Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

AMD-bundkort i topklassen

Nu hvor AMD’s 8-serie-chipsæt er almindeligt tilgængeligt, er det på tide for Alt om DATA at undersøge 8 af de nyeste AM3 bundkort.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det kan godt være, vi er vilde med hardware, men selv Alt om DATA’s medarbejdere bliver sjældent lystne efter bundkort. Fordelene ved et nyt bundkort er jo trods alt temmelig abstrakt sammenlignet med den øjeblikkelige ophidselse, en processor pakket med kerner, den nyeste pixelpumpende grafik-himstregims eller en overdreven fladskærm inspirerer til.

Her er, hvad det hele drejer sig om: Du får så enormt meget for dine penge fra et bundkort. Alle mulige chips, controllere, porte og tilbehør er nu en del af pakken.

Bundkortet er grundlaget for alt, din computer er og gør. Det definerer ikke alene dens nuværende funktionalitet og langsigtede levedygtighed. Det har også en enorm indflydelse på ydelse.

Med dét i tankerne er denne måneds bundkortblanding et øjebliksbillede af det bedste, der er på markedet lige nu, når det kommer til AMD-kompatible kort.

Den gode nyhed er, at valget er enkelt. Til at begynde med er cpu-soklen nem nok. Hvis du bygger en ny pc, vil du have AM3. Antallet af relevante chipsæt er ligeledes aftagende. Siden AMD overtog ATI, er AMD blevet den velsagtens eneste store spiller i chipsæt med høj ydelse, der er kompatible med deres egne cpu’er.

Ja, Nvidia har stadig nForce 980a SLI. Men ikke alene er det chipsæt et godt stykke over et år gammelt, northbridge-chippen er i bund og grund en om-mærkning af den endda endnu ældre 780a SLI.

Det fremgår ikke, hvad Nvidias fremtidsplaner for deres forretning for AMD-chipsæt er. Men for tiden, hvis du vil have et moderne og opdateret bundkort, så er AMD’s seneste 8-serie chipsæt der, hvor det sker.

Når det kommer til hvilket specifikt chipsæt og kort, du skal gå efter, kommer det hele an på brug. Fascinerende nok er dual-link dvi nu til rådighed med nogle integrerede kort baseret på 800-serien.

Det betyder, at du kan køre en 30" skærm uden behovet for et særskilt videokort. Det vil sige, hvis spil-ydelse ikke er din første prioritet.

Til sidst er lagring og båndbredden til de eksterne enheder vigtigere og vigtigere. De fleste AMD 8-serie bundkort understøtter sata II 6Gbps. Usb 3.0 er dog ikke indbygget i 8-serien, og understøttelse afhænger af, om bundkortproducenten tilføjer en dedikeret controller. Dette er i hvert fald noget, der skal holdes øje med.

Faktum: Når det kommer til cpu’er, så laver AMD billige chips. Indtil deres helt nye Bulldozer-processor brager ud næste år, hænger AMD dog stadig på at falbyde en ældgammel cpu-arkitektur, der går helt tilbage til 2003.

I vores hoveder drejer computere baseret på AMD-teknologi sig altså kun om maksimal ydelse til gengæld for minimum udlæg. Det vil sige at betale så lidt som muligt for et bundkort.

Med denne logiske begrundelse burde Asrocks 880GMH USB3 automatisk være vores vinder. Det er det billigste bundkort i testen. Den eneste lille hage er, at det ikke er ret meget billigere. MSI’s imponerende 880GMA-E45 er baseret på den samme 880G northbridge-chip og kan være dit for bare 120 kroner mere, mens det grafikløse MSI 870A-G54 er endnu tættere på i prislisterne.

Asrocks anstrengelser skal som det allermindste være næsten lige så gode som de korts. Til at starte med får du AMD 880G northbridge-chippen komplet med AMD’s seneste DX10.1 grafik, 128MB-SidePort grafikhukommelse og al det blu-ray accelererende 2d-guf, du kan spise.

Der er også mulighed for at forbinde gigabit ethernet, vga, dvi og hdmi-video, for ikke at tale om usb 3.0-understøttelse. Hvad mere er, det hele er godt håndværk, der bruger japanske kondensatorer, hvilket er rart.

Ulempen er, at den vanlige SB850-southbridge-chip er blevet erstattet med den billige SB710 fra den ældre 7-serie. Den tydeligste indvirk-ning af dette er tabet af sata 6Gbps-understøttelse. Der er fem sata porte, og de er alle 3Gbps.

Hvor underligt det end er, så bliver det bare mere underligt med usb 3.0-egenskaben. I stedet for at bruge den populære NEC-controller-chip, har Asrock taget Fresco Logic FL1000G med. Resultatet er en enkelt usb 3.0 port i stedet for det vanlige par.

Uanset om du finder dette acceptabelt, så vil den følgende lille oplysning helt sikkert gøre dig rasende. På bagpanelet er der to blå-farvede usb-porte, men kun den tættest på det trykte kredsløb er usb 3.0. Givet Asrocks ry for skøre kort, er der ikke noget af det ovenstående, der overrasker.

Hvad mere er, hvad der tæller, er ydelse. Bortset fra sata 3Gbps-portenes uundgåelige begrænsninger, er der generelt meget gode nyheder. Program-ydelse er stærk om end en lille smule langsommere end de bedste. Når det kommer til overclocking, giver en maksimal bushastighed på 315MHz rigelig mulighed for det.

Den er også nem at lave takket være et sundt udvalg af muligheder i bios’en.
Du får også den samme Turbo UCC-feature, som optræder på Asrocks dyrere 890FX Deluxe 3. Der er ikke meget ved det som et værktøj til automatisk overclocking, men du vil nødigt være foruden dets evne til at låse skjulte kerner op.

Selv denne beskedne M4A88TD-V Evo-model ser stadig temmelig godt ud. Til at begynde med er den som alle Asus-kort perfekt opstillet. Hvor som helst det er muligt, er komponenter arrangeret i næsten-perfekte små rækker. Det må få bundkort-udviklere fra andre firmaer til at græde ned i deres mosfet’er.

Så er der det fikse blå-og-sorte farvetema og dyre varmebrønde til kortets northbridge og kredsløbet til strømstyring. Det er næsten nok til at få dig til at antage, at dette er et fint bundkort uden at dissekere detaljerne eller kigge på benchmarks. Næsten, men ikke helt, nok.

Ikke at M4A88TD-V Evo’en ikke klarer en nærmere inspektion. Asus har smidt en SB850 southbridge i snarere end den ældre SB710-chip set i nogle kort baseret på AMG 880G-chipsættet. Følgelig er alle de fem sata porte 6Gbps. NEC usb 3.0-chippen, der pumper 500MB/s pr. port til to sokler på bagpanelet, føjer yderligere til bredbåndsrespekten.

Den eneste betydningsfulde ulempe involverer grafikken. 880G’erens Radeon HD 4250 integrerede gpu kører ved 560MHz til 890GX’erens 700MHz Radeon HD 4290 kerne.

880G’eren spiller også en underordnet rolle til 890FX’erens særskilte chipsæt, når det handler om pci-e-baner. Hvor 890FX’eren kan ho-ste op med to ×16 elektriske forbindelser, så kan 880G kun klare to ×8 eller en enkelt ×16. Det er selvfølgelig tvivlsomt, om de fulde 16 rækker er afgørende for dual-gpu spil takket være de enorme 500MB/s pr. bane, pci-e 2.0 leverer.

Med hensyn til ikke-chipsæt-relaterede mangler, så får du ikke praktiske hardware-kontakter til strøm, reset og rydning af cmos. Du får dog TurboV Evo auto-overclocking dip switch.

I praksis leverer den ikke forfærdeligt imponerende resultater. Det er knapt besværet værd at øge en Phenom II fra 3,2GHz til 3,45GHz. Asus’ omfattende sæt af bios-egenskaber og muligheder bidrager meget til at opveje det.

Kerne-knækkerne sikrer, at du kan få det meste ud af AMD’s processorer med skjulte kerner, mens den Express Gate indlejrede Linux OS giver mulighed for hurtig opstart til hurtig adgang til internet og mediefiler.

Alt dette efterlader lige akkurat plads til det lille spørgsmål om ydelse. Strengt taget leverer M4A88TD-V Evo lidt mangelfulde resultater i vore programtests.

Det er samlet hurtigst i videokryptering, men et sekund langsommere i Cinebench. Det er også et par frames langsomme-re end det bedste i World in Conflict.

Ligeledes henviser mindre end 300MB/s i HDTach og en maksimal bus overclock på 300MHz dette kort til en samlet position midt i tabellen. Men lad det være helt klart: Margenerne er utroligt tætte.

Mængden af fabrikanter af computerkomponenter lader til at være aftagende. Grundene hertil er ikke fuldstændigt åbenbare, men har højst sandsynligt noget at gøre med finanskrisen. Dels dét og dels den generelle konsolideringsproces som de fleste modnende industrier oplever.

Mindre udvalg er aldrig en god ting, så Alt om DATA går fuldstændig ind for at have så mange spillere på banen, selv om nogle er, tja, rimeligt tilfældige, såsom Sapphire.

Som virksomheden bag nogle af vores favorit ATI Radeon-baserede grafikkort, tilbyder Sapphire en beskeden kollektion af både Intel- og AMD-kompatible kort. For øjeblikket tilbyder de en enkelt AMD 8-serie-model, PURE CrossFireX 890GX. Takket være 890GX-chipsættet tilbyder det teoretisk set det bedste fra begge verdener.

På den ene side, hvis du vil holde det enkelt, billigt og stille, kan du gå integreret med den indbyggede Radeon HD 4290 grafikmotor. Det er omtrent så godt som integreret grafik bliver, takket være DX10.1 understøttelse og 128MB SidePort grafikhukommelse.

Det er ganske vist temmelig ynkeligt til spil, men det har dog den samme 2d-video-feature sæt som et særskilt Radeon-kort takket være UVD 2.0-motoren. Med andre ord, du får fuld hardwareacceleration af alle de vigtige videokodekser og formater, inklusive blu-ray og Flash 10.

Ligeledes er mulighederne for videoforbindelse med det integrerede grafikkort temmelig omfattende med dvi, hdmi og vga. På den anden så får du også understøttelse af avancerede features, såsom CrossFireX multi-gpu grafik.

Dets 890GX northbridge har kun 24 pci-e 2.0 baner, så det kan ikke håndtere de fulde 2×16 baners kæmpe båndbredde herlighed. Otte 2.0 baner pr. kort har dog også altid vist sig tilstrækkeligt. Og hvor mange mennesker kører egentlig rent faktisk CrossFire-udstyr?

Mere relevant er de 6 sata 6Gbps-porte, Gigabit Ethernet og effektivt udseende køling med varmerør til kortets northbridge og mosfet’er. Saml det hele og du har, hvad der ligner en velafbalanceret pakke, lige op til det tidspunkt, når du starter den.

Det første, du bemærker, er den lidt nærige bios. Der er ikke noget hjælpeværktøj til auto-overclocking eller en feature til at låse kerner op med.

Mere problemfyldt er manglen på hukommelsesopdelere, hvilket gør bus-overclocking vanskelig. Følgelig er vores overclocking-resultater sikkert begrænset af hukommelse snarere end northbridge.

For at gøre det hele værre leverer sata-portene ikke deres lovede 6Gbps. Det er meget sandsynligt, at disse problemer vil blive poleret ud i en forestående bios-revision. Som det ser ud nu, er det dog svært at anbefale PURE CrossFireX.

Hvordan har du det med integrerede gpu’er? Når det kommer til spil, så er integreret grafik selvfølgelig i niks-pille-land. Det klarer dog jobbet fint, når det drejer sig om 2d og hjemmebiograf. Ligeledes er indbygget grafik en belejlig backup, hvis dit 3d-kort mister viljen til at rendere.

Hvis du imidlertid bygger en spillecomputer eller indholdsskabende udstyr på et stramt budget, så giver det ikke mening at betale for redundante kredsløb. Hvad, du så vil have, er et seriøst bundkort, der dropper den svage, integrerede gpu og kun giver dig, hvad du har brug for.

Hvad du vil have, er MSI’s 870A-G54, ikke? Det er et ja, i hvert fald på papiret. MSI har brugt AMD’s billige 8-serie-chip, 870’eren, men parret den med den gode SB850-southbridge. Resultatet er et sæt egenskaber, der hovedsageligt rammer hovedet på sømmet med hen-syn til at give værdi for pengene fra et særskilt grafikbundkort.

Udvidelsesslot inkluderer et par pci-e ×16 grafikporte, som giver mulighed for multi-gpu CrossFireX spil. Du får ganske vist kun otte ba-ner pr. slot, når begge er brugt, men efter vores erfaring er det rigeligt til alt undtagen et par dual-gpu kort, såsom Radeon HD 5970’eren.

Oprigtigt talt, hvis du har råd til to 5970 kort, så er du næppe ude for at købe et budget AMD-bundkort som dette. SB850-chippen be-tyder selvfølgelig, at sata 6Gbps er med på menuen.

På samme måde har MSI ikke sparet på usb-forbindelsesmulighederne. Den evigt populære NEC usb 3.0 controller dukker endnu en gang op og aktiverer to 500MB/s porte på bundkortets bagpanel.

Flotte features

Som om det ikke var nok, har MSI givet 870A-G54’eren nogle rigtige overclocking-hug. OC Gear- egenskaben giver både en tænd/sluk knap og et skifte-hjul. Efter at have trykket på OC Gear-knappen ved opstart, kan hjulet drejes frem og tilbage for at optimere cpu-bushastigheden. Som standard øger et klik på hjulet hastigheden med 1MHz. Du kan dog vælge stigninger mellem 1MHz og 10MHz i bios’en.

Det er en flot lille feature, også selvom den ikke virker helt så godt i praksis. Problemet er, at alle de relevante ikke-bus indstillinger, inklu-sive hukommelsesopdelinger, spændinger og pci Express til northbridge frekvens, forbliver konstante. Med andre ord, hvor sjovt OC Gear-hjulet end er, så får du stadig bedre overclocking-resultater ud af at hånd-tune bios-indstillingerne.

Når dét er sagt, så virker kortets alternative OC Genie-værktøj bedre end det meste auto-overclocking værktøj, vi har set, og øgede vores Phenom II X4 955 fra 3,2GHz til 3,65GHz.

Lige så imponerende, for det meste, er 870A-G54’erens program- og lagringsydelse. Kun den over-dyre Asus Crosshair IV Formula slår den i benchmarken for ssd gennemløb, for eksempel.

Ligeledes er den sørens tæt på at være det hurtigste kort i testene for videokryptering og professionel rendering. Den er ikke langt fra den ultimative hastighed for overclocking med en maksimal busfrekvens på 315MHz.

Det er faktisk mere, end vi forventede, givet at den billigt-udseende northbridge-køler og de udsatte mosfet’er. Den eneste rigtige skuffelse er de mildt sagt nedslående 45fps i World in Conflict. Stadigvæk, for bare 750 kroner er den en overbevisende allround pakke.

Et kort i den dyre ende for discountklasse penge, det lyder godt, ikke? Det er, hvad Asrock håber, du vil tænke, når du ser 890FX-chipsættet og prismærket på 1.150 kroner. Men holder dette ydelsesorienterede kort så, hvad det lover?

Hvis du har for vane at køre flere grafikkort sammen, har Asrock fod på det med en trio af pci Express-grafiksokler, og de har også gjort noget ud af det med kølingen til northbridge og mosfet. Det er en energisk opstilling med en blæser på mosfet’ens køler forbundet til kortets northbridge via et varmerør.

Det eneste lille minus er, at det breder sig lidt på pladsen omkring soklen. Når det er sagt, så kan den fjernes. Nå, men medregnet det avancerede 890FX-chipsæt og 10-fasede strømstyringskredsløb forventer vi nogle imponerende overclocking-resultater.

Så kommer den integrerede digitale statusskærm og cmos-reset-knappen på bagpanelet. Ingen af dem er uundværlige, men begge er rigtig nyttige og den slags detaljer, der skiller de dyreste bundkort fra discountkortene.

Faktisk har Asrock gjort det bedre end mange kortfabrikan-ter ved at lodde ikke en men hele to af de der allestedsnærværende NEC usb 3.0-chip på. Deluxe 3 kortet praler derfor med fire højhastig-heds usb-porte.

Som ethvert 890FX kort, leverer dets southbridge 6 stk. sata 6Gbps porte for hurtig lagringsydelse. Asrock har dog tilføjet en ekstra sata 6Gbps-controller, som tillader et ekstra par porte og også en e-sata-sokkel på bagpanelet, der også understøtter hele 6Gbps herligheden.

Gå ind i bios’en og den velsmurte Deluxe 3 opførsel fortsætter. Det vælter med muligheder for både den afslappede og den dedikerede overclocker. Du kan, for eksempel, vælge fra en liste af procent-overclockninger ved hjælp af præ-optimerede indstillinger op til 50 procent for noget hurtig og nem ekstra ydelse.

Meget, meget avanceret

Alternativt kan du trykke på [x]-tasten ved opstart. Dette aktiverer Asrocks Turbo UCC feature. Først vil den låse op for skjulte kerner i cpu’en. Dernæst vil den automatisk finde de ideelle overclocking-indstillinger for enhver given processor. Det er i hvert fald teorien.

For gør-det-selv-folket fås alle de sædvanlige indstillinger for clock, spænding og timing. De bliver også præsenteret på en ligefrem og forståelig måde. Bekvemt, givet at de fleste ikke vil være fortrolige med Asrocks bios-menu.

Deluxe 3 ligner derfor et fint kort, men opfører det sig også derefter? Med et ord, ja. Med hensyn til overclocking-overlegenhed, så matcher det det langt dyrere Asus Cross-hair med en maksimal bushastighed på 325MHz.

Det er ikke helt så behændigt med vore dimm’er, hvor det topper ved 1.600MHz, her klarer Asus 1.800MHz. Når det kommer til Turbo UCC egenskaben, så returnerer den skuffende 3,45GHz med vores 3,2GHz Phenom II-chip.

Andetsteds ser tallene ret solide ud. Program- og spilydelse er god, og det samme er lagringsgennemløb i det store og hele. Den eneste ube-tydelige mangel er de ikke-imponerende 297MB/s i HDTach testen for stødvist ydelse og en hukommelsesbåndbredde, der er en lille smule i underkanten med 12.0MB/s ved standardindstillinger. Det er dog stadig et spændende kort med masser af egenskaber til en meget rimelig pris.

Det, beregning handler om, er at fylde egenskaber og funktioner i chips. Før i tiden har et altid-stigende transistorantal gjort sådan nogen som Intel og AMD i stand til at gøre eksekveringskerner mere sofistikerede, måske bolte ekstra cache hukommelse på eller måske smide en floating point enhed, eller flere kerner ind.

Den angiveligt mest sigende tendens er dog fremstødet mod SoC eller system-på-en-chip design. I computersammenhænge betyder det at tage ting af bundkortet og sætte dem fast på processoren. Ting som hukommelsescontrolleren, I/O og integreret grafik.

Pointen er, at du kunne argumentere for, at bundkort bliver mindre og mindre kritiske. Slutresultatet lader til at være et dumt kort med få sokler, der ikke gør meget mere end at forbinde komponenter og forsyne med strøm.

Du vil måske derfor undre dig over, om det betyder noget, hvilket chipsæt dit bundkort har. Så længe det har de rigtige egenskaber og kva-litetsstrømstyring, er det vel godt nok, ikke? Det er da ganske givet det eneste håb for dette Gigabyte-kort. Det er den eneste model her, der er baseret på en af AMD’s gamle 7-serie-chipsæt.

Det er dog et veludstyret kort, der kører den dyrere 790FX variant af AMD’s ældre chipsæt familie. Så du ved, du får kvalitetsstrømstyring og god køling. Et par ægte 16-bane pci-e 2.0 sokler til multi-gpu CrossFireX action er også en del af pakken.

Hvad mere er, Gigabyte har smidt en dedikeret sata 6Gbps-controller i. Okay, du får kun et par af 6Gbps porte. De andre seks kan kun håndtere 3Gbps. Det modregner dog i høj grad en af det mere åbenbare fordele ved 8-serie familien.

Det har også NEC usb 3.0-chippen, så det mangler heller ikke noget i den afdeling. Igen, usb 3.0 forbindelsesmulighederne er begrænsede til et enkelt par af portene.

Chipsæt betyder noget

Faktisk er den eneste iøjnefaldende udeladelse fra feature-sættet en eller anden form for overclocking-værktøj. Givet de middelmådige resultater den slags features sædvanligvis leverer, så er det ikke noget stort tab. Hvad der dog skuffer, er dette korts overordnede ydel-se.

Den første mistanke om, at GA-790XTA måske ikke helt leverer varen, kommer i første omgang i benchmarken for lagringsydelse. Ind-rømmet, med både vedvarende og stødvise læsehastigheder på pænt over 300MB/s, er det meget hurtigere end noget sata 3Gbps-bundkort, vi har testet. Det er dog stadig et par hak under de kort, hvis chipsæt understøtter 6Gbps.

Resultaterne i vores program-benchmark er også lidt ujævne. Dette kort returnerer, med en pæn margin, den langsomste tid i Cinebench software-renderingstesten blandt de målte i denne stortest.

Det mest nedslående må dog siges at være over-clockningen. En maksimal bushastighed på 230MHz er temmelig ynkeligt. Det samme gælder en topfrekvens på hukommelsen på 1.333MHz med vores 1.600MHz-ratede Corsair DIMM’er.

Hvis GA-790XTA kunne fås til en påfaldende lav pris, ville vi måske lukke øjnene for kortets ufuldkommenheder. Til pænt over 1.000 kroner er det dog langt inde i 890GX-territoriet. Det viser sig, at bundkortchipsæt alligevel betyder noget.

Der er stadig noget særligt perverst ved at betale mere for et bundkort end for en processor. For avancerede Intel-chip, der nærmer sig 10.000 kroner, er det ikke et problem.

Næsten alle AMD’s processorer kan dog fås for mindre end 1.600 kroner. Ved 1.500 kroner er dette superkort fra Asus derfor dyrere end et sekskernet Phenom II X6 1055T.

Enkelt sagt, så er Crosshair IV Formula nødt til at være specielt. Heldigvis er det også det. Forudsigeligt nok er chipsættet AMD’s flagskib 890FX’ særskilte grafikfrembringelse.

Udstyrsoverskrifterne starter med et samlet antal på 42 pci-e 20 baner. Så meget desto bedre til at opsuge båndbreddekravene fra for seks slot quad pci-e 16 grafikslot, indbygget sata 6Gbps, Gigabit Ethernet og en tilføjet usb 3.0 controller. Det er et monster.

Du får også hardwarekontakter til alting fra strøm til automatisk overclocking. Hvad mere er, der er en knap på bagpanelet til at tømme cmos, så du kan rydde indstillingerne udefra.

Så er der de sædvanlige Asus luksus-features, inklusive et Linux-baseret operativsystem til hurtig boot til internet- eller medieafspilnings-tilstand og ROG Connect-indstillingen, der tillader dig at fjern-overclocke.

Bundkort kommer heller ikke flottere end dette. De fede futuristiske varmebrønde til kortets northbridge og mosfet’er ser ikke bare seje ud, de styrer også temperaturen godt.

Det bringer os så nydeligt hen til spørgsmålet om ydelse og Crosshair’ens generelle dominans af denne. Om det er ssd-gennemløb, hukommelsesbåndbredde eller spille-grynt, det drejer sig om, så lander det øverst i tabellen.

Du kan selvfølgelig indvende, at marginerne er så små, at du aldrig ville bemærke forskellen i den virkelige verden. Og du har helt klart ret. Crosshairs pålidelige ydelse siger dog rigtig meget om kortets underliggende kvalitet. Nok så afgørende slår det også det eneste andet 890FX kort, der er til test, Asrocks Deluxe 3.

Dets frihøjde til overclocking er lige så imponerende. En maksimal bushastighed på 325MHz slår ikke alene alle de tilstedeværende und-tagen det førnævnte Asrock. Det sikrer, kombineret med imponerende frihøjde til overclocking af hukommelse, at det er ekstremt usandsyn-ligt, at dette bundkort bliver det svage led i ethvert forsøg på at hive maksimal ydelse ud af dit system.

Når det kommer til svagheder, så er der næsten for få til at nævne. Strømforbrug ved tomgang er på omkring 140W - 145W og 25W højere end de mest effektive kort.

Du vil også blive skuffet over resultatet fra Asus’ overclock-knap. En overclock på 3,5GHz er næppe at trække det meste ud af en 3,2GHz Phenom II X4 955.

Bemærkelsesværdigt nok gør MSI’s OC Genie et bedre stykke arbejde. For alle de gør-det-selv entusiaster, som Asus sigter på, gør det dog næppe noget.

Er det sandsynligt, at du nogensinde kører to AMD videokort i multi-gpu Cross-Fire tilstand eller bruger et ekstra grafikkort som fysik- eller gpgpu-accelerator? Det ærlige svar er: Det er usandsynligt.

Med andre ord, så er det, du sikkert ikke behøver, et ATX bundkort i fuld størrelse med et skørt antal pci-e slots. Et microATX kort med et enkelt grafikslot og nogle entusiast-venlige egenskaber vil være helt fint. Og her kommer MSI’s 880GMA-E45 så, drevet af AMD’s jævne 880G-chipsæt.

Når det kommer til båndbredde, er der bunker af tak til MSI’s beslutning om at bruge den kraftigere SB850-southbridge og dens sekspor-tes sata 6Gbps.

Dernæst er der gigabit ethernet, et par usb 3.0 sokler og officiel understøttelse af ddr3-hukommelse op til 1.333MHz. Dette kort er måske nok en smule sølle, men når det kommer til at slæbe data omkring, så er det veludstyret til tunge løft. Som de fleste AM3 kort på markedet i dag er det også parat til at rulle med AMD’s nyeste sekskernechip.

Overclockere vil også påskønne MSI’s såkaldte »Military Class«-komponenter, inklusive aluminiumskondensatorer med solide kerner. Min-dre lovende er den undseligt udseende varmebrønd, der dækker northbridge-chippen og den totale mangel på køling af mosfet’en.

Når det kommer til grafik, får du en integreret Radeon HD 4250-kerne med 40 shadere men ingen SidePort-hukommelse. Her er det stadig udsigten til en kombination af svag 3d-hukommelse og solide 2d-features. Dvi og hdmi dækker de digitale forbindelsesmuligheder, mens en vga-port hygger om de analoge maskinstormere.

Ånden i bios’en

Det bliver imidlertid rigtig interessant, hvis du kigger ind i 880GM-E45’erens bios-menu. Til at begynde med giver MSI’s velkendte overclocking Cell Menu alle de muligheder for at stille på clock, spænding og timing, du orker.

Hvis du ikke vil have snavsede hænder, så hævder OC Genie-featuren, at den kan klare jobbet for dig. Den sidste feature, der er værd at bemærke, er MSI’s Unlock CPU, som tillader dig at afsløre de der uartige skjulte kerner i visse AMD Athlon og Phenom processorer.

Det ser lovende ud hele vejen rundt, og vi er glade for at kunne sige, at det udmønter sig i solid ydelse i virkelighedens verden. Sata 6Gbps-portene udfører deres båndbredde-magi, og topper ved 375MB/s med vores Crucial test ssd. Programydelse og spille-grynt med brug af et sær-skilt grafikkort er ligeledes oppe blandt de bedste.

Når det kommer til overclocking indsatsen, præsterer 880GMA-E45 en meget respektabel ydelse: 300MHz på bussen er en 50 procent overclock og så meget, som du nogen sinde vil få brug for. Endnu bedre, så bryder OC Genie med normen og giver anstændige resultater og øger vores 3,2GHz Phenom II X4 test-chip til 3,65GHz.

Hvis du leder efter ulemper, er der ikke mange. Den hukommelsesløse integrerede gpu er omkring 25 procent langsommere end lignende løs-ninger med 128MB SidePort hukommelse. Du går også glip af lidt ekstraudstyr, inklusive fysiske afbrydere på kortet for strøm, reset og endda OC Genie-featuren.

Mere kritisk, for hjemmebiografentusiaster i det mindste, er manglen på digital lydudgang via s/pdif. Tilvejebringelsen af digital lyd via hdmi gør dog, at det muligvis kan diskuteres.