Home » Stationær computer » De 10 mest indflydelsesrige computere
De 10 mest indflydelsesrige computere

De 10 mest indflydelsesrige computere

Share

Alt om DATA udvælger og dissekerer de ti computere, der var de mest betydningsfulde, da informationsalderen, som vi kender den nu, blev formet

Nogle ser den digitale revolution som lige over 50 år gammel – men faktisk er vore dages kraftigste computere resultatet af årtiers, århundreders eller endda årtusinders udvikling. Man kunne argumentere, at historien starter med, at vi mennesker brugte vore fingre til at tælle med, og at Intel Core i7 i sidste instans blev født ud fra denne klodsede proces.

For at udforske beregningens vugge satte vi os selv en opgave. Vi ville hoppe tilbage til de allertidligste beregningsdage og spore vores vej tilbage til vore dage. Efterhånden som vi gik gennem tiden, ville vi identificere de mest indflydelsesrige computere – maskiner, der ændrede beregningens kurs for evigt. Så kom med os, når vi besøger de mest indflydelsesrige computere, der nogensinde er lavet.

1 Kuglerammen (abakussen)

Den allerførste mekaniske regnehjælper

O.k., så kuglerammen var næppe en computer, men vi kan faktisk ikke starte vores rejse andre steder end her. Denne forfader til alt mekanisk beregningshjælpeværktøj blev først brugt i Samaria og går helt tilbage til over 2000 år før vor tidsregning.

En variant bruges stadig i det fjerne Østen i vore dage. I dens almindelige form har kuglerammen adskillige stænger – som hver repræsenterer en faktor 10 – med kugler på, som frit kan glide op og ned. Hvis du ved selvsyn vil konstatere, hvordan denne mekanisme hjælper folk med simpel aritmetik, så tag et kig på JavaScript-lommeregneren på www.mandarintools.com/ abacus.html.

[pt id=’2013568′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Kuglerammen lever stadig i bedste velgående i både Japan og JavaScript.”‘]

Kuglerammen lever stadig i bedste velgående i både Japan og JavaScript.

Selvom der ikke er nogen af dem, der opfylder kriterierne for, hvad vi nu ser som en computer, så blev der introduceret flere forskellige anordninger over de næste to årtusinder, hvoraf nogle er blevet hos os til det 20. århundrede.

En af kuglerammens efterkommere er regnestokken. Den var en analog beregningsenhed baseret på logaritmer, og den var notorisk for at blive brugt af en flok eksperter i BBC’s valgudsendelse i 1950 til at beregne udsvinget, hver gang et resultat kom ind. Den mekaniske adderingsmaskine, på den anden side, var et velkendt stykke kontorudstyr, indtil den blev erstattet af den elektroniske regnemaskine i 1970’erne.

2 Babbages differensmaskine

Den mekaniske maskine, der kunne beregne tabeller af numre

En kugleramme, en regnestok eller en adderingsmaskine kunne hver blive brugt til at udføre en enkelt beregning. Babbages differensmaskine var ganske anderledes. Den var påtænkt til at udføre en række af beregninger. Den blev designet mellem 1847 og 1849, men blev faktisk aldrig bygget, mens Babbage levede.

London Science Museum byggede dog i 1991 en model efter Babbages originale planer. Den virkede perfekt. Selvom den udelukkende var en mekanisk maskine drevet af et håndsving og indeholdende tandhjul, gear og løftestænger, så beregnede den nøjagtigt og udskrev tabeller af polynomier, som blev brugt til astronomi og ballistik.

[pt id=’2013576′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Babbage så aldrig sin differensmaskine i funktion men London Science Museum fik en til at virke upåklageligt.”‘]

Babbage så aldrig sin differensmaskine i funktion, men London Science Museum fik en til at virke upåklageligt.

Dernæst kom Babbages dampdrevne analytiske maskine. I modsætning til differensmaskinen, som var designet til at udføre en bestemt type beregning, så var den analytiske maskine en programmerbar eller universel computer på netop samme måde som nutidens computere. Faktisk minder programmer skrevet til den af Ada Lovelace, Babbages samtidige, forbløffende meget om moderne computerprogrammer.

Læg alt dette sammen, og du kunne argumentere, at den analytiske maskine repræsenterer et mere betydende skridt end differensmaskinen. Problemet var, at den analytiske maskine aldrig blev bygget af nogen og derfor i det store og hele forblev utestet.

3 Colossus

Den første fuldstændig elektroniske computer

Ligesom Babbages analytiske maskine (som bedst kan beskrives som en regnemaskine) så var Colossus en rigtig computer, men dog en, der var designet til at udføre en meget specifik form for udregning.

Hvor den var banebrydende, var, at den var fuldstændig elektronisk. Den blev skabt i 1944 af Tommy Flowers og hans hold hos Post Office Research Station (postvæsnets udviklingsafdeling), og den blev brugt ved Bletchley Park som en del af kodebrydningsbestræbelserne under anden verdenskrig.

[pt id=’2013569′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Det kan godt være den var den første computer men Colossus var begrænset af hastigheden på sin strimmellæser.”‘]

Det kan godt være, den var den første computer, men Colossus var begrænset af hastigheden på sin strimmellæser.

Mens en mekanisk computer kaldet Bomben havde været nok til at knække beskeder krypteret ved hjælp af den berømte Enigma-maskine, så krævede den mere komplicerede tyske Lorenz-kodemaskine, der blev brugt til at kryptere teleprinter-trafik, en elektronisk computers øgede hastighed for at kunne knække koden.

Colossus indeholdt ikke mindre end 2.400 ventiler. Da hukommelse var dyrt, blev data opereret på direkte fra papirstrimmel. Resultatet var, at computerens hastighed afhang af strimmellæserens hastighed. Colossus kørte med 40 fod i sekundet (44 km/t) og havde en læsehastighed på 5.000 tegn i sekundet. En genbygget Colossus udstilles nu på National Museum of Computing i Bletchley Park.

Se også:  Pc’ens fantastiske historie

4 ENIAC

Den første universelle elektroniske computer

ENIAC blev verdens første “universelle” elektroniske computer. Den var designet og bygget ved University of Pennsylvania under kontrakt af den amerikanske regering og lavet med hensigt på nuklear våbenforskning. Med andre ord en computer designet til at udføre ethvert job i henhold til sin programmering.

Den blev færdig i 1946, og i overskriftform bød den på nogle forbløffende tal. Den indeholdt 17.468 ventiler, 7.200 dioder, 1.500 relæer, 70.000 modstande og 10.000 kondensatorer, alle holdt sammen af omkring fem millioner håndloddede samlinger.

Den vejede 27 tons, målte 2,6×0,9×26 m og brugte 150 kW strøm. Oversat til vore dages penge kostede det den amerikanske regering omkring 6 millioner dollars – og det er ikke inklusive elektricitetsregningen!

[pt id=’2013575′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”ENIAC var en sand universel maskine men det tog dage at skifte programmet.”‘]

ENIAC var en sand universel maskine, men det tog dage at skifte programmet.

På trods af at den var den første universelle computer, så skilte ENIAC sig ud fra sine forskellige efterfølgere på flere vigtige punkter. For det første så opererede den på decimal snarere end binær aritmetik – noget, som bidrog til det voldsomme antal ventiler. Der var enormt mange i forhold til dens noget sløve ydelse.

Mere afgørende så blev ENIAC på trods af sin universelle natur programmeret ved at tilslutte forbindelsesledninger og konfigurere kontakter. Resultatet er, at det at skifte maskinens konfiguration fra en operation til en anden er en opgave, der typisk tager flere dage at fuldføre – meget langt fra den simple programindlæsningshastighed fra disken, som vi er vant til i dag.

5 Manchester-babyen

Den første universelle elektroniske computer med lagrede programmer

Manchester Baby (eller Small Scale Experimental Machine – SSEM, som dens rigtige navn var) blev færdig i 1948. Den blev døbt Baby i et forsøg på at differentiere maskinen fra dens efterfølger, Manchester MK1. SSEM’en var banebrydende. Her var en computer, som var fuldt elektronisk, i sandhed universel, og som for første gang kunne køre programmer lagret på den interne hukommelse.

[pt id=’2013572′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Manchesters museum for videnskab og industri har en fungerende SSEM.”‘]

Manchesters museum for videnskab og industri har en fungerende SSEM.

Da det var den første computer nogensinde med lagrede programmer, er vi i stand til at drage nogle sammenligninger mellem Manchester Baby og nutidens computere. Den havde 550 ventiler (der var stadig et stykke vej til transistorer, integrerede kredsløb og mikroprocessorer) og kun syv instruktioner, som kunne eksekveres ved en hastighed på 700 pr. sekund.

Den havde en 32-ords 32bit hukommelse. Selvom man skulle komme adskillige nuller på disse tal for at komme tæt på nutidens computere, så er det rimeligt at sige, at verden står i taknemmelighedsgæld til SSEM’s skabere, Freddie Williams og Tom Kilburn fra Manchester universitet.

6 IBM System/360

Den mest succesrige mainframe nogensinde

Selv i de tidlige 1960’ere, over 10 år efter den banebrydende SSEM, var computere stadig helt sikkert for de få snarere end de mange. IBM, som trådte ind på computermarkedet tilbage i 1953, var parat til at ændre alt det. IBM System/360 blev lanceret i 1964 og betragtes af mange som den mest succesrige mainframe-computer gennem tiden.

[pt id=’2013571′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”IBM dominerede mainframe-markedet i årevis begyndende med 700-serien.”‘]

System/360’eren havde en 32bit arkitektur – noget, der ikke dukkede op på pc-markedet de næste 21 år. Selvom få firmaer havde råd til at fylde dem helt, så kunne nogle modeller tage 4MB hukommelse. Hovedattraktionen var nok, at software udviklet til en hvilken som helst model kørte på enhver anden, hvilket banede vejen for at opgradere.

IBM var hurtigt langt foran konkurrenterne og vedblev at dominere mainframe-markedet i årtier. En System/360 ville se enorm ud i lyset af nutidens computere. Hver komponent – processoren, adskillige båndstationer, linjeskrivere og en konsol til operatøren – blev huset i sit eget kabinet, hvilket betød, at et system ville optage et helt rum, som skulle være både rimelig stort og have god udluftning.

7 DEC PDP-8

Den første kommercielt succesrige minicomputer

På trods af IBM System/360’erens succes så forblev mainframe-computere velhavende regeringsdepartementers, universiteters og store firmaers domæne. Disse maskiner blev i reglen snarere lejet end købt, og de kunne stå deres ejere i en udgift på en million dollars om året. Computerne krævede også et hold af operatører til at tage sig af maskinerne, hvilket yderligere øgede omkostningerne.

I starten af 1960’erne begyndte kapløbet om at gøre computeren mindre, og ved at gøre dette: gøre beregning tilgængelig for mindre organisationer. Selvom andre selskaber måske nok udviklede minicomputeren først, så var Digital Equipment Corporation (DEC) det første firma, der rigtig brød igennem på dette uudviklede marked.

[pt id=’2013573′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”PDP-8’eren tog det første skridt med at gøre maskinerne mindre og computere til at betale.”‘]

PDP-8’eren tog det første skridt med at gøre maskinerne mindre og computere til at betale.

DEC’s PDP-8, introduceret i 1965,var den første minicomputer, der blev solgt i signifikant antal. Den blev solgt for en brøkdel af prisen for selv den mindste IBM System/360-mainframe. Cpu’en havde omkring samme størrelse som en af nutidens store computere, og når lagring og andre perifære enheder blev føjet til, så havde hele computeren omtrent samme størrelse som en hjemmefryser.

Se også:  Dengang da... Internettet stadig var nyt

Vigtigst var det, at den kunne betjenes af dem, der skulle bruge den. Den solgte aldrig i så mange eksemplarer som efterfølgeren – den enormt populære PDP-11, som blev søsat i 1970 – men det ændrer ikke det faktum, at PDP-8 var der først.

8 IBM-PC

Computeren, der begyndte revolutionen inden for stationære computere

PDP-8’s herlighed og den minicomputer-æra, den banede vej for, var så stor, at det tog hele 16 år, før den næste rigtige beregningshelt kom på banen. Der var nogle, der i mellemtiden gjorde en bemærkelsesværdig indsats – Apple II og Commodore PET – men de blev alle overskygget af IBM 5150.

Denne banebrydende maskine blev lanceret i 1981, og den kickstartede revolutionen inden for stationære computere. Faktisk er vore dages stationære computere i høj grad dens direkte efterkommere. Dengang var en kommerciel succes ikke ligefrem sikret, da 5150’eren var meget dyr. Den originale 1981-computer blev solgt for 1.565 dollars, hvilket ville svare til 2.600 dollars i dag!

[pt id=’2013567′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den legendariske IBM-PC”‘]

Den legendariske IBM-PC

Maskinen havde, på trods af disse tegnebogstømmende egenskaber, en meget skrabet udstyrsliste. For eksempel kom den ikke med en skærm: Du var nødt til at bruge et fjernsyn. Den have 16kB hukommelse, og, da harddiske helt og holdent var noget, der hørte fremtiden til, så var du nødt til at klare dig med diskettedrev. Selv disse var et ekstra tilvalg – IBM påtænkte, at 5150 skulle gemme data på kassettebånd.

9 Sinclair ZX81

Hjemmecomputeren, der blev solgt for under 50 pund

Hvis efterligning er den højeste form for smiger, så må IBM have været himmelhenrykt, da de mange kloner af virksomhedens computer hurtigt oversvømmede markedet.

Selvom det lykkedes den efterfølgende bølge af kopier at tvinge priserne ned, så var en computer, tilbage i 1980’erne, stadig helt klart udelukkende et arbejdsværktøj. Maskinen, der ændrede alt det, var, i hvert fald i England, Sinclair ZX81, som stadig bliver husket for sin meget lave pris. Den tog landet med storm, da den blev lanceret.

[pt id=’2013570′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Aldrig havde en computer været billigere end ZX81’eren der som samlesæt kostede så lidt som 4995 pund.”‘]

Aldrig havde en computer været billigere end ZX81’eren, der som samlesæt kostede så lidt som 49,95 pund.

Den lignede muligvis mere en forvokset lommeregner med sit primitive membran- tastatur, men den kostede blot 69,95 pund (eller 49,95 pund, hvis du var parat til selv at lodde komponenter på printpladen). Sinclair klarede at holde ZX81‘erens pris lav ved at reducere antallet af chips på bundkortet fra 21 på ZX80 til fire på ZX81.

ZX81 havde selvfølgelig ikke den samme slagkraft som IBM-computeren. Den havde en 8bit Z80-processor med en clockfrekvens på 3,25MHz, 1kB ram, og så bød den på en monokrom fjernsynsudgang. Skærmbilledet bestod af 24 tekstlinjer, hver 32 karakterer lang eller – i blot grafiktilstand – så gav den en opløsning på 64×48 pixel. Åh, og du skulle bruge en båndoptager til lagring.

10 Apple Mac

Computeren, der bragte os en grafisk brugergrænseflade og en mus

Nej, du har ikke åbnet en udgave af Applemania ved et uheld: Selv en vaskeægte pc-bruger ville være nødt til at indrømme, at Apple Macintosh var banebrydende, da den først dukkede op tilbage i 1984. I dag ser dens alt i et-udseende noget løjerlig ud, men den havde en meget vigtig fordel, som ikke dukkede op i computerverdenen før otte år senere.

[pt id=’2013577′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Apple Mac’en gjorde med sin revolutionerende grafiske brugergrænseflade op med at man skulle taste kryptiske kommandoer.”‘]

Apple Mac’en gjorde med sin revolutionerende grafiske brugergrænseflade op med, at man skulle taste kryptiske kommandoer.

Dengang computere stadig blev drevet ved, at man tastede kommandoer i en prompt på en tekstvisning, da klikkede Apple Mac-brugere på grafiske ikoner på skærmen og fik information præsenteret til dem i vinduer. Her var den første masseproducerede computer, der som standard blev pakket med en grafisk brugergrænseflade og en mus – og siden er det kun gået fremad.

Mens berøringsfølsomme skærme og stemmestyring er blevet opreklameret som det næste store gennembrud inden for brugergrænseflader, så lever dette koncept stærkt og godt over et kvart århundrede senere.

Vi overvejer, hvilke af vore dages teknologiske udviklinger der kan have en indflydelse på fremtidens beregning

Når nu vores nyligste mest indflydelsesrige computer blev lanceret for 26 år siden, så er det rimeligt at spørge om, hvorfor vi ikke har noget nyere på vores liste.

Vore dages stationære computere er umådeligt mere kraftfulde end computeren fra 1981 eller Mac’en fra 1984, men udviklingen har været evolutionær snarere end revolutionær.

Det er ikke for at sige, at den næste milepæl ikke allerede er her, og dens betydning bare ikke er blevet anerkendt – det vil tiden vise. Så hvilken teknologi fra 2011 vil vi fejre som banebrydende i 2035?

Det er måske en kortvarig succes, hvis skæbne det er aldrig at nå sit potentiale, men en ny computerteknologi skiller sig ud som oprigtigt revolutionerende. Først postuleret i 1982 som en teoretisk kuriositet og stadig i sin barndom nu, så udnytter kvantecomputeren den underlige egenskab, subatomare partikler har, til at være i to tilstande på samme tid.

Ved at bruge disse partikler som bits kan kvantecomputere lagre og operere på mange forskellige værdier på samme tid. Hvis de nogensinde bliver praktiske, så vil de byde på massiv parallel behandling.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”] [/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”] [/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
historie
mainframe
teknologi

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S