Dell Inspiron 24 7000 [TEST]: Alt i en-computer med fart på

Dell Inspiron 24 7000 [TEST]: Alt i en-computer med fart på

Share

Dell Inspiron i 7000-serien er et spændende bekendtskab. Drømmer du om en alt i en-computer på hjemmekontoret, får du her høj hastighed plus en bred og virkelig tynd skærm

Dell blev i sin tid et stort firma på direkte salg af stationære pc’er. Men i takt med at vi arbejder på mange flere forskellige måder, har den amerikanske computergigant bevæget sig ud i andre formfaktorer. Nu vil Dell med på en voksende popularitetsbølge – i et ellers faldende pc-marked – nemlig alt i en-computerne, hvor computer og skærm er bygget sammen.

Med Dell Inspiron 24 fra 7000-serien bevæger producenten sig ind på det marked, hvor også Microsoft Surface Studio og Apples iMac’er kæmper om købernes gunst. Denne stationære computer imponerer med en 23,8”-skærm i widescreen-format – måske medvirker plasten og metallet på skærmdelen ikke til at skabe det mest attraktive design, men det lægger man ikke så meget mærke til i kampens hede. For den kun 27 mm tykke skærm kan vinkles på alle mulige praktiske måder, hvilket gør den meget fleksibel i brug, hvis man har brug for det.

Se også:  Lenovo ThinkCentre X1 [TEST]: Veldesignet alt i en-pc sørger for det rette udsyn
Overraskende højttaler

De vigtigste komponenter er alle placeret i skærmens base, og her er der også monteret en overraskende kraftig højttaler. Hardwaren kan som altid hos Dell konfigureres på mange måder. Her tester vi en model med Intel Core i5-processor, 8 GB ram og 500 MB traditionel harddisk. Det er ikke en billig fornøjelse, men det gælder for næsten alle computere af denne type.

Antallet af porte er bestemt godkendt: Der er seks USB-porte (to med 2.0 og tre med 3.0) plus Ethernet, HDMI og læser til hukommelseskort. Den testede model kører på Windows 10 Home.

Del denne