Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Udfordrende job eller klodset? Denne mobil kan tåle det hele

Nokia XR20 er den nye supermands-mobil, der kan tåle gloende hede og fald på næsten to meter. Den er også garanteret opdateringer frem til 2024.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Har du et udfordrende job eller særlige, personlige behov, så er Nokias nye XR20 måske løsningen. XR20 leveres i egen beskyttende case, håndterer temperaturudsving på 77 grader og et fald på 1,8 meter.

Den bomstærke smartphone på 248 g er også tænkt som et alternativ til konstant at skulle anskaffe sig ny elektronik, forklarer daglig leder hos HMD Global i norden, Claus Dahl. HMD Global står bag lancering af Nokia-telefoner.

”Vi har udviklet Nokia XR20 til at være ekstremt kosteffektiv og til at sikre, at folk kan bruge deres smartphones længere. Den gennemsnitlige smartphonebruger ødelægger sin smartphone inden for de første 10 uger, efter de har købt den, og ekstraomkostningerne ved covers, forsikringer og reparationer kan hurtigt løbe op eller føre til alt for tidlig udskiftning af enheden,” forklarer Claus Dahl.

Kan tåle en time under vand

XR20 med Snapdragon 480 5G tåler temperaturer fra +55 grader til -22 grader. Den kan således både bruges i Madrids bagende sol og på Norges snefyldte fjelde.

Den har fået en MIL-STD-810H-certificering fra det amerikanske forsvar. På papiret betyder det, at Nokia XR20 kan tåle at blive tabt fra 1,5 meters højde og holde til at være i vand i 30 minutter. Test hos Nokia viser dog, at Nokia XR20 kan tåle op til de nævnte 1,8 meter og at ligge under vand i en time.

Skærmen på 6,67” er dækket af Gorilla Glass Victus, hvilket ifølge Nokia er fire gange mere modstandsdygtigt over for ridser end traditionelle, hårdføre skærme. Er uheldet ude, giver HMD Global et års garanti på skærmen og en skærmudskiftning, hvis skærmen går i stykker.

Garanteret frem til Android 14

På flere måder har HMD Global gjort Nokia XR20 fremtidssikret. Købere er garanteret sikkerhedsopdateringer og tre års nye Android-versioner frem til Android 14.

Nokia XR20 understøtter Wi-Fi 6 fra den nye generation af Wi-Fi 6-routere. Batteriet holder i op til to dage. Oplader følger ikke med for at sænke mængden af elektronisk skrot, men kan tilkøbes hos Nokia. Ellers kan du bruge mobilens 15 W trådløse opladning.

Nokia XR20 kommer i farverne Ultra Blue og Granite Grey. Konfigurationerne er 4 GB ram/64 GB lager eller 6 GB ram/128 GB lager til en vejledende pris på henholdsvis 3899 kroner og 4299 kroner.

Nokia XR20 kan købes i Norden fra den første uge af august.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere