Home » Sikkerhed » Dataindsamling af forbrugere
Dataindsamling af forbrugere

Dataindsamling af forbrugere

Share

Hvor meget data bliver indsamlet om dig, når du surfer på nettet?

Vi har tidligere her i sikkerhedszonen skrevet om den massive indsamling af vores data, som de forskellige efterretningstjenester står bag. Der er dog også en anden side af dataindsamling, som vi ofte ikke tænker over i hverdagen, og det er den indsamling som f.eks. Google, Facebook, Microsoft og de forskellige marketingsfirmaer står bag. Det er ikke kun myndighederne, der er interesserede i, hvad vi foretager os på nettet. Der er nemlig et marked for de data, som kan indsamles om os – et marked som i 2015 nåede et værdiniveau på 350 milliarder kroner.

Det er dermed ikke småpenge, der er tale om, når vi kigger på værdien af vores data. I forbindelse med afsløringerne fra Edward Snowden har der været mange røster fremme om, at det var problematisk, at efterretningstjenesterne indsamlede så mange data, men denne indsamling blegner i sammenligning med den indsamling, der er af vores færden på nettet fra forskellige virksomheder.

Skræddersyede reklamer
Lad os først kigge på, hvorfor de gør det. Pengene er selvfølgelig en central del af motivationen, og virksomheder bruger dine data til at tjene penge via reklamer. Jo mere virksomhederne ved om os, desto bedre kan de målrette reklamer imod os, og dermed opnå større chance for at vi klikker på disse reklamer.

Næsten alt, hvad vi foretager os på nettet, kan bruges til at lave en profil om os. Den profil kan de forskellige firmaer bruge til at målrette deres egne reklamer, som f.eks. Google gør det. Men profilen kan også sælges til andre firmaer, og det er her, der er flest penge at tjene.
350 milliarder kroner er mange penge, og derfor er der også stor motivation blandt alle de firmaer, som begår sig inden for indsamling af disse data. Specielt med det nye fokus, der hedder Big Data, er der chance for endnu mere data om forbrugerne og derved en større chance for at lave præcise profiler.

Hvordan indsamles data
Det bringer os videre til selve dataindsamlingen. Er man Google, Facebook eller Microsoft, så klarer man indsamlingen af data selv, mens de fleste andre virksomheder gør brug af et af de mange reklamefirmaer, som samarbejder med alle de forskellige hjemmesideleverandører.

Se også:  Guide: Sæt en effektiv stopper for malware og virus

Du finder reklamer på så at sige alle de hjemmesider, der findes på internettet. Du kan være sikker på, at de ikke enkeltvis laver aftaler med de forskellige firmaer, som bruger deres hjemmeside til reklamer. De fleste hjemmesider laver en aftale med et reklamefirma om at bruge deres side til reklamer og lader derefter reklameleverandøren tage sig af at lægge reklamer på hjemmesiden.

Ejeren af hjemmesiden modtager så penge fra reklameleverandøren for de reklamer, der kommer på hjemmesiden, alt efter hvor mange klik der har været på dem.

Udover reklamer lægger leverandøren også diverse målinger og cookies ind på siden. Det er disse, der bruges til at udregne, hvor meget leverandøren skal betale hjemmesiden, men det er også disse målinger og cookies, de bruger til indsamling af data om, hvordan vi bevæger os rundt på siden, og hvilke links vi klikker på. Har vi f.eks. klikket på et reklamelink for en ny computer, og vi bevæger os videre til en anden hjemmeside, der har den samme reklameindholdsleverandør, så vil der være reklamer for nye computere der også, for vi har jo udtrykt en interesse for nye computere allerede på den tidligere hjemmeside.

AOD06_sikkerhedszonen02

Cookies giver fordele og ulemper
Det er mange data, og også personlige data, der kan indsamles på den måde. Dette er grunden til, at vi for nogle år siden, fik cookie-lovgivningen, og grunden til at du bliver spurgt overalt på nye hjemmesider, om det er okay med dig, at den pågældende side bruger cookies. Cookies kan være meget uskyldige i brugen, men de kan i lige så høj grad være meget krænkende for privatlivet.

Sidste år lavede den engelske regering en undersøgelse af den dataindsamling, der sker på nettet. En af konklusionerne var:
“there is scope for a wide range of benefits for both firms and consumers from the use of data. Firms can gain from better customer targeting, service improvements, logistical and transaction efficiencies and fraud prevention. Consumers can receive more personalised services, wider choice, and more relevant advertising and targeted offers”

Og det er naturligvis korrekt. Der er mange fordele for forbrugeren, ved at denne indsamling af data foregår, men der er også en anden side, som rapporten også nævner:
“these benefits will only be realised if consumers provide data and firms use this data in transparent and competitive markets, where firms compete over the provision of services including the protection they offer to consumers’ data”

Se også:  10 gode råd til at undgå hackere i ferien

Og det er lige så rigtigt som den første konklusion. Desværre er der ikke lige nu en åbenhed omkring disse data. Åbenheden eksisterer ikke, fordi de virksomheder, der indsamler dataene ikke er voldsomt interesserede i at åbne op for en debat omkring disse data. En af grundene kan være, at det er mange flere data, det drejer sig om, end vi er klar over og reelt set er villige til at dele med andre.

Tag et kig på billedet ovenfor. Her kan du se 15 forskellige slags data, som bliver indsamlet samt en graf for, i hvor vid grad den slags data bliver indsamlet. Dertil er der en graf, der viser, i hvor høj grad vi er villige til at dele denne data.

Der er en tydelig forskel imellem, hvad der bliver indsamlet, og hvad vi er villige til at dele. Her skal vi huske på, at den del af grafen, der dækker de sociale netværk, indeholder masser af underliggende data, som f.eks. vores likes på Facebook, eller de tweets vi sender ud, eller de søgninger vi laver på Google.

Når alle disse data så bliver korreleret sammen med de data, der er indsamlet på de hjemmesider, vi besøger, så kan der blive lavet en meget præcis profil af os. Sikkert også mere præcis end langt de fleste af os er trygge ved. Profilen kan nemlig bruges til at komme med forudsigelser om vores fremtidige adfærd og vores politiske holdninger.

EU-direktiv vil beskytte
Det er altså langt fra blot myndigheder, der indsamler data om os i stor stil, men også de forskellige reklamebureauer og internetfirmaer, og de gør det formodentlig i mange tilfælde i endnu højere grad. Der er dog et kommende EU-direktiv om beskyttelse af data og forbrugerne, og med dette vil de firmaer, der indsamler data eller har forbrugerdata i anden sammenhæng, blive tvunget til at beskytte disse data.

Vi kigger nærmere på dette kommende EU-direktiv i næste nummer af Alt om DATA.


TAGS
sikkerhed
Sikkerhedszonen

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S