Del musik i dit sociale netværk

Del musik i dit sociale netværk

Share

De seneste års nye musiktjenester på internettet har vist, at musik er som sociale netværk: De er ikke sådan at styre, og distributionen finder altid nye veje. Kun dem, der tør at tage teknologien til sig og bruge den fremadrettet, kan sikre sig at være med fremme, der hvor de unge bruger og deler musikken.

Hvor længe er det egentlig siden, du sidst stod i din lokale pladeforretning og diskuterede musik med din pladepusher, før du til sidst gik glad hjem for at smide din nyerhvervede cd på cd-afspilleren? Højst sandsynligt noget tid siden.

Gennem de seneste år har pladebranchen klaget over det vigende salg af musik-cd’er, og pladebranchen og kunstnerne har hylet om kap. Spørgsmålet er dog, om de efterhånden behøver at hyle mere?

Napster startede det

Da den 19-årige universitetsdropout, Shawn Fanning, i 1999 skabte den revolutionerende P2P (netværk til netværk) internettjeneste, Napster, og fandt på at binde verdens internetbrugere sammen i såkaldte P2P netværk, hvor man gennem et program gratis kunne downloade såvel lovlige som ulovlige musiknumre, skabte han en revolution inden for distribution af musik, der siden har flydt fra internettet som honning fra et overfyldt bistade.

Napster nåede dog ikke at leve længe, førend en hel pladeindustri i foråret 2000 gik til angreb mod de nye muligheder, der lå i uhindret at kunne dele copyrightbeskyttet musik over internettet.

Mange husker sikkert, at især rockmastodonten, Metallica, og her ikke mindst dennes danske trommeslager, Lars Ulrich, i ledtog med den amerikanske ophavsretsorganisation, RIAA (Recording Industry Association of America), skabte en offentlig lynchning af Napsters ulovligheder. Metallica havde fundet ud af, at deres demo, I Disappear, havde været i cirkulation på Napster, førend den var blevet udgivet.

Se også:  Guide: Find den bedste musikstreamingtjeneste

Dermed var fanden løs i Laksegade. Allerede i 2001 måtte Napster kaste håndklædet i ringen og se sig slået af den aggressive pladeindustri samt musikkunstnere, som Metallica og flere andre.

Napster er i dag en betalingstjeneste, hvor man kan betale et månedligt abonnement og derigennem får mulighed for at downloade bunker af musiknumre – lovligt.

Pladeindustrien der forpassede sin chance

Pladeindustrien var fortsat i chok efter Napster-sagen, og i stedet for at bruge den vundne sag til at se mulighederne i de nye distributionskanaler og teknologiske servicer lagde de trodsigt armene over kors og krævede status quo, mens de bange frygtede for, at det ville være den copyrightbaserede musiks endeligt, hvis man ikke satte hårdt mod hårdt med det samme.

Problemet for pladeindustrien var imidlertid, at nu var trolden, teknikken og distributionskanalerne sluppet ud af æsken, og så var det ikke bare sådan lige at lukke ned for det hele igen, når først folk havde set værdien af de nye muligheder for distribution af musik, film, programmer og så videre.

Nye P2P netværk, som Kazaa og Emule, poppede op som paddehatte i internettets underskov, ligesom såkaldte torrents søgemaskiner gjorde links til primært copyright-beskyttet musik tilgængelige side om side med film, computerprogrammer, porno og deslige.

Heller ikke her har pladeindustrien ladet stå til, og så sent som i april i år har folkene bag den svenskbaserede torrent søgemaskine, Pirate Bay, fået en dom for at stille omfattende distribution af copyrightbeskyttet materialer til rådighed gennem Pirate Bays piratsøgemaskine.

Også private forbrugere såvel som internetudbydere har været under pres og blevet mødt med erstatningskrav, ligesom man har lukket internetforbindelserne for folk, der har downloadet ulovlige materialer.

Pladeindustrien har måske vundet flere krige, men med krige er problemet ofte, at mens man ivrigt forsøger at tæppebombe fjenden, glemmer man at kigge på, at de søger andre steder hen, og at man måske kan vinde mere ved at gøre fjenden til en ven. På den måde har man skabt fjender af dem, man ellers skulle leve af.

Pirate Bay fik en dom på fire års fængsel og et erstatningskrav på 20 millioner danske kr.

ITunes Store

Samme år som Napster gik ned med flaget i 2001, så en ny musikafspiller til computeren dagens lys – ITunes. Den var udviklet til Apple og var en strømlinet, lækker og logisk sag at arbejde med. Det var dog ikke det, der for alvor gjorde ITunes interessant, men snarere da Itunes åbnede op for dens ITunes Store i 2003 og herigennem en kæmpe digital musikforretning.

Se også:  Spræng din musik-boble med streaming

Nu kunne brugerne købe, downloade og spille deres yndlingsmusik fra ITunes, og databasen med musik voksede støt. Musikken fra ITunes Store benytter formatet AAC, og dette skulle dog irritere en del mennesker, for dermed var musikken afskåret fra mange MP3-afspillere, med mindre man først konverterede musikken til MP3-formatet. Alligevel fik ITunes en støt voksende fanskare.

ITunes afspiller og ITunes Store er toneangivende på markedet, når det gælder om at købe, downloade og afspille sin musik på internettet og computeren.

YouTube: Googles satsning

Hvor ITunes måske er verdens mest populære musikafspiller, skulle tre fyre i 2005 skabe verdens mest populære tjeneste til at distribuere og dele videoklip – ikke mindst musikvideoer. Google var ikke sen til at øjne denne succes og købte YouTube i 2006.

Dermed er det paradoksalt og sigende, at det nu var to store it-mastodonter, der sad bag roret af nogle af de mest succesfulde musiktjenester i verden.

Med YouTube begyndte der for alvor at komme hul på den sociale dimension af at dele sin yndlingsmusik og derigennem vise, hvem man var uden at give musikken til andre fysisk. Sociale netværk, som WordPress blogging, MySpace, Facebook og lignende, har siden udnyttet dette og lavet plugins, der kan spille You-Tube-videoer på folks blogs og profiler.

I dag kan alle venner og bekendte være med på en lytter og en kigger, når svigermor viser sin yndlingsvideo med Jodle Birge frem på sin Facebook profil.

Internetradioerne invaderer sendefladen

Ejerskab af musikken på fysiske cd-medier og på computeren har stille og roligt, men sikkert, fået sig flere stædige konkurrenter, i takt med at mantraet om 24/7 online tilgængelighed har gået sin sejrsgang verden over.

Med internetmobiler som Iphone, trådløs internetadgang på cafeer, i tog, lufthavne og andre offentlige steder, behøver man ikke længere at have musikken liggende på sin afspiller, sin computer eller sin telefon. I stedet kan man konstant få adgang til musik, enten gennem internetradio og abonnementer på musik, der kan streames i real tid.

Mange radiostationer har længe været online, og flere har også kunnet tilbyde rigtig streaming internetradio. Ja, flere findes slet ikke på FM-radiofrekvenserne, men blot som internetradio. Danmark kan bryste sig af en velfungerende og bred tilgængelig samling af netradioer.

Problemet med den normale internetradio er dog den samme som med traditionel radio: Som oftest er man tvunget til at høre det som radio-discjockeyen sætter på. Men hvad gør man så, hvis man pludselig hører en sang, man kan lide og gerne vil finde noget, der minder om det?

Gennem Danmark Radios DR Netplayer får brugerne mulighed for at tune ind på langt flere typer af radiokanaler, end DR har på FM-området.

En Pandoras æske af tilpasset tilgængelighed

Allerede i 2000 var der et godt bud på dette gennem projektet The Music Genome Project. I korte træk handler det om, at man gennem analyser af såkaldte vektorer og ”gener” i musikken kan spore sig frem til nogle karakteristika i ethvert musikstykke og finde andre, der har tilsvarende struktur.

Sætter man nu det sammen med en internetradio, hvor man selv vælger det første stykke musik, har man en slags musikalsk evighedsmaskine, der spiller musik, der minder om det, man først har valgt. Pandora Inter-netradio er netop en sådan løsning og ejer i dag The Music Genome Project.

Tjenesten er ikke længere tilgængelig uden for USA, men siden er andre musiktjenester dukket op på musikkens stjernehimmel, ikke mindst LastFM.

LastFM viderefører på mange måder den samme ide som i Pandora, nemlig at man ved at søge og vælge en musikkunstner kan lytte til bidder af deres musik eller til internetradio, der baserer sig på musikkunstnere, der ligner den valgte.

LastFM har senest suppleret dette med video, så det nu er en slags blandet musik ligesom YouTube. Derudover er LastFM også et forum for andre musikelskere, hvor man kan diskutere og finde sammen med andre om musikken.

På den måde forstærkes de sociale bånd omkring musikken, og i stedet for at mødes på fysiske værelser med fysiske musikmedier, mødes man omkring musikklip og videoer på fora, i internetgrupper, og man linker og netværker mellem hinanden på Facebook og andre steder.

LastFM er billig at bruge. Et abonnement på hele herligheden koster den nette sum af $3 om måneden.

Dugfriske alternativer

At være online 24/7 er ikke længere blot en mulighed for tidens unge, men en selvfølgelighed. Dermed bliver de tjenester, som de unge efterspørger, også i stigende grad nødt til at levere netop det. Når man køber internet- eller mobilabonnement hos TDC i dag, får man således også mulighed for at benytte TDC Play, TDC’s digitale musikbutik med adgang til downloads af over 2 millioner musiknumre.

Filen, du downloader, indeholder en licens, der engang imellem skal genaktiveres for at kunne benyttes. På den måde forsøger TDC at holde styr på lovlighederne.
En anden tjeneste, der har set dagens lys inden for den seneste tid, er Spotify, der benytter ideen fra torrents, men med et tvist.

Musikken på Spotify digitaliseres hos Spotify og copyright-rettighederne sikres hos rettighedshaverne. Dertil kommer, at fordi ingen af brugerne faktisk har hele numre liggende, men kun bidder af musiknumre der så linkes sammen og spilles i den medfølgende klient, kan man ikke misbruge musikken.

Det bliver spændende at se, hvordan dette nye projekt spænder af, og om hvornår vi ser det virke i Danmark. I dag skal man over sundet til Sverige, hvis man vil bruge Spotify, men hvis det kan svare sig at digitalisere musikken hos Spotify, få nok annoncering og at skabe nok fokus, fora og andre vinkler på projektet, vil vi nok også snart se det i Danmark.

Det vil tiden vise, men én ting er sikkert. Klarer Spotify sig ikke, vil der stå nye alternativer inden for musikdistribution i kø for at forsøge sig med øget tilgængelighed og øget socialitet for verdens krævende brugere.

Spotify forventer at kunne tjene sine penge gennem annoncering.

Konklusion

Trends skaber modtrends, som man siger. Mens internettets udbud af musiktjenester eksploderer, og hvor musikken i stigende grad hentes ned online, streames og på anden måde afmaterialiseres, søger folk også sammen i modtrend-fællesskaber, hvor det er hipt og smart at eje gamle vinylplader, kassettebånd og spolebånd.

Pirater, slumstormere og tek-niknostalgikere findes overalt. Både på internettet og i den såkaldt virkelige verden. Alle er med, så længe musikken spiller, og den ser ikke ud til at stoppe foreløbig.

Det kan hverken pladeindustrien, musikkunstnere eller andre for den sags skyld gøre så meget ved. Det, de kan, er at forsøge at hoppe på den snurrende karrusel for at få en bid af kagen og være med der, hvor kassetten kører.

Del denne