligner en mellemting mellem en sportsvogn og den mest kostbare Star Trek-rekvisit, der er lavet – bid mærke i ordet “kostbar”. Det er afgjort også fristende. RGB-kølere og -ventilatorer bliver stadig mere udbredte, og man kan nemt blive revet med. Men det hele løber naturligvis op.
Et par glimrende maglev-ventilatorer fra Corsair står i omkring et par hundrede kroner, mens deres RGB-modstykker nemt kan koste det samme for en enkelt ventilator. Selvklæbende LED-strips er ikke vanvittig dyre, men de kan kræve udvidelsessæt og RGB-controllere, der presser prisen i vejret. Og naturligvis skal man have et kabinet, der fremviser alt det fine lys – det indebærer hærdet glas eller sågar RGB-fokuserede kabinetter, som kan medføre en samlet udgift, der ikke netop er fornuftig. Til gengæld kan man gratis downloade kontrolsoftware til de fleste former for RGB-udstyr.
En tommelfingerregel, når det gælder RGB, består i at spørge sig selv: Kunne man få den samme ydelse billigere uden belysning? Hvis man ender med at bruge 350 kroner ekstra på et kabinet, udelukkende fordi det har en forside af glas, kan man overveje, hvor megen tid man vil bruge på at se på pc’en i forhold til, hvor megen tid man bruger på at se på skærmen. Det vil altid være bedre at bruge de penge på en fremragende skærm, navnlig hvis man har et stramt budget. Men hvis man har penge som græs, eller man finder en RGB-maskine, der yder bedre end en uden RGB, kan man da roligt gå i gang og tænde for regnbuen.
(13)
Processorkøling
Kabinetventilatorer er ganske udmærkede, men cpu-køling er afgørende, når man har maskinen kørende under belastning. Der er tre muligheder: en traditionel luftkøler, komplet væskekøling eller en AIO-køleenhed (all-in-one), der bruger både ventilatorer og kølevæske. Den første er typisk den løsning, der følger med processoren, og disse standardkølere er ganske udmærkede og normalt ikke særlig svære at installere, men de leverer ikke køling på højt niveau. Komplette væskekøling-løkker er svære at installere og er væsentlig dyrere, men deres ydelse er som regel fremragende. AIO-kølere er ofte den bedste løsning, fordi de leverer glimrende køling med en høj grad af fleksibilitet og stort set ingen vedligeholdelse. Hvis du vil overclocke din cpu, kan en god AIO-køler varmt anbefales.
(14)
Lufttryk
Der er her to muligheder for at opretholde et godt lufttryk i maskinen. Balanceret lufttryk betyder, at der bliver trukket lige meget luft ud af og ind i kabinettet. Det giver en stabil luftstrøm og lavere temperaturer. Positivt lufttryk betyder, at der bliver trukket mere luft ind end ud. Det kan forhindre, at der kommer luft og støv ind gennem ufiltrerede dele af kabinettet. Forskellen i temperatur er ret minimal, men hvis man tager sin køling seriøst, er balanceret lufttryk generelt bedre. Du kan afprøve begge dele med stress-test såsom Prime95, hvis du er nysgerrig. Der findes også en tredje mulighed – negativt lufttryk, der er det modsatte af positivt lufttryk (det havde du aldrig gættet) – men det bør man undgå, fordi det ofte medfører opbygning af støv i kabinettet.
(15)
Cpu-installation
Cpu’en er pc’ens centrale enhed, og der er to vigtige producenter: AMD og Intel. AMD-cpu’er er lidt nemmere at installere; man løfter simpelthen støttearmen, skyder cpu’en på plads ved at line den gyldne trekant på det ene hjørne op med det tilsvarende hjørne på soklen, hvorefter man fører armen tilbage. Og det er det! Intel-cpu’er er en anelse mere komplekse, idet deres pins sidder på bundkortet i stedet for på processorchippen, og der er en metalbøjle over cpu-soklen. Løft støttearmen, skub bøjlen ud under den fikserede torx-skrue, og løft den op, så soklen kommer fri. Placer cpu’en i soklen, og sæt bøjlen og støttearmen tilbage på plads. Intel-bundkort har et plastikdæksel over cpu-soklen; det går automatisk af, når cpu’en er sat på plads.
Det er afgørende vigtigt, at processoren er kølig under belastning, og man kan vælge mellem flere løsninger.
Værktøjskassen: Klæder skaber folk, men værktøj skaber pc-byggeren. Her er nogle af de mest nyttige sager, du kan få brug for
(16) Skrueskål Du kan punge ud til en magnetisk skål til dine skruer, men strengt taget kan enhver lille skål bruges. Selv en simpel ovnfast skål virker. Det vigtigste er, at du opbevarer alle dine skruer det samme sted, når du arbejder på en maskine; man kan nemt miste dem, og det fører kun til frustration.
(17) Varmepasta De fleste kølere bliver ledsaget af pasta, men vores favorit er Noctuas NT-H1. Den er ikke særlig dyr, og der følger noget med Noctua-kølere – en tube rækker til adskillige gange, og det er en god, tyk, ikkeledende pasta, som er vældig god til at videresende varme. Man skal kun bruge en ærtestor klat på normale cpu’er.
(18) kabelbånd Her har vi den vigtigste genstand for enhver pc-bygger. De er rørende billige online, og man kan få flere størrelser til forskellige formål. Her drejer det sig navnlig om at organisere maskinens indre dele. De fleste kabinetter har slots på rammen til at fæstne kabler, og man kan bruge dem til samle løse ledninger og holde orden i kabinettet.
(19) IsopropylAlkohol Hvis du vil udskifte din processor eller køler, skal du bruge denne væske. Den er billig, og intet er mere effektivt, når det gælder om at fjerne indtørret varmepasta eller snavsede pletter på metal. Til al overflod er det et af de få stoffer, som ikke myrder dine komponenter, hvis du taber det på dem. Sørg dog for at holde det væk fra øjnene.
(20) Skruetrækkere En stjerneskruetrækker rækker i de fleste situationer, men et ordentligt sæt er pengene værd. Unbrakoskruer, bittesmå M.2-drevskruer og bizarre proprietære skruer udløser alle frustration, hvis man ikke har det rette værktøj til at løsne dem med. Hvis du har råd til det, kan skruetrækkere med magnetiske hoveder være en sand gave, når du arbejder med små skruer i kabinettet.
(21) Spudger Denne pudsige lille plastikpind koster kun få kroner, og den kan være meget nyttig. De professionelle tech-nørder hos iFixit bruger den til at adskille stædige komponenter, men dens tynde plastikkant kan også bruges til nænsomt at rette bøjede pins ud på AMD-processorer.
(22)
Installation af hukommelse
Ram er en af de nemmeste dele at installere. Slots til hukommelse har enten et eller to spænder på den korte kant. Sørg først for, at de er åbne. Find hakket for enden af hukommelseskortet, og placer det ud for hakket i hukommelsesslottet, og skub ned – spændet smækker automatisk i. Husk, at hukommelsesslots som regel ikke sidder i nummer-rækkefølge på kortet; de er typisk farvekodede for at vise, hvilke slots der bruger hvilke kanaler. Hvis dual- eller quadchannel-understøttelse skal virke ordentligt, er det vigtigt, at ram’en bliver installeret i de korrekte slots. Hvis du er usikker, bør du ty til bundkortets manual – den kan fortælle dig, hvilke slot du skal bruge.
(23)
M.2-installation
Hvis du bruger konventionelle harddiske eller 2,5”-SATA-drev til lager, skal du installere dem i kabinettet og derefter føre et kabel fra dem til bundkortet. Det smartere M.2-ssd-format bliver installeret direkte på bundkortet. Sørg for, at monteringspinden har den rigtige placering i forhold til ssd’ets længde. Fjern den lillebitte stjerne-skrue, og sæt drevet på plads. Hold det nede, og sæt den lille skrue fast igen. Mange bundkort er udstyret med en køler til M.2-drevet – den skal man fjerne før installationen, og den skal sættes tilbage på kortet, når ssd’et er på plads. Glem ikke at fjerne det plastik, der dækker din thermal-pad, ellers begynder det at lugte brændt, når maskinen kommer op at køre.
M.2-ssd’er bliver installeret på bundkortet: Skru den lille skrue ud, og sæt drevet på plads.
(24)
Gpu-installation
Grafikkortet er ofte den største enkeltenhed, der skal monteres på bundkortet, og du bør derfor være meget omhyggelig, når du installerer det. Sådan et kort kan være tungt, og hvis man taber det på bundkortet, risikerer man at beskadige begge dele. Fjern først dækslerne på udvidelsesslottene, og sørg dernæst for, at clipsen på på pci-e-slottet er løsnet. Ligesom med spænderne på ram-slots smækker den i, når komponenten er rigtigt installeret. Placer gpu’en med det bageste I/O langs kabinettets bagside, og skub den forsigtigt ned, indtil du hører et smæk. Skru den straks fast med skruerne. Dette princip kan man også bruge på andre dele, der bliver installeret i pci-e-slots, såsom lydkort og andet udvidelsesudstyr. Sørg for at bruge det øverste slot til din gpu – det sikrer den bedste ydelse.
Når man installerer gpu’en, fjerner man de to pci-e-plader på bundkortet, før man sætter kortet ned i dets slot.
(25)
Knas med hukommelsen
Når en maskine ikke vil boote, hænger det ofte sammen med hukommelsen. Hvis du kan få adgang til BIOS, bør du kunne se, om hukommelsen er identificeret korrekt. Hvis det ikke er tilfældet, eller hvis den overhovedet ikke bliver set, kan du prøve at fjerne og geninstallere din ram. Sørg for, at ram-blokkene er installeret i de rigtige slots. Hvis de er det, men maskinen stadig ikke kører, kan du prøve med de ekstra slots. Som en sidste udvej kan du genanbringe grafikkortet og cpu’en.
(26)
Tænd for strømmen
Bortset fra hukommelsen er det første, man bør se på, hvis maskinen ikke vil boote, bundkortets debug-display. Det er ikke alle bundkort, der har sådan et – det er som regel et display, som minder om en lommeregner, men nogle kort i den dyre ende har en lille skærm, der viser fejlkoder. Fyr op under Google, eller slå op i bundkortets manual – her bør du kunne identificere problemet. Hvis du ikke er sikker, eller hvis dit kort ikke har et display, kan du prøve de næste tips.
(27)
Energi-tjek
Er alt sluttet til? Det lyder unægtelig temmelig fjollet, men det er noget, vi alle har prøvet. Gpu’en er ikke sluttet til psu’en, de forreste I/O-ledninger får ingen strøm, bootdrevet er ikke sat ordentligt til. Hvis alting ser ud, som om det er anbragt helt rigtigt, men du stadig sidder og stirrer på en sort skærm, kan du prøve at bruge et andet kabel til skærmen; HDMI-kabler og DisplayPort-kabler er berygtede for at stå af, når man har allermest brug for dem. Det gælder navnlig, hvis man bruger de billigere udgaver.
(28)
Vrøvl med OS-filer
Sommetider er der problemer med Windows. Det sker først og fremmest, hvis man overfører et ældre drev til en ny maskine, og det skyldes som regel konflikter med drivere eller programmer. Resultatet er, at maskinen ikke kan boote. OS-filer kan også give anledning til problemer. En OS-fil er en kildefil, der indeholder ObjectScript-kode. Hvis OS-filer ikke fungerer, hjælper det sandsynligvis ikke at resette eller opdatere; den eneste mulighed for at løse problemet består i at geninstallere Windows fra grunden på bootdrevet. Vi anbefaler som regel at installere en frisk udgave af operativsystemet ved hvert nyt byggeprojekt.
(29)
Test hardwaren
Det kommer forhåbentlig ikke så vidt, men somme-
tider dør nogle komponen-ter simpelthen. Hvis man vil foretage nogle sidste afprøvninger, før man returnerer enheden, skal man som regel bruge en ekstra (fungerende) pc.
Man kan teste ram-blokke ved at montere hver af dem separat og prøve at boote. Ved andre komponenter kan det være nødvendigt at skifte hver af dem ud og afprøve dem enkeltvis på et andet bundkort – eller erstatte hver af dem med en anden del, som stensikkert fungerer.
(30)
BIOS-opdatering
De fleste moderne bundkort understøtter opdatering af BIOS via internettet, men hvis det ikke gælder for dit, kan du i de fleste tilfælde hente opdaterings-filen på producentens website. Download den på et blankt USB-drev, og slut den til bundkortet. Find derefter opdateringsfunk-tionen i BIOS’ets avancerede tilstand. Vælg “Update from storage”, og find filen på USB-drevet.
(31)
Tag det køligt
Det kan være morderisk at få skræddersyet væskekøling til at virke rigtigt, men der er nogle store fordele. Lavere arbejdstemperaturer er et plus, der giver større potentiale til overclocking, men det, der tiltrækker de fleste brugere, er den markante støjreduktion. Ventilatorerne kan rotere langsommere, og det betyder mindre støj. Det er imidlertid en dyr fornøjelse at lave sit eget væskekølingsystem, og man skal afsætte mange penge for at få det gjort ordentligt.
Grundig planlægning af projektet er helt afgørende, hvis du vil installere kølerør i dit kabinet. Tag et fotografi af kabinettet set fra siden, og brug din foretrukne billedredigerings-software til at planlægge placeringen af dine komponenter og rør, idet du afgør, i hvilken retning din kølevæske skal flyde. Jo større kabinettet er, desto nemmere bliver det, fordi reservoirer og kølere kan fylde meget. Mindre kabinetter kan kræve, at man borer huller gennem metalrammer af hensyn til rørføringen. Vinklede fittings kan eliminere behovet for at bøje rørene – fleksible rør er en mulighed, men hårde rør er nemmere at få på plads, og de ser som regel også bedre ud.
Pumpen skal udnytte tyngdekraften fra et reservoir, og derfor er lodret installation inden i kabinettet en nødvendighed. Når det gælder kølere, er det klogt at have mindst 120 millimeter plads for hver komponent, der skal afkøles. Hvis man for eksempel vil køle sin cpu og gpu på den samme løkke, skal man have en kølerstørrelse på mindst 120 x 240 mm.
(32)
Installation af operativ-systemet
Den bedste måde at installere et nyt operativsystem på består i at hente en kopi af Windows fra http://bit.ly/Win10MediaKit, hvis du stadig har din digitale nøgle (eller du har en Windows 10-licens knyttet til din Microsoft-konto). Download Media Creation Tool og Create Installation Media til et USB-drev.
Sæt dernæst blot dette drev i den nye maskine, og boot den.
Hvis det ikke virker, går du til BIOS og justerer bootrækkefølgen, således at systemet booter fra USB-drevet først. Herfra følger du blot anvisningerne på skærmen og arrangerer operativsystem.
(33)
Opdater drivere
Sæt gang i grafikken ved at gå til enten Nvidias eller AMD’s website (afhængig af din gpu), og download den seneste driveropdatering. Hvis du bruger et ældre bundkort, bør du opdatere chipsættet først. Find blot produktet på producentens website, og hent de nyeste drivere. Her skal du også bruge nogle ekstra drivere; led især efter audio- og LAN-drivere, og husk, at chipsættet skal installeres først.
(34)
Lysshow
Skræddersyet belysning kan være en kompliceret affære. Det er nemt nok at købe et udvalg af kompatible RGB-komponenter og klikke på en forudindstillet belysning i producentens egen RGB-kontrolsoftware, men hvis man vil have noget virkelig smart, skal man installere lysstrips. De er ikke særlig kostbare, men man skal også bruge adaptere og eventuelt en RGB-controller.
Når det gælder installationen af dem, bør man sikre sig, at de enkelte strips ikke selv er synlige fra kabinettets vinduesside; lyset bør altid skinne på maskinens komponenter og ikke ud af kabinettet.
Find områder og hjørner, hvor du kan gemme dem, enten under kabinettets kanter eller bag den sorte kant af en rude af hærdet glas. To strips, der er installeret i en ret vinkel i et hjørne, danner et mere jævnt lysskær over bundkortet, men hvis du bruger fuldt adresserbare RGB-lys, er det vigtigt at sikre, at de er synkroniseret rigtigt.
(35)
Installation af software
Du vil formodentlig lægge nogle programmer i din fine nye computer. Et godt sted at begynde er http://ninite.com, der giver dig mulighed for at vælge mellem en række vigtige programmer, som du hurtigt og nemt kan downloade til dit C-drev.
Ninite holder disse programmer automatisk opdateret, hvis du ønsker det. Hvis du er gamer, må du nok se dig lidt om; Steam er på Ninites liste, men andre platforme såsom Origin og Epics launcher er det ikke. Og hvis du bruger software til billed- eller videomanipulation, er du nødt til selv at finde den.
Når du har bygget din nye maskine, skal du have noget software til at køre på den; websitet Ninite er et godt sted at finde dine programmer.
(36)
Juster ram-indstillinger
Du skal også kaste et blik på dine ram-indstillinger. Dobbelttjek, at hukommelsen kører ved den korrekte frekvens og de rette CAS-værdier. Og hvis du overclocker, skal du aktivere XMP-indstillinger. Du kan godt prøve at skrue op for det, men vær forsigtig – stigninger på mere end 10 procent i dram-spænding kan tage livet af dine ram-blokke.
(37)
Farvekode
Medmindre du satser på en meget specifik farveplan, er det som regel bedst at holde sig til hvidt lys. Det giver dine komponenter en fornuftig belysning uden at drukne de RGB-virkninger, som dit bundkort leverer. Klart lysende enkeltfarvede LED-strips er tilbøjelige til blot at fremhæve de dominerende farver på dine komponenter og giver et overdådigt indtryk af blå eller rød. Hvis din strip tillader justering af lysstyrken, kan det være en god ide at satse på et lidt mere konservativt lysniveau. Adresserbar RGB er forrygende, forudsat at du sørger for, at du kan synkronisere og opnå et tiltrækkende mønster over hele maskinen.
(38)
Husk garantien
Hvis du ikke kan finde ud af, hvad der er i vejen med dit byggeprojekt – eller hvis du kan finde ud af det, men ikke kan ordne det – er der en sidste udvej: garantien.
De fleste mærker giver en fornuftig garanti, og nogle tilbyder endda en livslang garanti. Kundeservicen er gennemgående god – hvis firmaet ikke kan diagnosticere problemet, får man sandsynligvis en ny del til erstatning, forudsat at man ikke har gjort noget fuldstændig vanvittigt ved den fejlbehæftede kompo-nent.
Vær ikke bange for at klage over selv mindre problemer; når det kommer til stykket, er det producenten, der er eksperten.
Foruden generel designkvalitet og levetid er dette en af de vigtigste grunde til, at vi anbefaler, at man holder sig til genkendelige mærkevarekomponenter. Hvis du ikke er sikker, når du køber ind, kan du opsøge producentens website og læse nogle anmeldelser på forhandlernes sites. Hvis du ikke kan finde mange (eller nogen) anmeldelser, bør du træde varsomt; lad dig ikke narre af en lav pris og et obskurt producentnavn.
(39)
BIOS-håndtering
Det er vigtigt at vide, hvordan man tilpasser sin maskines indstillinger i BIOS, hvis man vil have det allerbedste ud af sin hardware. Vi tager os af cpu-overclocking i boksen til højre, men det er ikke det eneste, BIOS kan klare. Ventilatorkurver er et glimrende sted at begynde. Vælg en lav kurve (mellem 35 og 50 procent) til temperaturer under 60 grader, og gå så opad. På den måde opnår du en mere stille oplevelse, når pc’en ikke er belastet.
(40)
Opnå hurtigere boot
Man kan gøre den daglige brug af pc’en hurtigere på en række forskellige måder. Man kan med fordel eksperimentere med Fast boot eller med indstillinger for bootrækkefølge, og med ACPI-indstillinger (Advanced Configuration and Power Interface) kan man justere strømtilstande på systemniveau og deres interaktion med input fra ekstraudstyr.
Hvis du har et Intel-bundkort, kan du overveje at aktivere funktionen
Rapid Start. Den giver en hurtigere opvågnen fra pc’ens dvaletilstand.
Husk, at dit operativsystem booter hurtigere fra et M.2-drev end fra et SATA-drev.
(41)
Spændingen stiger
Overclocking er en kompliceret forestilling. Hvis du er fast besluttet på, at du vil vride din hardware til den yderste grænse, er det bedst at opspore nogle seriøse og dybdeborende guider, der kan fortælle dig, hvordan du slipper af sted med det uden at smadre din maskine. Hardcore-overclocking presser din processor og dit bundkort til det yderste, og det kan føre til nogle katastrofalt høje temperaturer, hvis du ikke passer på.
Man opnår grundlæggende set overclocking ved at hæve den frekvens, processoren kører ved, og øge den spænding, der bliver sendt til komponenterne, for at kompensere for den ekstra ydelse. Forskellige bundkort og cpu’er har afvigende grænser, når det gælder de overclocks, man kan opnå. Fremgangsmåden består i, at man via bundkortets BIOS manuelt hæver den frekvens, cpu’en tilstræber at køre ved. Afhængigt af processorens formåen kan det dreje sig om alt fra 0,1 GHz til 1 GHz mere. Hvis man kører en chip i den dyre ende, bør man kunne vride mindst 0,5 GHz ud af den.
Man bliver ved med at hæve arbejdsfrekvensen i BIOS. Før eller siden vil cpu’en nægte at boote. Det løser man ved at gå tilbage i BIOS og hæve spændingen, som regel med 0,05 V ad gangen. Det fører naturligvis til, at temperaturen stiger tilsvarende. Hvis man vil overclocke, er det afgørende at have god cpu-køling. En standardkøler og tilsvarende ventilator rækker ikke – man er nødt til at punge ud til en opgradering.
Hvis man imidlertid har en fremragende AIO-køler, kan man bruge et stresstest-program såsom Prime95 til at presse sin cpu til grænsen og opnå de maksimale arbejdstemperaturer, som man kommer til at nå. Kør testen mellem ændringer i BIOS-indstillingerne for at sikre, at du ikke risikerer at aflive din processor – i teorien burde moderne chips dog slukke automatisk, når de kommer op på farlige varmeniveauer.
Efter et stykke tid rammer du et stade, hvor det er umuligt at presse frekvensen højere op, uanset hvad du gør ved spændingen. På dette punkt går du 0,1 GHz tilbage (det giver en mere stabil overclock) og kører nogle flere benchmarks for at være sikker på, at cpu’en ikke dør mellem hænderne på dig. Hvis din pc crasher, eller du når op på temperaturer, der overskrider sikre niveauer, sænker du frekvensen med endnu 0,1 GHz og prøver igen.