Home » Skærm » Den buede skærm breder billedet ud
Den buede skærm breder billedet ud

Den buede skærm breder billedet ud

Share

Samsungs kurvede skærm står skarpt og har ultrabredt format, men gør buen noget godt for billedet?

Kurver er det hotteste indenfor skærmverdenen lige nu. Som altid med den slags påfund bør man væbne sig med en vis skepsis. For hvad skal en buet skærm egentlig gøre godt for? Vi forsøgte at finde svaret i Samsung SE790C.

Rigelig med skærmplads

Med sine 34” er skærmen lidt af en kolos. Skærmen føles dog ikke voldsomt klodset eller tung. Den er relativt tynd og elegant designet i hård plast.

Foden er fastmonteret og står særdeles solidt på bordet. Justering af højde og hældning foregår nemt. Det havde dog været rart, om der også var mulighed for at dreje til siderne. På bagsiden er et lile joystick til at bevæge sig rundt i den indebyggede menu og skifte indstillinger.

Buen gør, at øjnenes afstand til skærmen er den samme uanset, hvordan du vender hovedet.

Tilslutningerne omfatter to HDMI, en displayport samt hovedtelefonudgang og i alt fem USB-porte. Den ene bruges til at slutte din computer til skærmen, så de fire andre – som er USB 3.0 med SuperCharge – dermed kan bruges som hub, der udvider portene i din pc. Sæt eksempelvis mus og tastatur i skærmen og gem din bærbare væk under bordet, så fungerer skærmen som et komplet stationært setup.

Se også:  Et væld af tv-nyheder fra Samsung

Samsung SE790C er desuden forsynet med et sæt 7 W stereohøjttalere, som lyder bedre end de fleste indbyggede højttalere, vi har hørt.

Ultrabredt billede

Skærmen er designet i ultra bredformat, 21:9. Film kan således ses i
ægte biografbredde, mens spil ligeledes kan have gavn af den større vidde.

Til arbejde kan bredden også have fordele, da mulighederne for at multitaske og med flere vinduer er større end på en almindelig skærm.
Det er muligt at slutte to kilder til skærmen, så man kan udnytte dens bredde til at se to billeder på én gang.

Masser af detaljer

Opløsningen er ultra WQHD (3440 x 1440 pixel), så billedet står skarpt – hvis du altså er i besiddelse af en kilde, der understøtter formatet.
Mens detaljerigdommen og kontrasten er stor, synes billedet dog en anelse blegt og blodfattigt. Vi savner lidt kraft i farverne. Lysstyrken er dog fin og betragtningsvinklerne anstændige.

Skærmen kommer med et bredt udvalg af indstillinger til at optimere billedet. Blandt andet finder man en gaming-indstilling, så man automatisk forbedrer billedet, så man får en god gaming-oplevelse.

Se også:  Samsung Galaxy Watch3 [TEST]: Gennemført i design og funktioner

Buen overbeviser

Argumenterne fra Samsung er talrige, når det gælder fordelene ved skærmens bue – kurven skal give en omsluttende 3D-agtig oplevelse og samtidig gøre det mere naturligt for øjnene at se på skærmen. Selvom effekten langt fra er så udtalt som salgsmaterialet proklamerer, er der faktisk lidt om snakken. I visse sammenhænge er kurven slet ikke så tosset.

Ved film og spil giver den en fornemmelse af at blive suget ind i fiktionens verden, og sidder du og arbejder foran skærmen er det behageligt, at siderne af skærmen er tættere på øjet.

Gennemført skærm

En kæmpe åbenbaring får man ikke ved at benytte en buet skærm som denne. Effekterne af kurven er moderat, men i visse situationer kan den forøge oplevelsen.

Kurver eller ej, så er Samsung SE790C dog en glimrende skærm på stort set enhver tænkelig måde. Lidt mere smæk på farverne havde ikke gjort noget, men billedet er skarpt, rent og detaljeret.

Det brede billede har fordele i mange situationer, men tjek lige, om din computer og øvrige billedkilder overhovedet understøtter formatet, inden du investerer i skærmen. Ellers får du ikke meget gavn af den ekstra vidde.


Samsung SE790C
  • Billedekvalitet
  • Features
  • Pris
4

Alt om DATA siger

Buen gør ikke en kæmpe forskel, men den har sine fordele på en ultrabred skærm som denne. Billedet er en anelse blegt, men ellers er der ikke meget at komme efter ved denne skærm, som også har en ganske fin pris.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
buet skærm
Samsung
skærm

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S