Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Deebot 900: Effektiv robotstøvsuger til god pris

Det er rart at komme hjem til et rent hjem, og med en Deebot 900 i huset kan du i hvert fald være sikker på, at gulvet er fri for irriterende nullermænd og krummer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den kan nemlig tage sig af støvsugningen, når du forlader hjemmet, så du slipper for at gøre det, når du kommer hjem. Robotten har et avanceret sensorsystem, som på ganske deltajeret vis aflæser dine rum, så den har nemt ved at finde rundt og ved, hvor der er forhindringer.

Den scanner desuden dine rum i realtid, hver gang den støvsuger, så hvis du skulle anskaffe dig en ny stol, finder den med det samme ud af at få den ind i kortet. Støvsugningen er ganske effektiv Deebot 900 kommer med to mundstykker, så den kan tilpasses alt efter, om der er dyrehår på gulvet, eller om den skal over tæpper.

Takket være fleksible motoriserede hjul krydser den både dørkarme og andre småforhindringer. Appen er desuden nem at finde rundt i og giver mulighed for at fjernstyre Debbot 900 både derhjemme, og når du er ude. Der er sådan set ikke rigtig noget, den mangler i forhold til andre gode robotstøvsugere, alligevel er den betydeligt billigere end de fleste konkurrenter. Deebot 900 er således et rigtig godt køb.