Home » Internet » De bedste lagerpladser i skyen
De bedste lagerpladser i skyen

De bedste lagerpladser i skyen

Share

Der er et utal af fordele ved at gemme sine filer både online og lokalt på harddisken – og der er masser af gratis lagerplads på velfungerende tjenester som Dropbox, Skydrive og iCloud

Ved at synkronisere lokale filer med et onlinelager får du adgang til filerne overalt – via pc’ens browser, tabletcomputeren eller mobiltelefonen. Samtidig er det meget let at dele udvalgte filer og mapper med andre. Med flere af tjenesterne kan du endda redigere eksempelvis dokumenter og regneark direkte via browseren frem for først at skulle åbne Word eller Excel på computeren.

Synkroniseringstjenester som de fem mest velfungerende – Sugarsync, Dropbox, Skydrive, iCloud og Google Drive – kræver, at du installerer en klient på din computer, som sætter computeren i forbindelse med onlinelageret. Samtidig får du typisk en ny lokal filmappe, der altid holdes i sync med onlinelageret, så alle filerne i denne mappe samtidig kan findes på nettet – og ændringer foretaget lokalt synkroniseres online og vice versa.

[pt id=’2022943′ size=’large’ link=’file’]

 

De fire nævnte tjenester fungerer nogenlunde ens og har alle gode apps til både Windows, Mac, Linux, iOS (iPad/iPhone), Windows Phone, Blackberry og Android, men tilbyder gratis plads i forskelligt omfang.

Se også:  Drop papir og underskriv i skyen - ny Dropbox-tjeneste rykker ind i Danmark

Læs også: Test: Gem godt i skyen

Dropbox er i bund med 2 GB. Google Drive, Sugarsync og iCloud giver 5 GB, og Microsofts SkyDrive er topscorer med hele 25 GB gratis plads til dine synkroniserede filer. SkyDrive har samtidig en god integration af Microsoft Offices Web Apps, som sikrer nem onlineredigering af Word-dokumenter, Excel-regneark, PowerPoint-præsentationer og One Note-noter.

Hos den nye dreng i klassen, Google Drive – der en gang for alle gør op med alverdens besynderlige hacks af Gmail-konti, så de også kan bruges som onlinelager for filer – er der god integration med en anden ferm Office-pakke. Det er selvfølgelig Google Docs, der magter stort set de samme vigtige finurligheder som konkurrenten fra Microsoft.

Læs også: Opret et gratis drev i skyen

Hverken iCloud eller Dropbox rummer mulighed for direkte redigering via browseren, men til den helt basale synkronisering af filer på tværs af platforme fungerer de fortrinligt – og for Mac-brugere er iCloud særlig smart, idet også kontakter, e-mails og kalender automatisk synkroniseres mellem digitale enheder.

[pt id=’2022944′ size=’large’ link=’file’]

 

Endnu flere tjenester

Ud over de nævnte findes der også rummelige 5 GB gratis hos Box.net og Amazon S3, og hvis du har i tanke at bruge flere tjenester samtidig til forskellige formål eller for at maksimere lagerpladsen, er det værd at tjekke Gladinet Cloud Desktop og Otixo ud. De giver nemlig er samlet overblik over dine cloudfiler på tværs af de forskellige tjenester.

Se også:  Drop papir og underskriv i skyen - ny Dropbox-tjeneste rykker ind i Danmark

Otixo gør et fornemt stykke arbejde med at samle det hele online og giver de første 250 MB trafik gratis, men kan til gengæld kun bruges via en browser. Gladinet går skridtet videre og tilbyder også adgang fra lokale mapper til alle dine forskellige onlinelagre hos ovenstående tjenester, men her må du dog slippe 49,99 US-dollars for at få automatisk synkronisering mellem de lokale filer og versionerne på nettet med i købet.

[pt id=’2022945′ size=’large’ link=’file’]

 

www.dropbox.com
www.skydrive.live.com
www.icloud.com
www.drive.google.com
www.gladinet.com
www.otixo.com


TAGS
cloudtjenester
Drive Google
dropbox
Gladinet
icloud
SkyDrive

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S