Home » Sikkerhed » Danskerne stadigt mere bekymrede over datasikkerheden
Danskerne stadigt mere bekymrede over datasikkerheden

Danskerne stadigt mere bekymrede over datasikkerheden

Share

Undersøgelse viser, at to ud af tre danskere er usikre på, hvordan de skal beskytte deres personlige oplysninger. Og endnu flere ved ikke, hvad de skal gøre, hvis de bliver ofre for en dataforbrydelse. Hver anden overvejer at holde en pause fra internettet

Symantecs internationale undersøgelse, Sikring af forbrugernes persondata, viser, at danske forbrugere er bekymrede for, hvor private og sikre deres personlige oplysninger er på nettet. Halvdelen føler ikke, at deres persondata er ordentligt sikrede, og lige så mange er utrygge ved at dele data med andre.

”Danskerne ved godt, hvad de skal gøre, hvis de oplever indbrud i hjemmet, men hvad gør man, hvis ens personlige data bliver stjålet? Danskerne ved ikke, om de skal gå til politiet, til et it-selskab eller på sociale medier. Undersøgelsen viser, at hver anden dansker ikke regner med, at nogen af parterne kan hjælpe. Kun hver tredje, som havde oplevet et dataproblem, var trygge ved, at problemet var løst,” udtaler Morten Efferbach, der er direktør for Symantec Norden i en pressemeddelelse.

[pt id=’2035096′ size=’large’ link=’file’]

 

Danskerne (69 pct.) ved godt, at deres persondata udgør en værdi, der kan omsættes, selvom de ikke er så bevidste om det som andre europæiske forbrugere, hvor tallet er 81 pct. Alligevel mener næsten en tredjedel (30 pct.), at deres data er 75.000 kroner værd eller mere. På trods af at persondata ikke kun er betydningsfulde, men også har stor værdi, afspejles det ikke i indsatsen for at beskytte forbrugernes data. To ud af tre forbrugere er usikre på, hvad de skal gøre for at beskytte deres data.

Tillid til banker og hospitaler

Danskerne har dog en positiv tro på, at jo mere værdifulde deres data er, desto mere bliver der passet på dem. Danmark er således det land i undersøgelsen, hvor forbrugerne har størst tillid til banker (82 pct.) og hospitaler (78 pct.). Til gengæld er vores tillid i bund, når det handler om detailhandlen (18 pct.) og de sociale medier (8 pct.). Formentlig af den grund er mange forbrugere begyndt at censurere de informationer, som de videregiver. Eksempelvis ved at undlade at oplyse data eller give falske informationer.

”Det er ikke en positiv udvikling for detailhandlen,” siger Morten Efferbach. ”Det har konsekvenser, fordi en forretningsmodel baseret på kundernes personlige oplysninger vil få problemer, når kunderne giver falske informationer eller helt undlader at give dem.”

Ligesom andre europæere føler danskerne, at virksomheder udnytter deres data, og at det ikke er fair. Til gengæld synes flere danskere (42 pct.) end andre europæere (30 pct.), at det er i orden, hvis formålet er at give os mulighed for at vinde en præmie.

Online-pause truer

I en kommentar til de nye tal i rapporten siger partner hos PWC Danmark, Mads Nør-gaard Madsen:
”Når folk føler, at de løber en risiko ved at give deres persondata ud, og de ikke føler, at beskyttelsen af disse data står mål med risikoen, er det bekymrende. Efter min opfattelse bliver konsekvensen, at forbrugere og virksomheder søger derhen, hvor risikoen for dataforbrydelse er mindst. Altså bliver it-sikkerhed i øget omfang en væsentlig konkurrenceparameter.”

Den pointe understøttes af tallene i den nye undersøgelse. Når deltagerne i undersøgelsen skal vælge leverandører, prioriterer flere datasikkerhed (88 pct.) frem for eksempelvis service (82 pct.) og bæredygtighed (45 pct.). Og risikoen for dataforbrydelser kan få næsten halvdelen (47 pct.) til at overveje at holde en pause fra onlinehandel, mens det tilsvarende europæiske tal er helt oppe på 69 pct.

Trods risici og bekymringer er forbrugerne ikke særligt aktive i beskyttelsen af deres data. De mener dog alligevel, at det er brugerne selv – og ikke virksomheder eller det offentlige – der skal tage ansvaret for at beskytte persondata. Og blot 42 pct. ville forvente hjælp fra politiet, hvis de skulle blive udsat for en dataforbrydelse, mens kun 33 pct. ville stole på firmaet, de havde brugt online. 45 pct. ville føle, at de selv hang på problemet.

Check Point har for nylig lanceret Check Point Threat Extraction. Det er ifølge firmaet selv en radikalt ny tilgang til sikkerhed, der proaktivt sikrer, at dokumenter bliver leveret til netværket uden malware og på rekordtid

It-angreb udvikler sig hele tiden og stiger i antal for hver dag. Især dokumenter har stadigvæk meget stor risiko for at blive inficeret. Check Points 2014 Security Report afslørede, at hele 84 pct. af de adspurgte virksomheder havde downloadet inficerede dokumenter.

Virksomheder er derfor nødt til at styrke deres forsvar mod sådanne inficerede dokumenter. En måde at sikre fuld beskyttelse på er ved at fjerne truslerne proaktivt og derefter rekonstruere dokumenterne, så de kun består af kendte og sikre elementer.

Aktivt indhold, vedhæftede filer og andet indhold, der kan misbruges, bliver plukket ud, og dokumentet bliver herefter rekonstrueret – uden trusler og med 100 pct. sikkert indhold. Med Check Point Threat Extraction kan virksomheder altså beskytte sig selv mod både kendte og ukendte trusler.

[pt id=’2035097′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Check Point barsler med en ny tilgang til sikkerhed der skal give sikre downloads af dokumenter i et firma.”‘]

Check Point barsler med en ny tilgang til sikkerhed, der skal give sikre downloads af dokumenter i et firma.

”Den traditionelle tilgang til beskyttelse mod inficerede dokumenter leder efter malware og blokerer den; men det kan ikke sikre virksomheden fuld beskyttelse. Virksomheder er nødt til at have en løsning, der proaktivt fjerner malware helt,” siger Jan Johannsen, sikkerhedsekspert hos Check Point Software Technologies i en pressemeddelelse.

”Med Check Point Threat Extraction kan virksomheder nu beskytte deres netværk mod trusler med en radikalt ny teknologi, som leverer 100 pct. sikre dokumenter øjeblikkeligt.”

Udover at virksomheder skal beskytte sig mod inficerede dokumenter, skal de også vide, om de er under angreb. Check Point Threat Emulation, Anti-Bot, Intrusion Prevention og Antivirus komplementerer Threat Extraction ved at opfange malware og yde fuld synlighed samt information om alle angrebsforsøg. Threat Extraction er tilgængelig i Q2 2015 gennem forhandlere.


TAGS
Check Point
Sikkerhedszonen

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S