Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dells nye Hot Rod

Dell laver normalt ikke skarpt designede bærbare, men deres nye XPS 15z er en undtagelse – og endda ikke særligt dyr.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dells designhistorie har i perioder ikke afveget meget fra Folkerepublikken Kinas og det tyske chokoladefænomen Ritter Sport. Det vil sige, at hvis tingene var praktiske og kvadratiske – og især økonomisk overskuelige – så var design ikke så vigtigt.

De har dog tidligere lavet en elegant bærbar ved navn Adamo. Ganske flot, men prisen var mere Valrhona end Ritter Sport – formentlig blev begge de Adamo-bærbare, der blev solgt, bragt personligt ud af designeren.

Den nye – med det mundrette navn XPS 15z, hvorfor har de ikke kaldt den Evami? – lider ikke under det problem. Priserne herhjemme forventes at ligge under 9.000 kroner inkl. moms for den billigste basismodel.

Basismodellen er ikke spor skrabet, så den eneste alvorlige opgradering ville være til en lidt bedre skærm med 1920x1080 opløsning – det koster omkring tusinde kroner ekstra.

Det vil sige under ti tusinde for en virkelig skarp bærbar med højopløst skærm, anodiseret alukabinet og en tykkelse på lige under 2,5 cm. Det er stadig ikke så tyndt, at du kan glemme den mellem siderne på din avis, men Dell påstår, at det er den hidtil tyndeste 15" bærbare.

Det sjove er selvfølgelig, at Dell faktisk har lagt sig i selen for at give dig en heftig bærbar i den lille kasse. Processoren er enten en Core i5_2410M på 2,3 GHz eller en Core i7_2620M på 2,7 GHz. Du skal ikke lade dig snyde af i7-navnet på den sidste – det er kun en dualcore.

Der er 4 GB hukommelse i basisudgaven, men der kan være op til 8 GB. Grafikkortet er et Nvidia GT 525M med 1 eller 2 GB hukommelse. Det er kun et mediumhurtigt grafikkort, men det er umuligt at få de hurtigste grafikkort til at køre i så små computere – varmen kan simpelt ikke ledes væk. Kortet skulle dog være kraftigt nok til 3D-spil i en mellemopløsning og stort set alt andet i fuld HD.

Harddisken er en 7200 omdr/s på enten 500 eller 750 GB. Lidt skuffende tilbyder Dell ikke nogle SSD-muligheder – hverken opgradering eller en lille integreret SSD til at speede hoveddisken op.

Der er dog ikke sparet på USB, der er to USB 3.0 og endnu et delt USB 2.0/eSATA stik. Vægten er 2,5 kilo. XPS 15z skulle være klar til køb herhjemme, når du læser dette. Se mere på www.dell.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere