Home » Sikkerhed » De værste sikkerhedstrusler lige nu
De værste sikkerhedstrusler lige nu

De værste sikkerhedstrusler lige nu

Share

”Når det gælder ransomwareangreb mod erhvervsvirksomheder er de tre største offentlig kendte cybertrusler formentlig WannaCry, Petya, Notpetya og den ret nye trojanske virus Ryuk. Deres farlighed har de ikke efterladt nogen tvivl om, men hvor de kommer fra, er sværere at sige, da det næsten er umuligt at spore dem tilbage til noget oprindelsessted endsige nogen navngivet person. Godt nok kan det her indskydes, at eksempelvis Ryuk ransomware er blevet sporet tilbage til to personer, der optræder under dæknavnene Wizard Spider og CryptoTech, men det bliver de fleste jo ikke klogere af.”

Petya er en af de trusler, som har plaget mange virksomheder.

”Der har været utallige teorier om, hvor det navnkundige og lige så modbydelige Wanna-Cry angreb blev udsendt fra,” fortsætter Leif Jensen.

”Og der er blevet peget på alt fra simple skrivebordskriminelle til direkte statsfinansierede eksperthackere. Men hverken det ene eller det andet er blevet bekræftet eller blot sandsynliggjort. Grundig efterforskning forudsætter politiarbejde på tværs af alle landegrænser, og selv om både Interpol og Europol hver for sig og sammen har gjort en kæmpe indsats for at optrevle cyberkriminelle grupper, har det sjældent ført til konkrete resultater.”

Se også:  Svindlere bryder ind i danskernes netbanker

Danske virksomheder har været hårdt ramt af angreb de senere år – se boksen på næste side. I udlandet har vi også set store og alvorlige cyberangreb. Nogle læsere husker måske også den berygtede Stuxnet Worm, der viste sig i sommeren 2010, men antages at have været under udvikling siden 2005.

Danske ledere frygter mere nu

De danske direktører er mere bekymrede for it-sikkerheden end deres udenlandske kolleger. (kilde PWC)

Hvilke trusler frygter de danske virksomheder allermest?
Revisions- og konsulentfirmaet Price-waterhouseCoopers (PWC) udarbejdede først i marts et CEO Survey, der viser, at knap 9 ud af 10 danske virksomhedsledere bekymrer sig om cybertrusler. Faktisk betragter 88 procent af de danske topledere cybertrusler som en både nærværende og væsentlig bekymring.

Se også:  Guide: Sådan undgår du at betale til digitale gidseltagere

Cybertrusler rangerer med andre ord tårnhøjt over de øverste danske topchefers bekymringer, og frygten er langt større, end den var i en undersøgelse for blot fem år siden. I 2017 var det 51 procent af toplederne, der anså cyberangreb for at være en seriøs trussel mod deres firma, mens det i 2019 lå på 85 procent, og her i 2020 topper med hele 88 procent.

Cyberangreb vinder dermed i 2020 med flere længder over handelskonflikter (76 procent), usikker økonomisk vækst (74 procent) og manglende kompetent arbejdskraft (74 procent). Bemærk dog, at undersøgelsen er foretaget, før coronakrisen blev en økonomisk realitet.

TAGS
it-kriminalitet
It-sikkerhed
Sikkerhedszonen

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S