Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Brancheforening i hård kritik: Virksomhederne har trykket på slumreknappen

Brancheforeningen IT-Branchen er ude med kritik oven på Danmarks Statistiks nye rapport om it i erhvervslivet. Der bliver flere og flere brud på it-sikkerheden, men det får ikke virksomhederne til at vågne op.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Virksomhedernes sikkerhedsindsats står faretruende i stampe, lyder det fra IT-Branchen. 26 procent af alle danske virksomheder har oplevet brud på it-sikkerheden. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort rapporten It i virksomheder 2022.

Blandt de større danske virksomheder med over 250 ansatte, har hele 55 procent været udsat for brud på it-sikkerheden.

"Selvom antallet af virksomheder, der rammes af sofistikerede cyberangreb er stigende, og alle alarmklokker burde ringe, så er det, som om danske virksomheder bare har trykket på snooze-knappen og vendt sig om på den anden side," siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

Her er en række af nøgletallene fra rapporten vedrørende sikkerhed:










































































Alle virksomheder (mindst 10 ansatte) 2019 2020 2021 2022
Implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger 97 98 97 98
Har stærke adgangskoder til autentificering 83 85 83 85
Har systematisk opdatering af software (inkl. styresystemer) 88 90 87 89
Har backup af data til en alternativ geografisk placering (inkl. cloud) 85 83 81 91
Har adgangskontrol til virksomhedens netværk 85 85 86 86
Har VPN (virtuelt privat netværk) 62 66 65 66
Foretager lagring af logfiler 60 62 64 68
Foretager risikoanalyse 49 53 55 55
Foretager tests af It-sikkerhed 49 49 50 50

"Det er bekymrende, at virksomhederne ikke tager it-sikkerheden mere seriøst, og at der måske skal et decideret wake-up call til, hvor de selv bliver lagt ned af et ransomware-angreb, før de får investeret i de nødvendige sikkerhedsløsninger. Det er en farlig chance at tage. Specielt når man ved, hvor dyrt det kan være for virksomheder at være lukket ned," udtaler Mette Lundberg.

30 millioner kroner i snit

Seneste Data Breach-rapport fra IBM anslår, at et nedbrud i gennemsnit koster virksomhederne over 30 millioner kroner, påpeger brancheforeningen.

”Dog ser det ud, som om de mange ransomware-angreb har lært virksomheder at tage back-up. For det er det eneste, der stiger markant i forhold til sidste år,” slutter Mette Lundberg.

Læs hele rapporten It i virksomheder 2022 fra Danmarks Statistik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere