Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

De bedste apps lige nu

Her finder du de nyeste og mest spændende apps til din smartphone eller tablet-pc. Vi anmelder både Android- og iOS-apps og håber, at du får glæde af dem.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Krak er kommet med en større opdatering til sin applikation, og nu findes den som en selvstændig iPad-app, der virkelig udnytter iPad’ens muligheder.

Det er let at finde steder i nærheden af din position. Du skal blot bruge hjulet til højre på skærmen, og med det samme afmærkes steder på kortet.

Du kan naturligvis også søge efter bestemte steder, firmaer, personer telefonnumre og meget mere, og så kan du søge efter ruteplaner, hvilket vil sige kørselsangivelser.

Du kan dele din aktuelle position med venner over Facebook og naturligvis se deres. En smart lille app.

Hører du til typen, der hele tiden surfer for at finde nyheder på nettet? Bruger du en rss-reader for at få nyhederne, lige så snart de bliver smidt online? Hvis ja, så kunne Google aktuelt måske lige være noget for dig.

App’en kan bedst sammenligneds med en rss-reader til din tablet, og den giver en god oversigt over nyheder. Der er en lang række feeds, du kan tilføje programmet, men indtil videre er der ikke rigtig nogen på dansk. En god app til alle os, der bare ikke kan få nyheder nok eller tit nok.

National Geographics Today samler nogle af de bedste og mest fascinerende billeder og videoer fra udsendelserne fra den sidste uge og giver dig mulighed for at se dem på din iPad, når du har lyst.

Til samtlige billeder er der knyttet en lille historie, og næsten alle videoer er lange nok til at give dig spændende viden om de emner, videoerne beskæftiger sig med.

App’en er tæt integreret med Facebook, så du har mulighed for at kommentere eller dele billeder og video direkte. En sjov lille app.