Sådan defineres en digital tvilling
En digital tvilling er i bund og grund en komplet digital kopi af noget fysisk. Det kan være en organisme eller et system, en proces eller en enhed. Den digitale tvilling er en så præcis model, at den agerer, reagerer, ældes og fejler i den virtuelle verden, ligesom den fysiske tvilling gør det i den fysiske verden.
Formålet med den digitale tvilling er via moderne sensorteknologi og kunstig intelligens at simulere den fysiske verden så præcist som muligt, at skabe et modstykke, som kan give indsigt om den virkelige verden. Det kan være yderst værdifuldt for industri 4.0-virksomheder, fordi man på denne måde kan forbedre et givet produkts ydeevne og måske endda føre det videre til en ny og forbedret generation.
Et af de begreber, man oftere og oftere støder på i den fjerde industrielle revlution, som nu er i gang, er ”digital tvilling”. Det har intet med menneskelig kloning at gøre. Den digitale tvilling er blot en virtuel repræsentation af et fysisk objekt fra den virkelige verden. Det kender vi i forvejen fra for eksempel en CAD-tegning af en bygning, men der er stor forskel på en statisk kopi og det, vi i dag kender som en ægte digital og dynamisk tvilling.
Man siger, at enæggede tvillinger tænker de samme tanker, reagerer på samme måde og sågar kan fornemme hinandens glæde eller sorg. Det er lidt det samme, der rent kommunikationsmæssigt gør sig gældende i samspillet mellem det fysiske objekt i virkelighedens verden og tvillingen i den digitale verden. Takket være kunstig intelligens og maskinlæring kan de nemlig udveksle erfaringer.
Eller sagt på en anden måde: Den digitale tvilling bliver hele tiden klogere og kan dermed løbende sørge for, at den fysiske pendant i den virkelige verden fungerer optimalt. Digitale tvillinger kan bruges til eksperimenter og til nyudvikling af produkter. Men netop driftsoptimering er et af de mest oplagte anvendelsesområder, der kan spare mange ressourcer mandskabsmæssigt og økonomisk, for eksempel i forbindelse med drift af pumper eller vindmøller.
Opsamling af driftsdata er der ikke noget nyt i, men automatisk driftsoptimering på baggrund af historik og nye data i realtid er et forholdsvis nyligt fænomen. Især når der samtidig anvendes kunstig intelligens, således at den digitale tvilling lærer af sine eventuelle fejltagelser og ud fra et erfaringsmæssigt scenarie automatisk foreslår alternative driftsindstillinger.
Her kan selv ikke den dygtigste servicetekniker være med, og når man for eksempel tænker på det besvær, der er forbundet med at servicere en vindmølle, som måske står midt ude på havet, er det oplagt, at teknologien bag en digital tvilling rummer et kæmpe potentiale. Teknologien anvendes mange andre steder, eksempelvis i byggeriet, hvor den sammen med traditionel CAD-software blandt andet kan bruges til at optimere placeringen af tekniske installationer
