Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Apps gør det nemt at tippe kommunen

I flere byer kan borgerne tippe kommunen om huller i vejen eller væltede træer via mobilen. Henvendelserne boomer, og ud over at skabe besparelser hos kommunerne, er borgertip-apps blevet en gevinst for borgerne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Engang ringede borgerne til kommunen, når de faldt over et hul i vejen. Senere kunne de skrive en mail. Gennem de seneste år er stadigt flere kommuner imidlertid begyndt at bruge borgertip-apps, hvor borgerne hurtigt kan tippe kommunen ved at tage et billede af eksempelvis et væltet træ, der skal fjernes. Løsningen var tænkt som et redskab til at automatisere arbejdsgange, men gevinsten viser sig nu for alvor i form af bedre service til borgerne.

"Mange kommuner stod med et effektiviseringsbehov, som er blevet imødekommet med digitalisering. Kommunerne sparer ressourcer ved at undgå unødvendig håndtering af telefonopkald og e-mails, men resultatet har ikke kun vist sig på bundlinjen. I flere byer oplever man nemlig, at dialogen med borgerne er forbedret, fordi det er nemt og trygt at kontakte kommunen via apps, fortæller Torbjørn Mandahl Pedersen, der er forretningschef for geografiske informationssystemer (GIS) i landinspektørfirmaet LE34.

Et ukendt behov

Siden 11. april sidste år har borgerne i Aarhus Kommune haft mulighed for at tippe via appen Aarhus Borgertip. Kommunen forventede at få cirka 3000 henvendelser årligt, men antallet for det første år ser nu ud til at ende på cirka 11.000.

"Vi har fået mange flere henvendelser, end vi regnede med, og det kommer til udtryk i bybilledet, hvor flere opgaver simpelthen bliver registreret og derfor udført – der har været et behov for at komme tættere på borgeren. En stor del af henvendelserne kan vi tage hånd om med det samme, og fordi vi nemt kan dirigere de forskellige tips hen til de rigtige mennesker, oplever borgerne hurtigt en positiv effekt, forklarer Helle Holm Vinther, der er driftsingeniør i Aarhus Kommune.

Løsninger med borgeren i centrum

Fokus har hidtil været på, hvor mange mandetimer kommunerne kunne spare, men i tråd med teknologiens udvikling fylder sammenspillet med borgerne mere. I mange kommuner er arbejdsgangene stadig helt eller delvist manuelle, men med de løsninger, der er på markedet i dag, er det ikke længere nødvendigt.

"Vi er kommet til anden generation, hvor det ikke længere er tilstrækkeligt med en enkeltstående app, der blot kan formidle et tip. For at strømline opgavehåndteringen er det nødvendigt, at de forskellige systemer spiller optimalt sammen, og automatiseret kommunikation giver borgerne oplevelsen af, at deres bidrag bruges i processen", forklarer Torbjørn Mandahl Pedersen og eksemplificerer:

"De oplysninger, der kommer via Borgertip, er fuldt integrérbare med kommunens øvrige kortsystemer. Hvis en kommune for eksempel er ved at renovere en park, kan medarbejderne opdatere kortet. Hver gang, der så kommer et tip fra det område, sendes der automatisk et svar til borgeren med information om, hvad der finder sted.

Mere end 20 kommuner bruger i dag Borgertip-app. Klik ind på din kommunes hjemmeside og se hvad mulighederne der hvor du bor. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere