Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

De vil hjælpe med energien

Det er helt sikkert, at der er intelligent styring af dit hjems forbrug på vej. Senest er Intel kommet med et meget flot bud på, hvordan det kan gøres.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Forskellige undersøgelser tyder på, at hvis vi kan styre energiforbruget i vores hjem på en intelligent facon, så vil vi kunne spare enorme mængder energi, uden at vi skal undvære noget som helst.

Intels bud på hvordan det kan ske, er et helt integreret system: Dels den virkeligt flotte, mobiltelefonlignende, centrale styring. Skærmen er en 11,5” OLED berøringsfølsom skærm, via den kan du styre næsten alt.

Den er designet, så den bruger widgets – altså de små programmer som du frit kan flytte rundt på skærmen. Det giver mulighed for at vælge de mest interessante at sætte forrest på skærmen.

Og producenter af udstyr kan bare udgive en widget til deres udstyr, så du straks kan styre det.

Ideen er, at alt udstyr fra elmålere til oliefyr og hårde hvidevarer skal være forsynet med trådløse netværk, som automatisk kobler op til skærmen – der i øvrigt er drevet af Intels Atom-processor, så den faktisk er en fuld computer.

Udstyret skal afgive informationer om forbrug, hvornår det bliver brugt og så videre. Den centrale konsol kan så lave statistikker over forbrug og komme med forslag til, hvordan forbruget kan formindskes.

En af de ting der er central for besparelser, er timing af især elforbrug. Det er sådan, at fremtidens alternative energikilder – især vind – svinger meget i ydelse.

Så hvis du vælger at vaske tøj ved vindstille, så kræver det måske strøm fra et dyrt kulfyret kraftværk. Hvis du derimod – via avanceret styring af energiforbrug – kan vaske, når vindenergien producerer mere, end der forbruges, så kan du vaske meget billigere.

Samtidig er det økologisk, fordi du vil spare forbrug af fossile brændstoffer.
Intel har dog større ambitioner, så det lille apparat er forberedt til mere. Der er mulighed for internetadgang, bevægelsessensorer og videokamera, så det kan udvides til at være et sikkerhedssystem samtidig.

Når det er koblet op til Internettet betyder det, at du også kan fjernstyre dit hjem og dets energiforbrug. Du skal bare huske at vælge et sikkert password, så en eller anden drillepind ikke sætter dine bedste uldtrøjer til kontinuerlig kogevask.

Indtil videre er udstyret dog kun et designeksempel, forvent mindst et par år til en købbar version.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere