Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Dell XPS 13: Ultralækker luksus-laptop

Dell leverer en ekstremt lækker bærbar, men også til en pris, hvor mange for længst er stået af.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Prisen på over 11.000 kroner gør Dell til testens dyreste. Hvad får du for pengene. Designet falder straks i øjnene: underspillet luksus. Overfladen i sølv er ret lækker at røre ved, og når du åbner til tastaturet, kommer der en kulstoflignende overflade frem rundt om tastaturet, der er i fuld størrelse. Vægten for hele computeren er blot 1,23 kilo, og desuden er XPS 13 testens mindste.

Du må da også ”nøjes” med en 13,3”-skærm, men den har til gengæld 4K-opløsning. Det giver en helt ekstrem detaljering, og samtidig har Dell formået at gøre skærmen både lysstærk nok og god nok til, at detaljer i de mørke partier er synlige. Det er ofte et problem, da højere opløsning betyder mindre billedpunkter, der kræver et kraftigere lyspanel bagved. Men Dell leverer en skærm af meget høj kaliber.

Den er dog ikke trykfølsom og ej heller vendbar, Så der er tale om en Ultrabook i ordets oprindelige betydning. Du får da også Intel Core i7-processor fra øverste og nyeste hylde, men til gengæld kun 8 GB hukommelse og 256 GB harddisk. Til den høje pris kunne Dell godt levere det dobbelte i vores optik, ligesom onbard-grafikkortet burde have være et dedikeret et af slagsen, også selv om dette er en let arbejdscomputer og ikke et underholdningsmekka.

Læs hele stortesten her:

Bærbare computere [STORTEST]: Her får du mest bærbar for pengene