Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

De bedste gadgetgaver til konfirmanden

Hårde gaver i form af elektronik er et sikkert hit på konfirmationsgavebordet – eller for den sags skyld fødselsdage, jule og andre chancer for at give gaver til de unge. Selvom du har en idé om, at gaven i år skal være en tablet, laptop eller måske et par hovedtelefoner, kan det være svært at finde gennem junglen af produkter. Her får du en inspirationsguide til de bedste gadgetgaver til årets konfirmand – og måske et par stykker, som du kan overveje til dig selv.

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dette kamera er nærmest blevet prototypen på et actionkamera, og er ideelt til at fange dine actionprægede oplevelser på skituren, de vilde skateboard-spring, mountainbiketuren, dykning i vandet og meget meget mere. GoPro Hero3+ har indbygget Wi-Fi og kan lave videooptagelser i 4K-opløsning – eller lavere hvis du foretrækker dette – samt tage fotos. Der medfølger også en Wi-Fi Remote, så du kan fjernstyre kameraet.

SuperView er en ny effektiv vidvinkel, og Auto Low Light sørger for, at billeder i dæmpede lysforhold bliver bedre. Det er også muligt at købe et væld af tilbehør, så du kan få endnu flere muligheder med dit actionkamera.

Fakta
Produkttype: Actionkamera
Opløsning video: 4K
Opløsning foto: 12 megapixel
Wi-Fi: Ja

Den utroligt lækre og futuriske højttaler vil helt klart vække både be-
gejstring og opsigt. Aura er en skulpturel trådløs højttaler, der kan levere en flot og fyldig lyd via dens indbyggede højttalerenheder samt subwoofer i hele 360 grader, så du får en god lyd, uanset hvor i rummet du befinder dig.

Der er endda indbygget lysshow, da de indbyggede LED’er lyser op, når du spiller musik. Derudover kan du streame musik fra din smartphone, tablet, pc eller anden enhed via Bluetooth, AirPlay og DLNA. Du kan også tilslutte andre enheder via jackstik eller optisk indgang. Downloader du Harman Kardons gratis fjernbetjenings-app, kan du ydermere styre og justere systemet via din smartphone.

Fakta
Produkttype: Trådløs højttaler
Trådløse formatter: Bluetooth, AirPlay, DLNA

Dette Bluetooth-tastatur og cover til Apples iPad Air er ikke bare uhyggelig tyndt med et livmål på kun 18,5 mm, det er også let og giver dig taster i fuld størrelse. Dette gør FabricSkin til en optimal partner, når du både vil beskytte din iPad Air samt få en optimal skriveoplevelse med tabletten.

Tastaturet har også særlige iOS-genvejstaster, og en af fordelene ved at bruge et tastatur – udover skrivehastighed og komfort – er, at du frigør en del af skærmarealet ved ikke at bruge skærmtastaturet. Tastaturet kan oplades via et USB-kabel, og når coveret sidder på iPad’en dækker den begge sider og beskytter mod stød, ridser og spild. Logitech FabricSkin Keyboard Folio har tilmed vundet en iF Award blandt andet på baggrund af dets design, funktionalitet og ergonomi.

Fakta
Produkttype: Cover
kompatibel med: Apple iPad Air

Hvis konfirmanden er en computer-gamer, så vil han eller hun sandsynligvis allerede kende Steelseries Siberia-brandet, der er ikonisk indenfor gamere. Dette Elite-headset har et lækkert look samt en formidabel lyd, så du kan høre fjenderne snige sig ind på dig.

Du kan vælge imellem 16 millioner forskellige farver LED-belysning på ørekopperne, og du bliver afskærmet fra verden med de ekstra tykke ørepuder, der også er behagelige at bære i lang tid. Der er en støjreducerende mikrofon til at kommunikere med dine med-gamere, og SteelSeries Engiine 3-driver lader dig skræddersy og gemme equalizer-indstillinger for alle dine profiler.

Fakta
Produkttype: Hovedtelefon
Mikrofon: Ja

Med dette lækre sæt Bluetooth-hovedtelefoner slipper du for generen-de ledninger og kabler, når du vil lytte til musik eller se film på din smartphone, tablet eller computer. Tilslut til dine enheder via Bluetooth – du kan endda tilslutte to enheder samtidig - og nyd musik helt op til 45 meter væk fra din parrede enhed!

NFC giver ekstra mulighed for hurtig parring med andre NFC-understøttede enheder, og en A2 lydmotor sørger for, at du får en solid bas og rene vokaler, og den dæmper endvidere udefrakommende støj.

En smart knap på ledningen giver mulighed for at sætte musikken på pause, justere volumen eller tage imod opkald blot ved tryk på en knap og hurtigt vende tilbage til din musik og film bagefter. Derudover skal du ikke bekymre dig om at løbe tør for strøm, da Tracks Air har en imponerende batterilevetid på 15 timer, og render du alligevel tør, følger der også kabler med, så du stadig kan lytte til musik.

Fakta
Produkttype: Trådløse hovedtelefoner
Batterilevetid: 15 timer
Mikrofon: Ja
Fjernbetjening: Ja

Mangler du en lille gave til konfirmanden, så er denne cd med et væld af tidens populære kunstnere en oplagt gave. Der er en god blanding af tidens store hits fra lokale og internationale musikere som Shaka Loveless, Rasmus Seebach, Burhan G, Nik & Jay, L.O.C, Panamah, Bruno Mars, Volbeat, Kato, One Direction og mange flere. En sikker cd til festen!

Fakta
Produkttype: CD
Udgiver: Sony Music

Dette er en perfekt gave til den spilleglade konfirmand – og resten af familien. I denne pakke finder du alt, hvad du behøver for at komme godt i gang: To spil, konsol, hånd-kontrol (Wii U GamePad), strømforsyninger og HDMI-kabel, så du kan spille i HD. Har du allerede Wii remotekontrollere, kan de bruges i multiplayer!

Spillekonsollen er Nintendos nyeste konsol Nintendo Wii U, der med den særlige håndkontrol Wii U Gamepad giver spændende nye muligheder under spil. Derudover medfølger der HDMI-kabel for højopløselige spiloplevelser samt to spil, så du allerede samme dag kan komme i gang
med den underholdende konsol.

Fakta
Produkttype: Spillekonsol med spil og udstyr

Har konfirmanden allerede en PlayStation 4 – eller er på vej til at få en i gave, så suppler med dette populære FIFA-spil. I FIFA 14 kan du score de vildeste mål og genopleve scener fra virkelighedens største kampe.

FIFA 14 har helt nye spillefunktioner og et nyt boldfysik-system, så det bliver endnu mere realistisk at spille fodbold på konsollen. Du kan også få en ekstra oplevelse ved at bruge onlinefunktionerne og livetjenesterne, så du får kontakt med fodboldentusiaster fra hele verden.

Fakta
Produkttype: Spil
Kompatibel med: PlayStation 4
Udgiver: EA Sports

Selvom man kan se film derhjemme på fladskærmen, computeren eller sin tablet, er det stadig noget særligt at komme i biografen og se en film på den store skærm. Med denne oplevelsesgave kan konfirmanden tage en ven eller veninde med ind til en forpremiere på en udvalgt film, og det kan være alt fra en actionfilm, animationsfilm og meget andet.

Fakta
Produkttype: Gavekort til biograf