Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Dell Power Companion PW7015L: Powerbank til både bærbar og mobil

Det er ikke kun vores mobiler, der kan have brug for en ekstra opladning, når vi er langt fra en stikkontakt. Med Power Companion PW7015L har Dell skabt en fleksibel powerbank, der også forsyner din bærbar med strøm på farten.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den er designet til Ultrabooks og notebooks fra Dell, men vi fik den også til at oplade en bærbar fra HP og en MacBook fra Apple. Foruden strømudgang til laptops, er der også to fuldstørrelse USB-porte, så du kan tilslutte en mobil og en tablet på samme tid. Opladningen af selve powerbanken tager nogle timer, men den har så til gengæld kapacitet på hele 18.000 mAh.

Der er derfor rigelig strøm til gentagne opladninger af dine mobile enheder, og du er ganranteret i hvert fald én fuld opladning af din bærbar. Den er designet i robust og stilrent design, som passer perfekt til en Dell Latitude eller lignende businesslaptop. Prisen er dog lidt voldsom.