Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Både i udlandet og i Danmark har Dell XPS 13 fået flotte ord med på vejen. Vores gode venner hos Datatid skriver blandt andet: »Raffineret design og masser af power kan godt forenes. Det viser denne nye Dell-pc.«
Med Dell XPS 13 får du en 13,3-tommers energivenlig led-skærm i ekstra stærkt Gorilla-glas. Skærmen er placeret i en ramme, der ikke er større end en klassisk 11"-bærbar.
Computeren er pakket ind i carbonfiber-chassis og er på det tyndeste sted mindre end 6 mm tyk. XPS 13 er udstyret med den seneste Intel-teknologi samt et batteri, der gør, at du kan arbejde løs det meste af dagen og samtidig være fuldt mobil.
Du kan læse mere om Dell XPS 13 her.
Computeren kan bestilles fra dell.dk fra i dag. Prisen er 9.590 kroner, hvilket betyder, at den er væsentligt dyrere at få fingrene i end ultrabooks fra eksempelvis Acer og Samsung.