Home » Internet » De bedste startsider til din browser
De bedste startsider til din browser

De bedste startsider til din browser

Share

Vi guider dig her til nettets bedste browser-startsider, så du har et inspirerende udgangspunkt, før du surfer videre. Her er alt fra store, personlige universer til komplette linksamlinger og simple ikoner

Hvad er det første, der møder øjet, når browseren lukkes op? En blank side, et stort søgefelt, det foretrukne nyhedsmedie, webmail-indbakken eller fane-bladene fra sidste surftur?

Mange af os foretrækker en simpel start på surfturen, men har man mod på fornyelse, er der spændende alternativer at overveje blandt de mere fyldige startsider, der giver både overblik og appetit på at opsøge relevante nyheder og informationer. Et godt sted at lægge ud er de store søgemaskiner – Google, Microsoft og Yahoo – der alle tilbyder en personlig startside. De minder en del om hinanden og tilbyder genveje til egne tjenester som e-mail, kalender, filer og billeder, godt blandet med nyheder, vejrudsigter og mulighed for at tage noter og lave forskellige tema-opdelte faneblade. Det gælder både Googles iGoogle, Microsofts My MSN og Yahoos My Yahoo.

Se også:  10 nyttige tips til Google Chrome

Nyheder, emails og widgets

Vil man gerne lidt væk fra de største aktører finder man på mere neutral grund en række indbydende universer hos Netvibes, Protopage, uStart og Spaaze. Her kan du også kombinere nyheder og widgets med vejrudsigter, e-mail-oversigter, kalendere, noteværktøjer, huskelister, så du får et perfekt vue over dine vigtigste aktiviteter på nettet.

Du kan oprette flere faneblade og opdele dem efter emner som nyheder, arbejde, musik, film, bøger, børn og fritid og indrette de enkelte faner med specifikt indhold. Netvibes er nok den mest anerkendte startside i feltet, mens Spaaze tilbyder et lidt mere sprælsk og opdateret layout. Tjek også igHome der er en slags klon af velkendte iGoogle – blot med mulighed for at skabe genveje til selvvalgte e-mail-, kalender-, fil- og billed-tjenester frem for links til alle Googles.

Se også:  Ny Chrome-browser giver større sikkerhed og færre forstyrrelser

Direkte til favoritterne

Endnu en oplagt mulighed er at oprette sine egne linksamlinger med genveje til de tjenester og hjemmesider, du bruger mest, og vælge denne til start-side. Her findes både meget simple udgaver, der viser store ikoner af ens foretrukne hjemmesider som Myfav.es, Usertab og Transferr og versioner, hvor bogmærkerne kan struktureres under forskellige emner som Start.io og Startme.

En anelse mere alsidig er Yourport, hvor bogmærkerne kan opdeles i faneblade, mens Wonderpage og Symbaloo giver endnu flere opsætningsmu-ligheder og veje til at få et godt overblik over ens favoritter på nettet. Mange af tjenesterne har særlige visninger til mobil- og tabletbrowsere, så man kan have samme startside med favoritter begge steder.

www.google.com/ig
http://my.msn.com
http://my.yahoo.com
www.netvibes.com
www.protopage.com
www.ustart.org
www.spaaze.com
www.ighome.com


TAGS
browser
Guide
Tips og trick

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S