Home » Styresystem » Start din Windows 8-rejse her
Start din Windows 8-rejse her

Start din Windows 8-rejse her

Share

Sådan kommer du godt i gang med Microsofts nye styresystem

Det er nemt at oprette flere brugerkonti, hvilket er perfekt for familier, som deler forskellige enheder. Du tilføjer en konto fra Start Kontrolpanel (præcis som i tidligere Windows-versioner), eller du vælger amuletten Indstil > Skift pc-indstillinger > Brugere.

Du kan logge ind med enhver brugerkonto, også selv om andre er logget ind. Men du skal have oprettet en såkaldt Microsoft-konto. Har du i forvejen en Hotmail- eller en Windows Live-konto, brugt Windows Live Messenger eller Outlook.com, kan du bruge denne konto. Visse indstil-linger følger endda med uanset, hvilken pc du logger ind på.

[pt id=’2025628′ size=’large’ link=’file’]

 

Windows 8 inkluderer programmet Mail. Det er en virkelig enkel, men samtidig ret effektiv mail-klient, som samler flere konti i én samlet oversigt, hvilket kan være ret praktisk (men også forvirrende, så prøv det af for at se, om det er noget for dig). Det kan være mails fra eksempelvis Google, Hotmail eller Outlook.com.

Du kan også opsætte en Exchange-konto, såfremt arbejdspladsen tillader ekstern mail-adgang. Mail indeholder kun de mest basale funktioner med fokus på beskeder, mapper og konti. Du kan læse, skrive og vedhæfte filer. Markerede mails er vist i fuldtekst til højre. Mails fra dine venner på sociale netværk som Facebook og Twitter vises med vedkommendes avatar.

[pt id=’2025629′ size=’large’ link=’file’]

 

Med Windows 8 installerer du software gennem Windows Store. Denne onlineshop minder en del om de andre app-shops, som de senere år er blevet populære til smartphones og tablets, for eksempel App Store og Google Play.

Du kan søge i Windows 8-butikken fra menuen af amuletter. Butikken rummer tusindvis af redskaber specialdesignet til Windows 8, blandt andet Wikipedia og mindre special-apps såsom Tweetro til Twitter.

Under ”I fokus” finder du de nyeste og bedste apps, som enten koster noget eller er gratis. Alle apps er vurderet med stjerner. Under ”Nye versioner” finder du klassiske apps som Google Search, men i Windows 8-stil.

[pt id=’2025623′ size=’large’ link=’file’]

 

Windows 8 leveres med en helt ny internetbrowser. Internet Explorer 10 er født til det nye styresystem. Den findes både i en skrivebordsversion og i en Windows 8 interface-version til især en berøringsfølsom skærm. Du svirper til siden for at se dine faner eller nedad for at se adressefeltet og dine Favoritter.

Du kan pinne favoritsider til startskærmen og gennem amulet-menuen foretage søgninger, skifte indstil-linger og dele sider med andre. Med SmartScreen-filteret og funktionen ”Spor ikke” er du ekstra sikker på nettet. Alt dette skal gøre det hurtigere og nemmere at gå på nettet.

[pt id=’2025630′ size=’large’ link=’file’]

 

Du skifter nemt mellem de forskellige apps. De traditionelle genvejstaster Alt + Tab eller Windows + Tab virker stadig, men en berøringsfølsom skærm giver helt nye muligheder. Med et svirp ind fra venstre bevæger du dig nemt mellem åbne ap-plikationer eller skifter til skrivebordsvisning. Hver app optræder som et skærmbillede i sig selv.

Har du ikke en berøringsfølsom skærm, placerer du musemarkøren i skærmens venstre bund for at fremkalde startskærmen. Bevæger du musemarkøren opad, vises små udgaver af de apps, du an-vender. Klik på ”Skrivebord”, hvis du vil tilbage til den klassiske visning af startskærmen.

[pt id=’2025631′ size=’large’ link=’file’]

 

Der er nye betjeningsmuligheder i Windows 8. En af dem berører blandt andet en anden nyhed: apps’ene. Du kan fæstne to vinduer side om side og dermed arbejde med to ting på samme tid. Du kan derfor trække en app fra toppen og lade den fæstne sig i højre eller venstre side af skærmen. På den måde kan du surfe på nettet i den ene side af skærmen og have Mail eller Word kørende i den anden side af skærmen.

Metoden kan både anvendes på de nye Windows 8-app fra Startmenuen, men den kan også tages i brug, når du kører en klassisk applikation fra en af de tidligere udgaver af Windows-systemet.

[pt id=’2025632′ size=’large’ link=’file’]

 

Deling er naturligt nok en ganske væsentlig part af det netorienterede Windows 8. Du kan vise venner, kolleger og familie billeder, sider og meget mere. I andre styresystemer kan du for eksempel lede efter hoteller og med apps finde bedømmelser og gode tilbud, men i Windows 8 deler du det hele via sociale tjene-ster takket være det indbyggede delingsværktøj.

Uanset hvilken app det drejer sig om, bruges amuletterne i højre side af skærmen. Klik på amuletten ”Del”, og en række muligheder dukker op. Der er ingen skjulte undermenuer; du skal bare indtaste dit valg. På det punkt overbeviser Windows 8.

PERSONLIG PINNING
Du kan pinne dine venner og familie fast til startskærmen, som med en knappenål, så det er hurtigere at holde kontakten.

[pt id=’2025633′ size=’large’ link=’file’]

 

Startmenuen er opdelt i firkantede og rektangulære ikoner kaldet felter, på engelsk “tiles”. Hvert af felterne repræsente-rer en app, men ikke alle felter er blot et ikon. Nogle af dem er levende. Mail-ikonet viser dine seneste beskeder, og du kan se dine næste aftaler i feltet Calendar. Ved at klikke og holde musen ned på et felt, kan du flytte det rundt på skærmen.

Er Startskærmen for kedelig, kan du give den nyt farvetema og en ny baggrund. Klik på amuletten Indstil > Pc-indstillinger > Personlig tilpasning > Startskærm.

[pt id=’2025634′ size=’large’ link=’file’]

 

Alt kan findes fra et og samme sted, nemlig amuletten ”Søg”. Det gælder uanset, hvor du leder, om det er på din maskine eller på nettet. Og om du leder efter filer eller information. Du åbner amuletterne ved at berøre skærmens højre side med fingeren eller med musemarkøren. I stedet for at søge på nettet, via mails eller på Facebook kan du søge med samme ord i amuletten.

På en Windows 8-bærbar behøver du endda kun at skrive et sted på skærmen for at vække søge-amuletten til live. Det er en ny måde at arbejde på, men den gør det så meget nemmere at bruge din Windows 8-computer. Så tast bare løs i stedet for at søge, som du plejer.

[pt id=’2025635′ size=’large’ link=’file’]

 

Startskærmen i Windows 8 er ikke forbeholdt apps. Du kan tilføje genveje til favorithjemmesider, kontakter fra app’en People eller bøger fra Kindle Store. Alt er fremover lige ved hånden.

[pt id=’2025636′ size=’large’ link=’file’]

 


TAGS
Windows 8

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S