Home » Sikkerhed » De største sikkerhedstrusler i 2016
De største sikkerhedstrusler i 2016

De største sikkerhedstrusler i 2016

Share

Malware som hyldevarer, dit tv taget som gidsel og lækkede private oplysninger – det er blot nogle af de sikkerhedstrusler, du kan blive udsat for i 2016. På baggrund af research, analyser og sikkerhedseksperter fra hele verden giver Kaspersky Lab et bud på det digitale trusselsbillede anno 2016.

Cyberkriminaliteten ændrer sig hele tiden og søger hele tiden nye veje og muligheder. Eksperter fra Kaspersky Lab giver her et bud på, hvilke trusler vi vil se allerede næste år.

• Ikke så vedholdende, men sværere at fange. APT-angrebene (Advanced Persistent Threats) vil blive mindre vedholdende, men i stedet fokusere mere på memory-resident og fileless malware. Det minimerer sporene i et inficeret system, hvilket vil gøre det sværere både at opdage angrebet og finde frem til bagmændene.
I stedet for specialdesignet malware, der er bygget op fra bunden af bagmændene, vil vi se mere malware, der kan købes som hyldevarer. Trangen til at demonstrere avancerede it-færdigheder aftager, og der bliver et større fokus på ROI.
Og kigger man mere end ét år frem, vil antallet af cyberlejesoldater stige i takt med, at flere og flere vil prøve at tjene penge på APT-angreb. De vil videresælge digital adgang til vigtige personers profiler og tilbyde det, man kunne kalde; ’Acces-as-a-Service.’

Se også:  Quiz: Hvad ved du om sikkerhed?

• Gidseltagere i fjernsynet, kaffemaskinen og på telefonen. I fremtiden vil ransomware bevæge sig ind på nye områder, når der skal tages gidsler. Med sine relativt lave omkostninger og flere internetopkoblede enheder er der ingen grænser. Hvor meget vil du være villig til at betale for at få adgang dine tv-programmer, dit køleskab eller din bil? Især Apple-produkter, der ofte er ejet af ressourcestærke personer, vil være et lukrativt mål.

• Nye betalingsmetoder. Med den stigende popularitet i alternative betalingsmetoder som MobilePay men også aktiehandel, bliver truslen mod disse systemer kun større og større.

• Privatlivet til offentligt skue. I 2015 blev lækkede billeder, private oplysninger, kundelister og andre fortrolige oplysninger brugt både til at skade personer og firmaers ry ved at gøre det offentlig tilgængeligt, eller også blev de pengeafpresset for at undgå ydmygelsen. En tendens, der desværre kun vil stige eksponentielt i 2016.

Se også:  Snart kan du bruge MobilePay udenfor Danmark

TAGS
hacker-angreb
kaspersky
lækage
malware
MobilePay

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S