Home » Stationær computer » Del skrivebordet med Windows Mødeforum
Del skrivebordet med Windows Mødeforum

Del skrivebordet med Windows Mødeforum

Share

Lokale samarbejdspartnere og Windows Mødeforum i Windows Vista er ikke kun til forretningsbrug. Det kan også bruges derhjemme til at dele skrivebordet, når der skal gives fjernsupport.

Du har måske bemærket et lille Messenger-lignende ikon i informationsområdet til højre på proceslinjen, der hedder Lokale samarbejdspartnere, og undret dig over, hvad det var for en ting.

For når du klikker på den, åbnes der bare en dialogboks, hvor du kan skrive dit navn og vælge, om du vil logge på tjenesten, når du tænder for computeren. Du kan ikke se noget om, hvem der ellers er logget på eller noget som helst andet, så hvad katten kan det her lige bruges til?
Svaret er, at Lokale samarbejdspartnere benyttes af en række netværksbaserede tjenester i Windows Vista, der gør det muligt at samarbejde med andre brugere af lokalnetværket.

En af disse tjenester er Windows Mødeforum, der findes i alle Vista-versioner, undtagen Home Basic. Umiddelbart kan det lyde som noget, der kun kan anvendes i store virksomheder, hvor de ansatte har behov for at holde møder på tværs af afdelinger og lokationer, men rent faktisk kan du også bruge det til noget praktisk derhjemme, nemlig som erstatning for den gamle fjernsupport, der fulgte med Windows XP.

Start Lokale samarbejdspartnere

For at anvende mødeforum til at dele skrivebordet med, skal begge parter først aktivere Lokale samarbejdspartnere på computeren.
Det gøres ved at højreklikke på Lokale samarbejdspartnere i informa-tionsområdet på proceslinjen og vælge Log på.

Kan du ikke finde noget Lokale samarbejdspartnere-ikon, er det, enten fordi du kører på Windows Vista Home Basic, eller at Lokale samarbejdspartnere endnu ikke er aktiveret på computeren. Det gør du ved at åbne Start-menuen og skrive ‘lokale’ i Start søgning-feltet. Klik derefter på Lokale samarbejdspartnere øverst i Start-menuen.

Nu åbnes Lokale samarbejdspartnere-dialogboksen, hvor du angiver dit navn og eventuelt vælger et billede af dig, der kan vises hos de andre mødedeltagere. Bestem også, hvem du vil modtage mødeinvitationer fra, og om der skal logges automatisk på tjenesten, når Windows startes.

På Log på-fanen kan du se en status for, om du er logget på eller ej, og du kan logge af tjenesten ved at klikke på Log af Lokale samarbejdspartnere-feltet og klikke på OK-knappen.

Det skal du naturligvis ikke nu. I stedet klikker du på OK-knappen for at logge på tjenesten. Når du nu peger med musen på Lokale samarbejdspartnere-ikonet, vil der stå i et skærmtip, at du er logget på.
Sørg for at den person i husstanden, du vil dele skrivebord med, også er logget på tjenesten.

Start Mødeforum

Nu er du klar til at benytte Windows Mødeforum. Du finder det lettest ved at søge efter ‘mødeforum’ i Start-menuen og klikke på Windows Mødeforum øverst i Start-menuen for at starte programmet. Første gang du skal bruge Mødeforum, skal du lige konfigurere det, så programmet kender dit navn mv.

Når det er gjort, åbnes Windows Mødeforum, hvor du umiddelbart har mulighed for at oprette forbindelse til et eksisterende møde eller starte et nyt ved at klikke på Start et nyt møde-fanen.
Giv mødet et navn, og angiv en adgangskode til mødet, og giv nu modparten besked om at logge sig på mødet.

Del skrivebordet

Når begge deltagere er logget på mødet, kan I kommunikere ved at sende beskeder til hinanden. Dobbeltklik på knappen for den person, du vil skrive til, og skriv beskeden i det lille Send en note-vindue, der åbnes. Klik på Send-knappen for at afsende.

De beskeder, du modtager fra andre mødedeltagere, åbnes automatisk, og du kan så besvare dem ved at klikke på Besvar-knappen.
For at dele skrivebordet skal den af jer, der vil vise sit skrivebord til den anden eller de andre mødedeltagere, klikke på Del et program eller it skrivebord-linket midt i Mødeforum-vinduet.

Nu åbnes en dialogboks, hvor du kan vælge hvilket program, du vil dele med mødedeltageren/-erne. Nederst i denne liste vælger du Skrivebord og klikker på Del-knappen.

Så ændres Windows farveskema til Basic, og efter et øjeblik vises dit skrivebord hos den eller de andre mødedeltagere, og de kan så følge med i, hvad du foretager dig.

Du kan også overgive styringen til en af de andre deltagere ved at klikke på Videregiv styring-knappen øverst til højre på skærmen i den titellinje, der åbnede, da du begyndte delingen af skrivebordet.

Modparten kan så overtage styringen af musen og foretage de ting på din computer, som I har aftalt, mens du følger med på skærmen.
Du kan altid overtage styringen igen ved at trykke Windows-tasten+Esc. Så hvis modparten ikke lige holder sig til det aftalte, kan du hurtigt stoppe vedkommende, hvis du synes, det begynder at blive kriminelt.

Har du overtaget styringen med en anden mødedeltagers skrivebord, har du mulighed for at få vist “fjernskrivebordet” i fuldskærmstilstand ved at klikke på den lille knap med den blå pil øverst til højre på “fjernskrivebordet”. Så fylder det hele din skærm.

Gør du ikke det, vises skrivebordet kun i møderuden i Mødeforum-vinduet, og det er nu lige lovligt småt, især hvis du skal rode med dialogbokse og menuer på den andens computer.

Som du kan se, har du de samme muligheder på Windows Mødeforum som med den gamle Fjernsupport-funktion i Windows XP, og du har tilmed fået adgang til at dele enkeltprogrammer på en andens computer, så du f.eks. kan låne den andens programmer, hvis du har behov for lige at lave noget, du ellers ikke kunne på din egen computer.

Det er helt sikkert at låne sine programmer ud, for deler du kun programmet, er det kun det, modparten har adgang til på din computer.

[pt id=’2003765′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”1) Klik på Start et nyt møde-knappen og giv mødet et navn i Mødenavn-feltet. Angiv derefter en adgangskode. Det skal du gøre og den skal være på minimum otte tegn ellers accepteres den ikke. Husk at give mødedeltagerne adgangskoden ellers kan de ikke logge på mødet.”‘]

1) Klik på Start et nyt møde-knappen, og giv mødet et navn i Mødenavn-feltet. Angiv derefter en adgangskode. Det skal du gøre, og den skal være på minimum otte tegn, ellers accepteres den ikke. Husk at give mødedeltagerne adgangskoden, ellers kan de ikke logge på mødet.

[pt id=’2003766′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”2) Når modparten er logget på mødet klikker den af jer der skal dele jeres skrivebord på Del program eller skrivebord-linket. Nu åbnes Start en delt session-dialogboksen. Her kan du vælge at dele et program eller rulle helt ned i bunden af listen og vælge Skrivebord. Klik på Del-knappen for at dele.”‘]

2) Når modparten er logget på mødet, klikker den af jer, der skal dele jeres skrivebord på Del program eller skrivebord-linket. Nu åbnes Start en delt session-dialogboksen. Her kan du vælge at dele et program eller rulle helt ned i bunden af listen og vælge Skrivebord. Klik på Del-knappen for at dele.

[pt id=’2003767′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”3) Når skrivebordet er delt kan du overgive styringen til modparten ved at klikke på Videregiv styring-knappen og vælge hvilken mødedeltager der skal have styringen. Modparten kan også anmode om styringen. Klikker modparten på Vis i fuldskærmtilstand-knappen maksimeres fjernskrivebordet”‘]


DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S