Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

De bedste spil til børnene

Børnespil er fyldt med sjov og ballade, men flere hotte spiltitler op til jul handler også om samarbejde.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Julen nærmer sig med hastige skridt, så hvad skal du vælge i julegave til den spilleglade junior? Udvalget er enormt, og samtidig er børnespil i dag meget mere end blot nuttede figurer og sjove universer.

Mange spil, især til Nintendos børnevenlige Wii-konsol, handler lige så meget om fysisk aktivitet foran skærmen. Med Wii-spil kan I udfordre hinanden i tennis eller i dans hjemme i stuen. Blandt de mest populære interaktive spil er Just Dance-serien, som har fået en lillebror i form af Just Dance Kids 2014.

Mange børnespil kræver også hurtige reflekser, taktik og en evne til at se flere træk fremad. Det gælder især platforms-spil med vanskelige baner, rollespil som Pokemon, hvor spillerne på skift udfordrer hinanden til kamp, og Lego-spil, hvor spillerne omvendt også kan samarbejde.

Især har mange børn og barnlige sjæle glæde af de minispil, der i form af apps kan spilles på en lille konsol, en tablet eller på en smartphone. Er du i tvivl om præcist, hvilket spil du skal vælge at give i gave, så er alternativet måske et minispil, som hentes fra nettet.

De har en meget lavere pris end et computerspil, og så er de nemme at tage med sig.

Klassikere fra ABBA og nye hits fra Psy blandes perfekt i Just Dance. I kan danse og synge mod hinanden derhjemme eller via World Dance Floor møde dansepartnere fra hele verden.

Just Dance Kids 2014

Naturligvis skal husets mindste ikke snydes for en omgang fællesdans og -sang i stuen. Og lur os, om ikke et nummer eller to fra One Direction har fundet vej til spillets hitliste.

Et af de absolut mest elskede spiluniverser til børn er Skylanders, som netop er kommet med en spritny titel: Skylanders Swap Force.

Det gennemført geniale ved Skylanders er, at spillet ikke kun er elektronisk, men også fysisk. Spillerne har deres egne figurer, som aktiveres inde i spillet, når de placeres på den specielle Portal of Power.

En spiller kan også tage sine Skylanders med over til en kammerat, som også har spillet. Ved hjælp af portalen kan børnene fortsætte spillet sammen.

Skylanders Swap Force

I dette Skylanders-spil har den særlige Swap Force beskyttet vulkanen, som fylder Skylands med magi. Uheldigvis er gruppen blevet sprængt i stykker, men med din hjælp kan du samle figurerne igen – eller blande dem med hinanden.

Børnevenlig Android-tablet med sikker og nem forældrestyring

Kurio Tablet s 7

Nu har de mindste på 3-10 år fået deres egen tablet og konsol, som forældrene trygt kan overlade til de små. Tabletten Kurio er nemlig en fuldblods-Android-tablet, der har forældrestyring, så du ikke længere skal bekymre dig om uforudsete app-regninger, ukontrolleret tidsforbrug eller websurf på ulødige hjemmesider.

På tabletten er der en forældredel, hvor du som forældre kan foruddefinere, hvad dine børn må på tabletten. Du kan oprette op til 8 forskellige profiler, hvor du kan bestemme forskellige rettigheder til hver profil.

Tabletten er på forhånd udstyret med en samling af de mest populære minispil såsom Angry Birds, Fruit Ninja og Where’s my Water og andre apps, som Kurio på forhånd har verificeret og hentet ned for dig.

Du kan også downloade og købe flere apps til dine børn, og de kan hentes fra Kurio Store, der er en sikret butik, hvor der kun findes apps, som Kurio har gennemset.

Du kan naturligvis også hente apps fra den almindelige Google Play Store. Vil du lade børnene hente programmer selv, kan du tildele dem et beløb i en såkaldt PiggyBank, og børnene kan således kun bruge dette forudbestemte beløb på download og in-app-køb.

Er du bekymret for, om dit barn bruger tid på spil og sjov om natten eller i skolen, kan du via forældrestyringen indstille tidsintervaller, hvor tabletten kan bruges. Du kan også bestemme, om dit barn skal have lov til at surfe på nettet og tillade bestemte hjemmesider og dermed sikre, at barnet f.eks. ikke klikker på bannerreklamer eller kommer ind på ulødige hjemmesider.

Der er desuden indbygget kamera, så børnene kan more sig med at tage billeder, og de kan se film, fotos og høre lydbøger eller musik, du fodrer Kurio med via et hukommelseskort. Der følger også 30 dages gratis abonnement til appen MinBio, hvor der ligger film og tegneserier som smølferne og Rasmus Klump.

Kurio børnetablet har Wi-Fi og findes i 4”, 7” og 10”-versioner og til alle medfølger et hårdført gummicover, så tabletten kan tåle stød og slag.

Et gakket univers fyldt med fjender, som skal bekæmpes, og baner, som skal forceres. Spillet kræver gode reflekser, men belønningen er et underholdende eventyr i flere forunderlige verdner.

Lego Marvel Super Heroes

Legoklodser og computerspil er en velfungerende cocktail, og når Marvels superhelte også dukker op, så er der mange timers god underholdning i vente.

Pokemon X

De elskede lommemonstre er tilbage. Denne gang i 3D, og endnu flere monstre er kommet til. Tag med på et forrygende eventyr, og kæmp mod
andres Pokemons.