Home » Internet » Danske virksomheder overser sociale medier
Danske virksomheder overser sociale medier

Danske virksomheder overser sociale medier

Share

Danskerne har i stor stil taget de sociale medier som
Facebook, LinkedIn og YouTube til sig. Men ifølge eksperter halter dansk
erhvervsliv efter

I slutningen af januar kunne Berlingske Tidende meddele, at Danmark nu var nation nummer et med hensyn til at anvende tjenesten Facebook. Hele 34 procent af den danske befolkning havde således lagt et billede med kontaktoplysninger ud på kontakt-netværket.

Men danske virksomheder har ikke i samme grad som befolkningen taget de sociale medier til sig, vurderer et par danske eksperter.

Indirekte med

“Sociale medier har endnu ikke formelt holdt deres indtog i de danske virksomheder, men indirekte er de der, fordi vi alle sammen er på LinkedIn, Facebook, Plaxo og hvad de nu alle sammen hedder. Så indtil videre er det i privatsfæren, men det vil – i lighed med så meget andet på it-fronten – brede sig fra privaten over i den professionelle sfære, og blive en vigtig del af det, der får en virksomhed til at fungere i fremtiden,” mener direktør Preben Mejer, Innovation Lab.

Se også:  Guide: Få dit privatliv tilbage

Ifølge Martin Thorborg, der blandt andet var med til at stifte Jubii, SPAMfighter og senest iværksætterportalen Amino, har de sociale medier en meget lille betydning for dansk erhvervsliv, da forsvindende få bruger dem.

De bakkes begge op af en stor undersøgelse, som Forrester Consulting udarbejdede for Xerox i starten af 2007. Her lå Danmark på en næstsidste plads ud af 16 europæiske lande.

Kan blive bedre

“Danske virksomheder vil helt sikkert kunne udnytte de sociale medier bedre. Man behøver bare at se, hvordan Barack Obama gjorde brug af næsten alle platforme og skabte sig en enorm skare af tilhængere, der besøgte ham på Facebook, Twitter, iPhone og så videre. Uden de platforme, så tror jeg ikke, der er tvivl om at McCain havde vundet det amerikanske præsidentvalg,” siger Martin Thorborg.

[pt id=’2002552′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Ifølge Martin Thorborg vil mange virksomheder fremover ansætte medarbejdere til at styre de sociale medier.”‘]

Ifølge Martin Thorborg vil mange virksomheder fremover ansætte medarbejdere til at styre de sociale medier.

“De kan pushe beskeder til dem om interessante events, og de har nu 7.000 sider i Danmark med deres logo og link til deres website. Det er god marketing for 7.000 kroner,” pointerer Martin Thorborg.

Sociale medier vigtige

“Fremover vil mange virksomheder ansætte medarbejdere til at styre de sociale medier. Gøres det rigtigt, er det meget tidskrævende, men igen meget lønsomt. Jeg tror, at medier som Twitter vil vokse kraftigt, da det ikke kræver så meget arbejde og man kan hurtigt skaffe sig et stort publikum,” mener Martin Thorborg.

“I fremtiden bliver virksomheden mere decentral, fysisk spredt og projektorienteret, i stedet for hierarkisk, statisk og med alting samlet i et glaspalads. Samtidig med at det sker, vil det være utroligt vigtigt, at der er en ny “lim”, der holder virksomheden sammen,” forudser Preben Mejer.

“Derfor vil sociale medier i erhvervsmæssig sammenhæng blive central for virksomheden. De administrative systemer har været det vigtigste i virksomhedens infrastruktur indtil nu. I fremtiden vil det være sociale medier.”

Ifølge Martin Thorborg er Facebook og MySpace lige nu de førende på markedet for sociale medier, men at vi allerede nu ser, hvordan nicheprægede sociale medier myldrer frem.

“På min iværksætterportal Amino.dk, er der for eksempel organiseret godt 30.000 iværksættere, der via deres profiler skaber netværk, ligesom man gør på Facebook. Men her er det bare iværksættere, der netværker og snakker om salg, marketing og den slags.”

Han nævner også andre sociale netværk som Catster, der er for katteejere, og han pointerer, at der hver dag kommer flere nye nichesites til.

“Så der vil nok være to til tre store sites, der dækker de brede behov for kontakt med familie og venner, og så tusindvis af små og mellemstore platforme, der dækker enhver tænkelig niche,” slutter Martin Thorborg.


TAGS
Facebook
LinkedIn
Martin Thorborg
MySpace
Plaxo
sociale medier
Twitter

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S