Home » Hardware » Kapløbet er i gang: Hvem bygger den første exascale-supercomputer?
Kapløbet er i gang: Hvem bygger den første exascale-supercomputer?

Kapløbet er i gang: Hvem bygger den første exascale-supercomputer?

Share

Supercomputerne driver AI, forskning, vejrmeldinger og meget andet i vores hverdag. Nu kæmper producenterne om at skabe verdens første exascale-computer, som kan udføre en trillion beregninger i sekundet. Her får du den fulde historie

Supercomputere er centrale for moderne liv, og de står bag en masse ting, som vi tager for givet. Mange vil gyse ved tanken om at skulle finde vej i en ukendt storby uden hjælp fra Google Maps eller Apple Kort. Og lige så mange er afhængige af Alexa, Google og Siri, når det gælder om at finde hurtige svar på faktuelle spørgsmål. Vejrmeldingers pålidelighed svarer ikke længere til at kigge i en krystalkugle; lægevidenskabelig forskning sker med rivende hast; vi kan få oversættelser af samtaler, og vi nærmer os den dag, da køretøjerne på vejene kan køre sig selv.

Hvilken form for hardware skal drive fremtidens supercomputere, og hvem er de største konkurrenter i kapløbet om disse exascale-computere? Hvordan fungerer maskinlæring, og hvorfor er gpu’er blevet en afgørende faktor i forbedringen af hastighed og funktionalitet? Vi vil også se på, hvordan firmaer arbejder på at forbedre effektivitet og ydelse. Tag med, når vi ifører os tænkehatten og udforsker de forunderlige ingeniørbedrifter.

Se også:  Nyt i Google Maps: Fortæl dine venner hvornår du kommer til restauranten

Glem Skynet, The Matrix, Trons Master Control Unit og alle de andre fiktive skildringer af AI, som vinder verdensherredømmet. Supercomputere modarbejder os ikke, men hjælper os med at løse nogle af vores sværeste problemer og levere svar på spørgsmål, som vi ikke engang har fundet på at stille endnu.

Supercomputere har haft mange navne i årenes løb. De oprindelige mainframesystemer fra 1950’erne, 60’erne og 70’erne var faktisk supercomputere, selvom de ikke blev personlige computere før 1980’erne. I dag definerer vi blot en supercomputer som en installation med et langt højere ydelsesniveau end en typisk pc eller en dyr server.

Supercomputere fylder typisk et helt datacenter, og selvom de som regel består af tusinder af servere, der kaldes noder, er de mere end blot en bunke maskiner i det samme lokale. Alle de individuelle noder bliver hægtet sammen via lynhurtige netværksløsninger og er beregnet til at arbejde med enorme datamængder, som bliver distribueret mellem disse noder.

Se også:  Verdens måske mindste og letteste 13,3"-laptop

Eftersom supercomputere bliver brugt til videnskabelig forskning, bliver de typisk klassificeret ud fra deres ydelse – målt i flops (floating-point operations per second). Men det er ikke blot en tilfældig gammel flydende komma-beregning; det er deres 64-bit IEEE FP64-kapabilitet, man måler. På Top500.org bringer man to gange om året en liste over de hurtigste og mest effektive supercomputere. Listen bygger på deres ydelse i Linpack-testsuiten.

Vi begynder i 1993, hvor den hurtigste supercomputer var CM-5/1024. Den kunne udføre mange milliarder flydende komma-beregninger i sekundet (gigaflops). Den brugte 1024 SuperSPARC 32-bit-processorer.

Den første supercomputer, der overskred grænsen på en billion flops (teraflops), blev sat i gang i 1997 – det var ASCI Red med 7264 Intel Pentium Pro-processorer. Kun 11 år senere sprængte den første supercomputer petaflops-grænsen. Det var Roadrunner, der brugte 12.960 PowerXCell 8i 9-kerne-processorer og 6562 AMD Opteron-cpu’er. Og ja: PowerXCell svarede til den Cell Broadband Engine, som fik PlayStation 3 til at køre.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Næste

TAGS
AI
AMD
computer
Google
gpu
intel
nvidia

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S