Dell Latitude 7280 befinder sig helt klart i det segment af bærbare, der henvender sig til ansatte, der ikke arbejder ud fra en fast lokalitet. Hertil passer den kompakte formfaktor på 12,5” og en vægt på 1,18 kg perfekt.
Trods en tykkelse på 17,05 mm er det matsorte kabinet meget solidt og vridningsstabilt. Kabinettet og skærmlåget har fået en gang soft-touch maling, der gør den bærbare behagelig at røre ved, fedtfingre er dog nærmest obligatoriske. Latitude 7280 kan fås med forskellige hardwarekonfigurationer, hvilket betyder, at prisen kan svinge en del.
Den testede udgave er udstyret med en Intel Core i7-7600U dual core-processor på 2,8 GHz samt 8 GB ddr4-ram. Processoren er den stærkeste i serien, mens man kan få modeller med 16 GB ram. Drevet er en 256 GB M.2 ssd, der sørger for en god responsiv brugeroplevelse. Med denne hardware er man sikret en bærbar, der trods det lette udtryk har godt med kraftoverskud til de opgaver, en bærbar af denne type typisk bliver brugt til.
Man slipper dog ikke for, at den bærbare bliver noget varm underneden, hvis man kaster sig ud i lidt mere krævende arbejdsopgaver. Det bagbelyste tastatur er virkeligt behagelig i brug med en god fast og kontant feedback. Skærmen er her er en mat full HD-skærm, der er velvalgt, da den bærbare er skabt til at blive benyttet under mange forskellige vilkår. Skærmen er lysstærk nok og har et meget detaljeret billede med en pixeltæthed på godt 176 PPI. Hvad man kunne mangle er lidt liv og glød i farverne, men til det tiltænkte formål er det ikke strengt nødvendigt.
Sammenfatning
Pris: 11.299 kroner