Home » Bærbar computer » Topbærbar muteret: Nu med 2-i-1 [Test]
Topbærbar muteret: Nu med 2-i-1 [Test]

Topbærbar muteret: Nu med 2-i-1 [Test]

Share

Dell XPS 13 har fået meget rosende omtale, siden den kom frem, hvilket bestemt også er fortjent. Nu er den nye generation landet.

Det bringer nyt hardware bevares, men det, der virkeligt stikker ud, er, at XPS 13 nu også fås i en 2-i-1-udgave, som vi straks har kastet os over 

Der findes masser af glimrende bærbare, der egner sig til vidt forskellige opgaver. Heriblandt også kompakte bærbare, der egner sig specielt til folk, der er meget undervejs.

Dell XPS 13 tilhører dog et segment af produkter, der sigter mod de brugere, som stiller ekstraordinære krav til de enheder, de anvender. Det afspejler sig i prisen, hvilket ikke kan undre.

XPS 13 2-i-1-modellen, som vi har testet her, er den første hybride bærbare i serien, men den henvender sig stadig til samme segment. Det er erhvervsledere og first movers, der vil have det nyeste og bedste udstyr på markedet.

Men den egner sig i lige så høj grad til folk, som rejser meget, og som har brug for en let bærbar. Den er også til dem, hvor arbejdslivet er karakteriseret ved høj mobilitet, og som arbejder, når det bedst passer dem.

Det spændende er, om Dell XPS 13 2-i-1 står for den samme positive brugsoplevelse, som den almindelige XPS 13 gør, der også er kommet i en ny udgave.

Tilslut skærm

Dell XPS 13 2-i-1 har på ingen måde en dårlig skærm, tvært-imod er den et pragteksemplar. Men da den bærbare i høj grad er konciperet som en erhvervsmodel, vil det kun være naturligt, hvis den også bruges på kontoret.

Det kan være hjemme eller på selve arbejdspladsen. Her ville en Dell InfinityEdge U2717DA være oplagt. Det er en slank 27″ ips-skærm med WQHD-opløsning og med InfinityEdge-skærm. Den meget fleksible monteringsarm sikrer tilmed fuld bevægelsesfrihed.

Genkendelsens glæde

Der er langt mere, der samler, end der skiller, når man kigger på den nye XPS 13 2-i-1-bærbare i forhold til en traditionel XPS 13. Faktisk er det tæt på umuligt at skelne mellem de to modeller i lukket tilstand.

Det er hovedsageligt hængslerne, der røber forskellen på de to modeltyper. XPS 13 2-i-1 er udstyret med to aluminiumsbelagte stålhængsler, hvor den almindelige XPS 13 har et monohængsel.

Det interessante er, at Dell XPS 13 2-i-1 har en tykkelse, der varierer fra 8 mm til 13,7 mm, og dermed faktisk er tyndere end den traditionelle XPS 13, der som forgængeren er op til 15 mm tyk. Vægtmæssigt er den med 1,24 kg en anelse lettere end en tilsvarende XPS 13-model med touchskærm.

Det plejer at være omvendt om noget. At det har kunnet lade sig gøre skyldes også, at Dell har valgt at anvende den ‘Kaby
Lake-Y’-baserede processor.

I testmodellen sidder der eksempelvis en Intel Core i7-7Y75 dual core-processor på 1,30 GHz, der på en enkelt kerne kan gå op til 3,60 GHz ved behov. Den indbyggede grafikdel hedder Intel HD Graphics 615.

Det betyder, at den hybride XPS 13-model har færre kræfter til rådighed i forhold til den almindelige XPS 13, selvom det nødvendigvis ikke altid vil opleves sådan, hvilket vi kommer tilbage til.

At Dell XPS 13 2-i-1 udover rollen som bærbar også kan anvendes som tablet, er et plus for dem, der ser muligheder i dette. Man kommer naturligvis til at betale ekstra for den option, men ud over det, føler man sig heldigvis ‘hjemme’.

XPS 13 2-i-1 har de samme konstruktionsmæssige kvaliteter som XPS. Et svagt kileformet aluminiumskabinet i uforlignelig kvalitet, der står urokkeligt sikkert takket være to langtrukne gummifødder.

Håndledsstøtten består af kulfiber tilsat en speciel maling, der resulterer i en fløjlsblød komfort, når man benytter den bærbare som traditionel bærbar. Virkeligt behageligt.

Traditionel og hybrid udgave
Dell XPS 13 2-i-1 er det nye skud på stammen i XPS 13-serien. Ønsker man øget fleksibilitet, er XPS 13 2-i-1 en af de letteste 13,3″ af typen på markedet. Man ofrer lidt råstyrke til visse opgaver, men får en slank og stille bærbar.

Dells XPS 13 2-i-1
  • Ydelse
  • Batterilevetid
  • Features
  • Skærm
  • Pris
4.5

Sammenfatning

Samlet

Alt om DATA siger:
»Dell XPS 13 2-i-1 er en vellykket tilføjelse til XPS-familien. Vil du have øget fleksibilitet, så er denne hybride bærbare vejen frem. Brugsmæssigt er den en fornøjelse at bruge. Den er stille i drift og batterilevetiden er i orden.«

SÅDAN VÆGTER VI
BEDØMMELSERNE

Ydelse 25 procent
Batterilevetid 30 procent
Features 10 procent
Skærm 20 procent
Pris 15 procent

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Dell USB C-HDMI 2.0 Adapter M-F
TAGS
2-in-1 laptops
Dell
test

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S