Home » Mobiltelefon » Mobil-toppen: iPhone holder spidsen – men Samsung og Google presser på
Mobil-toppen: iPhone holder spidsen – men Samsung og Google presser på

Mobil-toppen: iPhone holder spidsen – men Samsung og Google presser på

Share

Det er stadig iPhone, der er danskernes foretrukne mobiltelefon, men Samsung skubber sig ind på andenpladsen. Og de dyre modeller dominerer – ifølge Telias opgørelse af salget i oktober måned

Det kan godt være, at økonomien strammer til i Danmark. Men der bliver ikke sparet, når danskerne køber mobiltelefon – i hvert fald ikke, hvis man kigger på Telias opgørelse over de mest populære mobiltelefoner i den netop forgangne oktober måned. Det er halvdyre eller dyre modeller, der dominererer listen over de mest solgte telefoner.

Helt i top ligger iPhone 14 Pro, en telefon til knap 10.000 kroner i versionen med 256 GB lager. I det hele taget domineres listens top som sædvanlig af de prismæssigt pebrede Apple-telefoner. Men Samsung klemmer sig ind på andenpladsen med den mest populære Android-telefon, Samsung Galaxy S22. Den er så også noget billigere: cirka 5500 kroner for 256 GB-modellen.

Se også:  Her er månedens mest solgte mobiler: Dyre modeller dominerer
Google-telefon ind i top-10

Først nede på plads seks og syv finder man et par alternativer til markedets to store producenter, nemlig to modeller fra OnePlus.

Særlig interessant er nr. 10 på listen. I sidste måned gik Google ind på det danske marked med selskabets Pixel-telefoner. Og Pixel 7 Pro (billedet) er allerede nu blandt markedets populære smartphones. Den koster cirka 7800 kroner med 256 GB.

Det skal blive spændende at se i den kommende tid, om Google kan skubbe konkurrenterne væk og levere de telefoner, som danskerne helst smider i lommen.

Her er Telias komplette top-10 for oktober:

1. Apple iPhone 14 Pro
2. Samsung Galaxy S22
3. Apple iPhone 14 Pro Max
4. Apple iPhone 13
5. Apple iPhone 14
6. OnePlus 10 Pro
7. OnePlus Nord CE2 Lite
8. Apple iPhone SE (3rd Gen)
9. Samsung Galaxy S22+
10. Google Pixel 7 Pro

Se også:  Nu er det afgjort: Fra næste år skal alle mobiler bruge USB-C - også iPhone

TAGS
iPhone
Mobiltelefon
pixel
Samsung
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S