Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

De uundværlige: Click a Taxi

De fleste af os, der ejer en smartphone, har sikkert downloadet et
utal af apps − især i de første uger efter, vi har fået mobilen i
hånden, men det er ofte kun en håndfuld apps, der viser sig at være
virkelig uundværlige. Click a Taxi er, for mig, en af disse.

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Click a Taxi er gratis og kan downloades til både Android, iOS og Windows Phone. Som navnet antyder, er det en app, der kan skaffe dig en taxa, og som firmaet selv skriver, er det vedens største taxi-app.

Om det er sandt, skal vi lade være usagt, men appen kan i hvert fald skaffe dig en taxa, uanset om du befinder dig i Danmark, Sverige, Norge, England, Irland, Tyskland, Østrig, Schweiz og Spanien − og firmaet bag arbejder på at få flere lande med i folden.

Appen er enkelt opbygget, og ved start viser den et kort og din placering på kortet − da det som oftest er derfra, du vil bestille en taxa. Er placeringen ikke helt korrekt, kan du justere adressen eller husnummeret − hvilket ofte kan være problemet et sted med flere opgange.

Herefter kan du bestille taxaen til at komme med det samme eller senere. Bestiller du til senere, kan du vælge hvilken dag og klokkeslæt, du vil bestille taxaen til, dog minimum en time fra det eksisterende tidspunkt og højst op til 24 timer i forvejen.

Uundværligt

Det er smart, at man ikke skal lede efter telefonnummer og taxaselskab uanset, hvor i Danmark du befinder dig − eller et af de andre lande appen understøtter, når du vil hjem fra et møde, fest osv. Click a Taxi holder sig nemlig ikke til kun et taxaselskab men mange forskellige alt efter, hvilket område du befinder dig i.

Når jeg har bestilt en taxa, får jeg et estimat på, hvor lang tid det tager, før taxaen er der, og den er aldrig kommet senere end det angivne. Du kan også indtaste dit telefonnummer i appen, så du kan blive ringet op, f.eks. hvis taxachaufføren ikke kan finde ud af, hvor præcis du står henne.

En praktisk lille funktion jeg selv har brugt. Du kan endda også opgive sprog. Der er også genveje til dine favoritsteder, og hvor du senest er blevet hentet henne.

Holdet bag Click a Taxi arbejder også på flere fornyelser herunder understøttelse af flere byer såsom Mexico City, Moskva, Cape Town, Mumbai, Tokyo, Singapore, Kuala Lumpur − hvor det især er rart at få en taxa, som du ved, du kan stole på ... En anden nyhed er, at du ved flere af taxaselskaberne vil kunne se et estimat på, hvad din taxatur vil komme til at koste