Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danskerne er vilde efter Virtual Reality

Telia registrerer rekordhøj forhåndsinteresse for Samsung S7 og S7 edge, hvor brugerne får en Virtual Reality-brille med i købet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Telia registrerer rekordhøj forhåndsinteresse for Samsung S7 og S7 edge, hvor brugerne får en Virtual Reality-brille med i købet.

Virtual Reality skaber en digital virkelighed, der giver brugeren en 360 graders oplevelse af at befinde sig i en 3D-verden. Mulighederne for helt unikke oplevelser er dermed uendelige – fra de vildeste rutsjbaneture til virtuelle rumvandringer – og efterspørgslen på smartphones, briller og software, der kan skabe Virtual Reality, er eksploderet.

Men hvorfor er det først nu, at den teknologi, vi har hørt om siden 80’erne, får sit folkelige gennembrud? Det har fremtidsforsker og stifter af Innovations Lab, Preben Mejer, et bud på:

”I sin spæde begyndelse var Virtual Reality en meget hakkende oplevelse, der fremstod som en Lego-konstruktion. Det var resultatet af dårlig opløsning i skærmene og en begrænset hastighed i netværket. I dag har vi smartphones med masser af regnekraft og stor båndbredde, og derfor er tiden nu moden til, at Virtual Reality for alvor kan blive allemandseje”.

Og danskerne er med på bølgen. Det mærker privatkundedirektør i Telia, Christoph Nørgaard, tydeligt:

”Salget af Samsung S7 og S7 edge er gået over al forventning, og jeg er sikker på, at en del af succesen skyldes Virtual Reality-brillen, som kunderne får med, når de forudbestiller telefonen. Det er første gang, vi sælger Virtual Reality-udstyr i Telia, og det lader til, at danskerne er klar til at tage imod den nye teknologi”.

Netop smartphonen vil ifølge Preben Mejer spille en afgørende rolle i udbredelsen af Virtual Reality:

”Smartphonen vil her i begyndelsen fungere som den primære skærm for Virtual Reality. Senere vil vi se teknologien implementeret i bilens forrude og vores vinduer i hjemmet, og efterhånden vil processorkraften – og dermed det, der reelt udgør vores smartphones – smelte ind i brillerne. Man taler faktisk om, at smartphonen er forsvundet i 2025, hvor Virtual Reality-brugerfladen tager over”.

Denne teknologi vil med tiden åbne op for et hav af anvendelsesmuligheder på tværs af brancher:

”Teknologien vil formentlig bryde igennem med spil, hvorefter underholdning og oplevelser vil følge. Vi taler på sigt om de helt store perspektiver, hvor Virtual Reality har potentiale til at gøre ekstremt komplekse problemstillinger forståelige, fordi man pludselig kan gå inde i grafer og opstillinger og forstå meget mere i den 3D-verden, man befinder sig i. Det vil også være muligt at besøge fortiden og fx opleve romernes hverdag, eller gå en tur i kroppens mikroverden af bakterier”, slutter Preben Mejer.

Det eksklusive forsalg af Samsung S7 og S7 edge med Virtual Reality-brillen slutter hos Telia og andre teleselskaber torsdag den 10. marts.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere