Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Del din datatrafik uden at betale ekstra

Med 3DataDeling kan 3-abonnenter dele deres datatrafik, uden at det koster en krone ekstra.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Forestil dig, at du kan være online via det mobile bredbånd med både din bærbare computer, din iPad og andre enheder, uden at det koster ekstra. Det kan du fra i dag, hvis du er kunde hos 3 og har et 3Max- eller 3Magnum-abonnement.

For de fleste kunder betyder 3DataDeling således, at de kun har brug for ét abonnement til alle deres enheder fremover. Tanken er på den måde at gøre livet som storforbruger af mobilt bredbånd både enklere og billigere. Hvis man har abonnementet 3Max, kan man få to ekstra simkort og dele de 10GB månedlig datatrafik, som følger med i abonnementet, og hvis man har 3Magnum, kan man få tre simkort og dele 20GB datatrafik. Det hele styres fra 3’s selvbetjeningsportal Mit3.

3DataDeling er en videreudvikling af den nye abonnementsstruktur, som 3 lancerede den 10. marts. Den består af fem grundpakker – med mulighed for at tilvælge en stribe talepakker, underholdningspakker og rabatpakker, så man kan skræddersy et abonnement, som passer præcis til ens behov. De nye abonnementspakker og 3DataDeling er blevet til efter en omfattende analyse af eksisterende 3-kunders behov, fokusgruppeinterviews og en undersøgelse blandt 2.000 danske telebrugere i samarbejde med TV 2 Beep.

3Max og 3Magnum inkluderer henholdsvis 6 og 50 timers taletid om måneden, 10 eller 20GB datatrafik samt fri sms og mms. Med begge abonnementer kan man få glæde af den fulde hastighed på op til 32Mbit/s i 3’s netværk, hvis man har en enhed, der understøtter den høje hastighed. Der er ingen opkaldsafgift, og man kan frit ringe til andre 3-abonnenter. 3Magnum inkluderer desuden en mobil-tv-pakke. 3Max koster 399 kroner om måneden, og 3Magnum koster 699 kroner om måneden. Oprettelse koster 249 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere