Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danske virksomheder betaler millionbeløb til digitale gidseltagere

<span class="s9">En lang række danske virksomheder ender med at betale løsesummen, når de bliver ofre for cybertruslen ransomware</span><span class="s9">.</span><span class="s9">B</span><span class="s9">eløbene løber nemt op i flere millioner, viser en ny undersøgelse fra it-sikkerhedsvirksomheden Mimecast. </span>.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

2,1 millioner. kroner. Det er cirka størrelsen på den løsesum, en dansk virksomhed bliver bedt om at betale for sine filer, når den bliver ramt af ransomware. Og det gør langt de fleste, viser en ny international undersøgelse, som it-sikkerhedsvirksomheden Mimecast står bag.

Undersøgelsen afdækker dels, hvor mange virksomheder der bliver ramt af ransomware, og dels hvordan ofrene reagerer. Ifølge de 742 adspurgte sikkerhedsprofessionelle har 80 procent af alle organisationer været ramt af ransomware, hvoraf 24 procent af de danske ofre har betalt hele løsesummen, som ifølge undersøgelsenhar en middelværdi på 2.098.000 kroner for de ramte virksomheder i Danmark. Alligevel mener godt 77 procent af de adspurgte ledere, at de står godt rustet til ransomware-angreb.

”Det er markant, at så mange virksomheder bliver ramt af ransomware, og at en så stor andel også betaler løsesummen. Det er desværre med til at gøre angrebene profitable og resulterer unægteligt i flere og mere avancerede angreb. Virksomheder er derfor nødt til at gøre sig klart, at de kan blive ramt og tage deres forholdsregler. Det kan for eksempel være ved at skærpe sikkerhedstræningen og ved at sikre offline backup samtnødsystemer til at opretholde forretningen, hvis man bliver ramt,” siger Niels Frederiksen, Senior Sales Engineer i Mimecast i Danmark.

Ny ransomware kan koste liv

Ransomware-angreb har i langt de fleste tilfælde økonomiske konsekvenser for virksomheder – enten direkte i form af løsesummen eller ved tab af omsætning eller omdømme. Ifølge undersøgelsen har 36 procent oplevet, at et angreb har ført til markant nedetid, mens 28 procent har tabt omsætning og 21 procent har mistet kunder grundet angreb.

Selvom de økonomiske konsekvenser kan være ødelæggende, har der inden for de seneste år været angreb med mere vidtrækkende konsekvenser grundet en ny gren af ransomware, som ifølge Mimecast ventes at blive mere udbredt. Truslen er døbt killware og kan koste menneskeliv. Sundhedsudstyr bliver i stigende grad kobletpå internettet, og de cyberkriminelle kan dels forhindre udstyret i at fungere optimalt, og dels kan de potentielt aflure pulstal og bruge oplysningerne til at true patienter med pacemakere om, at de vil slukke for enheden, advarer Mimecast.

”Cyberkriminelle er kyniske i jagten på økonomisk gevinst – selv hvis det koster menneskeliv. Indtil videre er de fleste forsøg på killware-angreb blevet afværget, men vi har allerede oplevet de første dødsfald, og i takt med at biler, medicinaludstyr og lignende kommer på nettet, får bagmændene flere muligheder for at angribeog afpresse, fordi konsekvenserne kan være fatale,” siger Niels Frederiksen.

Ifølge Mimecast er det derfor vigtigere end nogensinde, at virksomheder styrker deres forsvar mod ransomware og implementerer handleplaner, der kan mindske effekten af et ransomware-angreb. Derudover bør virksomhed skabe en sikkerhedsinfrastruktur med flere sikkerhedsniveauer, tage offline backup og skærpe sikkerhedstræningen af medarbejdere.

Læs hele Mimecasts State of Ransomware Readiness her.

Fakta om State of Ransomware Readiness

Undersøgelsen er udført af Mimecast og analysevirksomheden Hannover Research. Den globale undersøgelse bygger på interview med 742 it-sikkerhedsprofessionelle fra Australien, Canada, Denmark, Holland, Sverige, Sydafrika, Tyskland, Storbritannien og USA. Målet har været at forstå, hvordan beslutningstagere håndterer det stigende antal ransomware-angreb, både deres forebyggelse og deres reaktion i tilfælde af, at de bliver ramt.

Om Mimecast

Mimecast er udbyder af cybersikkerhed og sikkerhedspolitik, der hjælper tusinder af organisationer over hele verden med at gøre emails mere sikre, gendanne tillid og styrke it-sikkerheden mod angreb. Mimecasts udvidede cloud-løsning giver organisationer mulighed for at implementere en omfattende cybersikkerhedsstrategi. Fra email- og websikkerhed, arkiv- og databeskyttelse til medarbejdertræning i it-sikkerhed. Mimecast hjælper organisationer med at stå stærkere overfor cyberangreb, compliance-risiko samt menneskelige og tekniske fejl.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere