Home » Internet » De er efter dine penge
De er efter dine penge

De er efter dine penge

Share

Svindlere har fundet på mange opfindsomme måder at snuppe dine kontanter. Det bedste forsvar er angreb – så læs op på deres metoder

Enhver af internettets forbrydelsestentakler er efter en ting: Dine penge. Internet kriminelle verden over bidrager til undergrundsøkonomien med over en milliard dollars om året. Nøglen til at forblive sikker ligger i at kende svindlerens aktuelle favorit-trick.

Noget for ingenting

Et af de mest almindelige numre er forudbetaling af gebyrer. Den fremherskende tilgang er at lokke de uforsigtige med løftet om enorme gevinster og så bede om stadigt større gebyrer, udgifter og lokale skatter, før der deles en bid ud af den fiktive pengebunke.

Svindlerne regner med, at ofrene bruger så meget på deres frugtesløse jagt, at de føler sig tvunget til at blive ved. Ofrene kan ende med konkurs, hjemløshed og selvmorderiske tendenser.

Det mest almindelige svindelnummer er det berygtede nigerianske 419-brev (419 refererer til den paragraf i nigeriansk lovgivning, der har med bedrageri at gøre).

Henvendelsen sker i en email, der hævder at være fra en død embedsmands familie, der har brug for hjælp til at eksportere en enorm formue. I starten bliver du bedt kontaktdetaljer, men formålet er ikke identitetstyveri. Til gengæld bliver du bedt om at betale en eller anden form for gebyr. Hvis du betaler det, så kommer der endnu en email, der beder om flere penge.

En nær slægtning til 419-svindelnummeret er det falske lotteri. Det begynder med en email, der påstår, at du har vundet enorme beløb i en udenlandsk lodtrækning. For at få gevinsten skal du betale en lokal lotteri-skat. Nok mennesker falder hvert år for den falske lotterifidus til at gøre det meget profitabelt.

[pt id=’2011630′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Sidste år afleverede vi halvanden milliard kroner til svindlere. Læs svindelhjemmesiden Card Watch og HandelSikkert.dk for at undgå at blive et offer.”‘]

Sidste år afleverede vi halvanden milliard kroner til svindlere. Læs svindelhjemmesiden Card Watch og HandelSikkert.dk for at undgå at blive et offer.

Reglen er, at hvis du ikke har deltaget i en konkurrence, så kan du ikke have vundet. Så enkelt er det, og det ved vores bankmedarbejder af bitter erfaring:

Se også:  God it-sikkerhed starter med omtanke og konsekvens

»Folk kommer herind og siger, ’jeg har fået at vide, at jeg har vundet i et udenlandsk lotteri.’ Vi spørger, om de nogensinde har købt en lodseddel, og når de siger nej, spørger vi dem, hvorfor de så tror, de har vundet,« siger han.

Når gevinst egentlig er tab

Nu vi taler om nemme penge, så er det værd at holde øje med pump-og-dump svindelnumre. Her køber kriminelle en hel masse upopulære aktier. Indbakker verden over får så tilsendt spam, der tipper om, at aktien er en stensikker vinder.

Håbet er, at folk vil kontakte deres mæglere, købe aktien og derved pumpe dens pris endnu højere. Når prisen så stiger, så sælger svindlerne ud af deres aktiepost og stikker fortjenesten i lommen. Salget reducerer uvægerligt prisen, og spekulanter verden over står tilbage med et tab.

Se også:  God it-sikkerhed starter med omtanke og konsekvens

Den ufejlbarlige forudsigelse er også en forbryder-favorit. Her bliver du for et salær lovet for eksempel en vindende hests navn. Du betaler, og du får navnet på en hest.

Svindleren snakker dog også med andre mennesker og fortæller dem, at andre heste vil vinde. En af disse vil uundgåeligt vinde og den, der fik vinderhestens navn, vil tro, at svindleren på en eller anden måde er særligt indviet.

Når det er tid til næste løb, kontakter svindleren sin flok af nu forførte klienter og sender dem forskellige hestes navne. Igen vil nogen uundgåeligt få vinderhestens navn og yderligere forstærke hans omdømme. I bund og grund spiller svindleren et matematisk spil, han ikke kan tabe.

Menneskeligt tab for profit

Det er et indbringende spil for svindlere at lege med følelser, og inden for timer af en naturkatastrofe begynder emails, der tigger om hjælp, at oversvømme indbakker.

Men disse emails er spam og snarere end at samle penge sammen til velgørenhed, gemmer de hjemmesider, de peger på, kreditkortdetaljer til senere brug.

Det er et ækelt fupnummer, som udnytter medmenneskelig venlighed, men det er nemt at undgå ved at vente til en indsamling begynder i medierne og så besøge den officielle hjemmeside, når den annonceres.

Doktor Skidtmads?

En stor del af spam handler om falsk medicin, hvor spammere går efter dem, der leder efter lidt sjov i gaden. Viagra, stimulerende midler, designer-narkotika og receptpligtig medicin er tilsyneladende alt sammen frit tilgængeligt via internet-apoteker. I nogle tilfælde har firmaer endda tilbudt hash og ecstacy.

[pt id=’2011628′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Pas på onlineapoteker. Den tilbudte medicin er ofte forfalsket og hjemmesiderne sælger kortdetaljer.”‘]

Pas på onlineapoteker. Den tilbudte medicin er ofte forfalsket, og hjemmesiderne sælger kortdetaljer.

Problemet med at købe ulovlig medicin online er, at du næppe klager, hvis det ikke ankommer. Hvis du ikke får, hvad du betalte for, er der ikke noget at gøre. Og hvad sker der, hvis apoteket ganske enkelt samler kreditkortdetaljer sammen? Det er ikke risikoen værd.

Svindel med uanmeldte support-opkald

Vores sidste fupnummer er det med den uanmeldte opkalder, der påstår at være fra din internetudbyder. Han fortæller dig, at din computer er smittet med virus, og at den har brug for at blive ordnet øjeblikkeligt.

For at gøre det får han din tilladelse til at ’tilgå’ din computer udefra for at ’fikse’ problemet. Få minutter senere annoncerer han, at problemet nu er løst, men at der er et lille gebyr.

Han siger hjælpsomt, at du kan betale med det samme med dit kreditkort, og mange mennesker gør det. Dette bedrageri spreder sig som en steppebrand, da mange enkeltpersoner prøver det.

Investerings-svindlen har nogle få vindere og mange flere tabere

Da Bernard Madoff sidste år blev arresteret og senere dømt, erkendte han sig skyldig i at køre et omfattende svindelnummer, der involverede milliarder af dollars. Madoff kørte et ’Ponzi’-system, opkaldt efter Charles Ponzi.

I 1920 overtalte Ponzi folk til at investere i et system, der på meget kort tid ville give dem et enormt udbytte på deres investering. Det gjorde det ganske rigtigt, og rygtet spredte sig. Nye investorer gik med i systemet, og alting så rosenrødt ud. Problemet var, at der ikke var noget investeringssystem.

[pt id=’2011633′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Charles Ponzi er en forbryder fra 20’erne hvis investerings fupnummer stadig narrer ofre i dag.”‘]

Charles Ponzi er en forbryder fra 20’erne, hvis investerings fupnummer stadig narrer ofre i dag.

Svindlen fungerede på følgende måde: Antag at Søren investerer 1.000 kroner i 30 dage med et garanteret udbytte på 10 procent, og en uge senere investerer Mette også 1.000 kroner på de samme vilkår.

Sørens investeringsperiode slutter først, så svindleren giver ham hans 1.000 kroner tilbage plus 100 kroner af Mettes penge. Søren er imponeret og fortæller en ven om det, som også beslutter at investere 1.000 kroner. Når Mettes investeringsperiode er slut, returnerer svindleren, hvad der er tilbage af hendes penge og 200 kroner af den tredje persons penge.

Ponzis originale system var endnu dristigere end dette eksempel. Han lovede investorerne 50 procent overskud på 45 dage eller enorme 100 procent på 90 dage. Fupnummeret afhang af omfattende og kontinuerlig vækst for at skjule de stigende tab,

Ponzy-fiduser har det med at vokse over lang tid, efterhånden som rygtet om systemets succes spreder sig, og flere folk melder sig for at få del i kagen.

Madoffs system, for eksempel, indkasserede 65 milliarder dollars, før noget gik galt – markedet krakkede, og investorerne prøvede at trække deres penge ud, som jo var blevet udbetalt til andre forklædt som udbytte. Det er værd at bemærke, at de programmører, som skrev Madoffs software, også er blevet dømt.

Undgå at blive fanget i hvidvaskning af penge

Udenlandske svindlere bruger ofte danske bankkonti til at hvidvaske deres uretmæssigt erhvervede penge. Dette gør de ved at give dig penge for at gøre næsten ingenting. De fleste af os har fået uopfordrede emails med tilbud om jobs, der involverer at arbejde som en slags agent for ’internationale firmaer’.

Tilbuddet bliver måske understøttet af en imponerende hjemmeside og muligvis endda et telefoninterview. Alt, svindleren er interesseret i, er dog det faktum, at du har en dansk bankkonto.

I pengehvidvaskningssvindlen overfører forbryderen store beløb til din bankkonto fra udlandet. Du hæver pengene – minus en aftalt provision – og overfører resten af pengene tilbage til svindleren ved hjælp af et pengeoverførselsbureau. Snarere end at være legitime penge, er disse penge dog blevet stjålet, ofte som et resultat af phishing-svindel.

[pt id=’2011631′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Alle banker skal forsyne banktilsynet med en »rimelig forklaring« på de transaktioner de udfører.”‘]

Alle banker skal forsyne banktilsynet med en »rimelig forklaring« på de transaktioner, de udfører.

»Alle danske banker har hvidvaskningsenheder,« siger bankmedarbejderen, vi talte med. »De analyserer og gransker nøje store transaktioner og er forpligtede til at rapportere mistænkelige transaktioner.

Til gengæld er vi så forpligtede til at have en rimelig forklaring på de penge, der passerer gennem vore bøger. Så bankerne arbejder sammen med kontrolinstanser for at lede efter denne slags ting.

Det danske banksystem er ganske gennemsigtigt.« Med andre ord, vær forsigtig med denne slags svindel. Du mister måske ikke dine penge, men du kunne miste noget andet: Din frihed.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Fakta

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Fakta

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Guide
it-kriminalitet
netsvindel

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S